Sjove og pudsige oplevelser i Sverige

Jeg ved godt vi ikke alle er ens, og heldigvis for det. Derfor kan man jo godt undre sig. Det kommer vist ikke bag på nogen, at vi har en ekstrem varm sommer i år. Det er lige før jeg får hedeslag og åndenød, når jeg ser folk i varme store, ofte tilsnørrede, badekåber på vej til og fra det daglige brusebad på campingpladsen i temperaturer der ligger og svinger omkring de 30°. Jeg studsede også da jeg flere gange så folk cykle og gå rundt i badekåber, ikke bare ved stranden, men også op gennem byen.
Allan faldt over denne tætte parkering. Der holdt biler både for og bag, så nogen skal køre før disse kan komme ud.

Vi var nede i et lille skibsmuseum. Jeg ved godt at mennesker var mindre før i tiden, men en køje på 40 cm i bredden til en voksen mand, var alligevel bemærkelsesværdig. Nej, jeg havde ikke målebånd med, men min arm, fra albue til langfinger, var for lang til at gå ned i køjen, så man har været nød til at sove på højkant.


Tag dig i agt for hugorme, snoge eller små slanger ved Hovs Haller.
Disse bøger, tunge som sten og med plads til at skrive i, lå i den alsidige butik Allan ville ind og kigge i.

På vej nordpå, skulle vi holde en lille pause. Som i Danmark er der ikke særlig mange rastepladser at vælge imellem. Endelig mødte vi en. Hvorfor holder alle de lastbiler her langs tilkørslen, siger Allan, og fortsætter sin tale. Jeg kører ned bagved. Det viste sig at vejen var blind, og der var kun plads til at personvogne uden campingvogne kunne vende. Det næste var, at der var fyldt godt op med biler. Jeg blev sendt hen og spørge om vi holdt i vejen for denne flotte bil.
Det var et par engelske herrer, der lige var ankommet, så de havde tid nok. De havde slået madkurven op på bagagebæreren. Vi spise vores mad, og bilerne begyndte at køre derfra. Allan hægtede campingvognen af, slog moveren til og flyttede campingvognen, så han kunne få bilen ud. Det gav både forskrækkelse og stor morskab os englænderne, som fortalte at de sprang op af stolene, da en enlig campingvogn komme kørende alene hen mod deres bil. De var parat til at skubbe af alle kræfter. De havde aldrig set sådan noget før. En franskmand på den anden side var lige så forundret, pegede, smilte og gestikulerede. Jeg fattede dog først for sent, at jeg skulle tage et billede af den roterende campingvogn og tilskuerne.
På den sidste campingplads, havde vi masser af smilende tilskuere fra Holland, Norge og Tyskland, som aldrig havde set sådan et praktisk hjælpemiddel mover før, og det undrede os.

Vi selv kiggede også lidt, da denne tyske bus kørte ind på campingpladsen og det væltede ud med flere familier. Der var mindst 20 personer i alle aldre, Sikke et mylder af mennesker, Alle tilsyneladende med hver deres transportmiddel. Jeg kunne godt have tænkt mig at se hvordan den bus var indrettet. Måske nogle flyttede til hytter efter ankomsten, eller forsvandt et andet sted hen. Vi så dem ikke samlet på noget tidspunkt, de dage vi boede overfor.