Tomater og en aftentur i lokalområdet

Jeg faldt for tomatplanten Indigo Rose i forsommeren. Den ser flot ud i farven, men lever slet ikke op til den smag man prøver at sælge den på. For at sige det som det er, så smager den overhovedet ikke af noget som helst. Derfor blev en stor del af dem omsat til tomatchutney, med det jeg havde ved hånden, sådan en regnfuld søndag.

Tomater, bananløg, sukker og chili. Rød- og hvidvinseddikeflaskerne blev tømt, og jeg supplerede med en god æblemost, et par spsk. gule sennepskorn og lidt salt. Det fik lov at stå og simre mellem en hel og en halv time, inden det blev fyldt på glas.
Der var blevet alt for meget lage i overskud. Derfor lavede jeg en portion mere af nogle af de store grønne tomater, fra den ranke der knækkede. De ville nemlig ikke modne. Selvom jeg puttede nogle modne gule tomater i, havde det en kedelig farve, så der røg nogle rosiner i, selvom det ikke lige er min hofspise.
Det er ikke så underligt, at den ene tomatplante knækkede i ferien. De gule tomater, også kaldet Lemon Boy, kan blive ret store. En enkelt tomat vejer over 450 g. Det er den største jeg endnu har høstet. Generelt synes jeg, at store tomater med mere kødfylde end kerner, er ret smagsløse, men disse smager rigtigt dejligt.    
Gul Sungold er en skøn lille sherrytomat, men Black Sherry, som er en ny sort her i huset, slår den med mange point, efter min smag. Navnene er mest for min egen skyld, så jeg kan huske det til næste år. Vi har selvfølgelig også almindelig røde tomater Gimini. Det er en sølle plante i år, der ikke giver ret meget, men så er det da godt at de tre bedste, er de der giver allermest. 
Jeg havde igen fået samlet et lager, som blev omsat til tomatsovs. Tomater, laurbær, chili, hvidløg, en sjat vin, salt peber og frisk estragon.
Den færdige sovs, får I ikke noget billede af. Den ser nemlig noget blegt ud, fordi der ikke er en eneste rød tomat i. Det blev altså en gul tomatsovs, som blev fyldt på glas. Lidt blev brugt til madlavningen samme aften. Søndag var ikke bare den sidste feriedag, men også den sidste sommerdag i denne omgang, så det passede helt perfekt at jeg fik brugt det meste af den indendøre.
Det regner så stadig, dog kun bygevis, godt nok nogle kraftige nogle ind imellem. De er ikke meget sommer i luften. Mandag havde Allan tændt for varmen til jeg kom hjem, fordi han mente jeg måtte fryse, men det blev der hurtigt slukket for igen. Jeg havde ingen problemer med at holde varmen, sådan som jeg havde moslet mig igennem strid modvind og en voldsom regnskylle, samt lidt torden i det fjerne. 
Tirsdag er det bildag, og det betød at jeg havde brug for at gå en tur og få blæst hovedet igennem efter spisetid. Du vil vel ikke med, spørger jeg Allan. Jo, det ville han faktisk godt.
Man er ved at lave et meget, meget langt dige, som går helt ind i skoven. Bodil ikke bare oversvømmede huse, men hun kom helt ind i skoven og rev træer og alt anden vegetation væk. Midt i billedet til højre er en pæl, hvor det gule mærke indikerer to meter over daglig vande. Diget er imponerende langt og snoet, og de er slet, slet ikke færdige. Det bliver spændende at se, hvordan landskabet bliver, når det står færdigt.

På aftenens gåtur mellem regnbygerne faldt blikket også på denne bil med øjenbryn, som det kaldes, selvom jeg mener øjenvipper må være mere rigtigt. Der var også fugleliv. Disse svaleunger, blev pludselig meget stille, både i bevægelse og lyd. De er vist snart ved at være flyveklare.