Aldrig har jeg haft så kort en ferie

For første gang i 25 år har jeg holdt 3 ugers sammenhængende ferie, ellers har jeg maksimalt haft 13 sammenhængede dage. På min nye arbejdsplads nr. 2, er der andre end mig ansat. Derfor tænkte jeg at jeg i år ville prøve at have en lang ferie. Jeg har valgt at lukke øjnene for det kaos, der venter mig i morgen tidlig. Jeg lukker øjnene nogle timer endnu, for det var ferie det skulle handle om.
De tre uger er forsvundet hurtigere, end de 10-13 dage jeg plejer at holde. Vi havde nogle projekter, som vi skulle klare i den lange ferie, men sådan gik det ikke. Vi har i stedet fartet på ferie her og der. Taget os af udvalgte familiemedlemmer. Jeg har fået syltet, og ryddet op inde i nogle skuffer og skabe. Allan har endelig fået taget sig sammen til at rydde op i garage og værksted. Nu kan man se værkstedsbordet. Jeg har været lidt i haven, og gjort hovedrent i hele hytten og bemærket ting ude i samfundet der skiller sig lidt ud fra mængden.
Vi har været til familiefest, snakket med fætre og kusiner. Sovet på Motel. Grillet og hygget sammen med venner, fået et par uventede besøg. Jeg har været i Nykøbing, for første gang i flere måneder. Jeg skulle have indløst det gavekort, som jeg fik af kollegaerne til Matas i jubilæumsgave. Jeg havde også bestilt tid til at blive plysset.  
Vi har haft besøg af en af mine mange fætre og hans kone. Vi har talt sammen, når vi er mødtes på offentlige steder, til familiefester og vores fætter-kusinefester, men som voksne, har vi aldrig mødt hinanden i vores private hjem. Jeg har udleveret adressen til både min og Ellens blog, så de har mulighed for at følge familien. 
Kusinen inviterede os op for at vise os den stråtækte. Sådan et tilbud kan man da kun blive fristet af. Vi har altid lagt mærke til det hus, når vi har kørt forbi, mange år før Ellen og John købte det, men kendte det i sagens natur kun set fra vejen – og fra bloggen. Det var derfor rigtigt spændende at se det, der lå bagved huset, men  selvølgelig også hele herligheden indvendigt. Jeg behøver ingen møbler og gardiner, for at se hvor dejligt der bliver, når de er færdige med at renovere.
Vi har været i skoven og set musical. Vi har været til den årlige gadefest, som slet ikke er nogen fest, men hyggeligt samvær med mad, snak og sang. Alle medbringer en lille ret til en fælles buffet. I år var vi kun 13 personer og en ælling p.g.a. de evt. overtroiske. Vi bliver færre og færre efterhånden som folk falder væk, men hyggen er der stadig. 

Jeg havde nogle hængepariter med at få det sidste flyttet fra den gamle til den nye pc. Det har voldt mig problemer at logge på, fordi de nye tastaturer åbenbart ikke er født med num-lock-knappen. Nogen kom med et forslag om at jeg bare kunne bruge det gamle tastatur, indtil de så det, for der mangler rigtigt mange bogstaver. De er simpelthen slidt af, så det er kun mig selv, eller andre blindskriftbrugere, der kan benytte det. Jeg har brugt mere tid i blogverdenen end jeg plejer. Jeg har kigget i kirkebøger og rodet lidt i slægten og meget andet.
Jeg er godt tilfreds med min blandede ferie, men glæder mig også til at komme på arbejde i morgen. Aktivitetsniveauet her på bloggen, bliver også normaliseret. Jeg har allerede gearet ned, der er andre ting, jeg gerne vil nå inden hverdagen bryder løs.