Camping på Hallandsåsen

Så blev det også vores tur til at holde sommerferie, men inden vi traf den endelige beslutning, har vi været ganske vidt omkring. Første destination var Våxtorp, som er en absolut anbefalelsesværdig ‘lille’ campingplads på et enormt stort naturområde. Nomineret til prisen for årets landsbyforetagende i 2006, læste jeg deroppe.Selvom der intet stod om internet, forefindes det ganske gratis, hvis man opholder sig i nærheden af receptionen.






















Denne udsigt havde vi lige udenfor campingvognen. Nå ja, også inde fra telt og vogn, hvis det endelig skulle være.

Der var mulighed for at se dyr, fugle og fisk i naturen, og da vi ankom om eftermiddagen, var der rig mulighed for at gå en tur, efter at have stillet vognen og forteltet op. Da Allan ikke orkede at gå mere, skiltes vore veje for en stund, og jeg fortsatte min enlige vandring. Jeg var inde at kigge i et telt med loppefund. Da jeg rørte ved en rulle voksdug, var der liv i den og dette firben kom til syne og prøvede at finde et nyt gemmested. Senere på vores aftentur, ville jeg vise Allan hvor jeg så det, men det var væk.


Næste dag gik turen til Hovs Hallar. Her forventede v,i at vi ville tilbringe det meste af dagen med at vandre rundt, fordi temperaturen viste 32° og vi regnede med at der ville være dejligt svalt nede ved vandet.
Det var der bare ikke, det var en rigtig gryde at komme ned i.

Vi svedte så vandet drev af os, mens vi kravlede over stok og sten samt op og ned ad små snoede stier, uden at finde en eneste skyggefuld plet eller en møde en lille bitte kølig brise.  
Hver gang vi passerede en stigning og et sving, var der udsigt til endnu et hjørne og en stigning, der skulle forceres. Jeg så flere hugorme eller snoge ligge eller kravle, så man skal være lidt varsom med, hvor man træder.

Vi besluttede at vende om, og kravlede tilbage og op igen, hvor jeg gik en tur den anden vej, med en nydelig vandresti i faldende terræn. Jeg vendte om inden jeg nåede helt ned til vandet, for jeg kunne se, at det ville blive en meget, meget lang og lige så ulidelig varm tur, uden at se andet end vand og et stort naturreservat, hvor der gik dyr og afgræssede arealet.
I Kattvik, på vej mod Båstad, mødte vi denne selvbetjente salgsvogn, hvor vi stoppede og købte en pose nye kartofler. De skulle på grillen til aftensmaden.
Der var ikke meget planlægning over dagens tur. De samme steder blev krydset mange gange, men den italienske vej er utrolig smuk og blev nærmest kørt tyndt, sådan helt uplanmæssigt. Fra Båstad kørte vi til Torekov, hvor vi spiste vores mad og gik en tur ved havnen, stranden og i byen.

Der så vi at de reklamerede med Farmers Markt, men vi kunne ikke finde det. Ind på turistkontoret, hvor de fortalte at det lå uden for byen, og at det var meget attraktivt og godt besøgt, så vi kørte derud. Det var nu til at overse på ganske få minutter. Under 7 boder med diverse hjemmelavede produkter, men det meste laver jeg jo selv, og der er grænser for, hvad campingvognens køleskab og bilens køleboks kan rumme. Der er kun lige plads til de daglige fornødenheder, så vi forsvandt igen. 
Dagen var langt fra gået endnu, så vi satte kursen mod Norrvikens Trädgårdar, hvor der hele 2014 var gratis adgang. Som ved et trylleslag åbnede himlens sluser sig. Selv med en hastighed på under 30 km i timen, var det umuligt at se noget som helst, så ved først givne lejlighed, smuttede vi ind på en p-plads, og pludselig lyd det som om nogen skød omkring os, men vi kunne intet se for regn. Først da de store hagl afløste regnen helt, gik det op for os hvad det var. Haglene blev igen afløst af et nyt skybrud. Det hele tog vel 10 min. Det rensede kun luften i den tid det stod på. Bagefter var det nøjagtigt lige så varmt, lummert og solrigt igen. Vi genoptog kørslen i masser af store og farlige aquaplaninger og nåede frem til den store have.
Hvad man nok ikke kan se på billederne er, at det store og hele, set med mine øjne, ser noget forsømt ud. At de fleste af blomsterne også allerede var på retur, gjorde ikke synet bedre. Det kan selvfølgelig være den varme tørre sommers skyld. Der var hller ikke mange andre i parken end os selv og en lille guidet gruppe på 10-15 personer. Hvorfor der er gratis adgang i år, ved jeg ikke, men jeg er glad for vi ikke skulle betale 90,- kr. for at komme ind og se det, for det ville være en dyr fornøjelse med det de havde at byde på. Vi var hele parken igennem, og var ikke imponeret. Det skulle da lige være af det kinesiske træ der målte 40 meter fra gren til gren, men egentlig ikke noget kønt syn, da det var undertøttet af bukke flere steder på hver gren. 
Regnen var taget i forvejen hjem til campinpladsen, men det blev da tørvejr, så vi kunne sidde og grille vores mad, mens ‘naboens’ børn hoppede og sprang rundt i vandpytterne, og det mindede os om ferien til Ungarn for mange år siden, hvor vi fik et voldsomt uvejr, og vores unger boltrede sig i de store regnvandssøer, da uvejret var ovre og solen atter skinnede. 
Det var så varmt, at vi slet ikke kunne have døren i campingvognen eller forteltet lukket om natten, og sådan var det under hele ferien.