.
Hunde er hendes allerstørste interesse. Al hendes fritid bliver brugt på hunde. Træning, udstilling, fotografering også lidt til bladet. Hun er hundemor- og farmor med stort M og F. Jeg er knapt så meget oldemor. Sidste søndag havde vi meldt os til ringtræning her, for at se hvordan sådan noget foregik og samtidig være lidt sammen med C. En ting er at høre om det, noget andet er at se det med egne øjne.
Det var nu alligevel sjovt at se, hvordan hvalpene reagerede, så snart de hørte Camillas stemme. Alle for på et splitsekund hen for at hilse på hende, og glæden var gensidig. Efter at have hilst, kunne de lege videre, mens vi andre drak kaffe og spiste kage.
Før vi nåede så langt, var der træning for både store og små hunde og deres ejere. Man kan godt se at hvalpene har noget at lære endnu og at der sker meget på en måned. Hundene skal lære at omgås hinanden, og ikke lade sig distrahere af andre ting der sker. De skal lære at gå i zig-zag, gå uden at trække, sidde, ligge, stå rigtigt og meget andet jeg overhovedet ikke har styr på.
Der er også tid til andet end at se pæn ud, bare man opfører sig ordentligt, og det gjorde de alle, store som små.
Selvfølgelig bakker man sit barn op i dets interesser, og meget kan man byde sig selv for at være sammen med samme barn, men jeg forstår bedre end godt, hvorfor du er "knapt så meget oldemor" :-)
SvarSletJeg synes det er dejligt, at vi kan få lov til at komme og deltage som rene tilskuere i et enkelt eller så mange arrangementer vi lyster. Vi nyder også at være sammen med C hundevenner, som alle er nogle rigtige søde mennesker, der velvilligt lukker os ind, ikke bare på deres ejendom, men også i deres hjerter. Selvfølgelig er der meget snak om hunde, men vi taler skam også om mange andre ting. Normalt har vi kun deltaget i deres gåture, og vi elsker jo at gå, så det er ren win win. Motion, naturen, hygge, snak, mad, kaffe og kage, det vil vi gerne være med til, men hunde- katte- eller anden dyreejer bliver vi aldrig.
SletNååårh altså, de er altså nuttede sådan en flok hvalpe-basser :-) Og den store sorte - den er bare STOR!
SvarSletMan bliver altid lidt blød om hjertet, når man ser små hjælpeløse væsener, men det frister mig ikke. Den har en pæn størrelse, men jeg har set dem større :-).
SletDet er nogle hurtigt voksende oldebørn du har, men for pokker hvor er de søde.. :-)
SvarSletDet går stærkt og jeg har svært ved at følge med. De er meget søde, både når de leger og lystrer, men også når de laver tossestreger, som hvalpe/børn nu gør :-)
SletNår man har et stort blødt punkt for grand danois må man - dvs jeg - indrømme at det er umådeligt svært at læse teksten fordi jeg vil meget, meget hellere se billeder af skønhederne.... men lidt fik jeg da med -jo, ringtræning er et ret særligt fænomen... :-)
SvarSletDer var heller ikke så meget tekst, som der ofte er at finde hos mig. Jeg skal ikke kloge mig på noget, jeg ikke har forstand på :-) Jeg kan kun give dig ret.
SletMin mor har også altid gået helt vildt op i hundetræning, lige fra vandtræning, spor og civilforsvaret, hun har New F. Jeg synes alle hundeejere burde gå til en form for træning med deres hund, det ville uden tvivl kunne forebygge.
SvarSletAlle hvalpe er bare så skønne :-)
God aften! Kram
C går også til rally lydighed, almindelig lydighed og svømning med sine hunde. Hunde skal være velopdragne, nøjagtig som børn skal være det, så vi er helt enige. Tak i lige måde :-)
Slet