onsdag den 6. august 2014

Sjove og pudsige oplevelser i Sverige

Jeg ved godt vi ikke alle er ens, og heldigvis for det. Derfor kan man jo godt undre sig. Det kommer vist ikke bag på nogen, at vi har en ekstrem varm sommer i år. Det er lige før jeg får hedeslag og åndenød, når jeg ser folk i varme store, ofte tilsnørrede, badekåber på vej til og fra det daglige brusebad på campingpladsen i temperaturer der ligger og svinger omkring de 30°. Jeg studsede også da jeg flere gange så folk cykle og gå rundt i badekåber, ikke bare ved stranden, men også op gennem byen.
P1020459 P1020468
Allan faldt over denne tætte parkering. Der holdt biler både for og bag, så nogen skal køre før disse kan komme ud.
P1020460
Vi var nede i et lille skibsmuseum. Jeg ved godt at mennesker var mindre før i tiden, men en køje på 40 cm i bredden til en voksen mand, var alligevel bemærkelsesværdig. Nej, jeg havde ikke målebånd med, men min arm, fra albue til langfinger, var for lang til at gå ned i køjen, så man har været nød til at sove på højkant.
P1020462

Tag dig i agt for hugorme, snoge eller små slanger ved Hovs Haller. P1110939
Disse bøger, tunge som sten og med plads til at skrive i, lå i den alsidige butik Allan ville ind og kigge i.
P1020536
På vej nordpå, skulle vi holde en lille pause. Som i Danmark er der ikke særlig mange rastepladser at vælge imellem. Endelig mødte vi en. Hvorfor holder alle de lastbiler her langs tilkørslen, siger Allan, og fortsætter sin tale. Jeg kører ned bagved. Det viste sig at vejen var blind, og der var kun plads til at personvogne uden campingvogne kunne vende. Det næste var, at der var fyldt godt op med biler. Jeg blev sendt hen og spørge om vi holdt i vejen for denne flotte bil. P1020554
Det var et par engelske herrer, der lige var ankommet, så de havde tid nok. De havde slået madkurven op på bagagebæreren. Vi spise vores mad, og bilerne begyndte at køre derfra. Allan hægtede campingvognen af, slog moveren til og flyttede campingvognen, så han kunne få bilen ud. Det gav både forskrækkelse og stor morskab os englænderne, som fortalte at de sprang op af stolene, da en enlig campingvogn komme kørende alene hen mod deres bil. De var parat til at skubbe af alle kræfter. De havde aldrig set sådan noget før. En franskmand på den anden side var lige så forundret, pegede, smilte og gestikulerede. Jeg fattede dog først for sent, at jeg skulle tage et billede af den roterende campingvogn og tilskuerne. P1020555
På den sidste campingplads, havde vi masser af smilende tilskuere fra Holland, Norge og Tyskland, som aldrig havde set sådan et praktisk hjælpemiddel mover før, og det undrede os.
P1020637
Vi selv kiggede også lidt, da denne tyske bus kørte ind på campingpladsen og det væltede ud med flere familier. Der var mindst 20 personer i alle aldre, Sikke et mylder af mennesker, Alle tilsyneladende med hver deres transportmiddel. Jeg kunne godt have tænkt mig at se hvordan den bus var indrettet. Måske nogle flyttede til hytter efter ankomsten, eller forsvandt et andet sted hen. Vi så dem ikke samlet på noget tidspunkt, de dage vi boede overfor.  

10 kommentarer:

  1. De stakkels englændere, de fik sig en voldsom forskrækkelse.. :-) jeg forstår nu godt de var lidt ømme over deres fine bil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstå dem også godt. Deres bil var virkelig fin og velholdt, men de morede sig kosteligt i lang tid.

      Slet
  2. åh... jeg behøver ikke noget foto... der kørte en hel tegnefilm i mit hovede, mens jeg læste din beskrivelse af den selvkørende campingvogn på afveje!!!
    Det er da godt nok underligt, at man ikke kender en mover ude i den store verden!
    Sjove og underlige oplevelser...
    Den parkering er godt nok knivskarp... håber de har en aftale med dem for og bag...
    Badekåbemanien kunne jeg godt bruge en forklaring på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt :-) At en mover ikke er mere kendt i den store verden, skyldes måske at autocampere er meget mere udbredt i alle andre lande, end i vort eget lille land? Det er bare et gæt fra min side.
      Hvis ikke de har en aftale, kører de måske bare alligevel???
      Det samme her :-)

      Slet
  3. Man skal vel passe på med at holde ferie når det er så forskrækkeligt varmt som det har været, jvf.badekåbefolket. Smart med en mover, så kan man komme i kontakt med folk ganske som hvis man havde en hund!

    SvarSlet
    Svar
    1. Badekåbefolket så ud til at trives fint i varmen.
      Bortset fra en enkelt dansker for flere år siden, så har vi aldrig oplevet sådan en opmærksomhed omkring den mover. Børn og hunde er gode kontaktskabere, men vi klarer os ganske glimrende uden andre 'hjælpemidler' end vores snakketøj ;-)

      Slet
  4. Det kom godt nok også bag på mig, at man ikke kender moveren i det store udland - man ser da trods alt stadig masser af campingvogne, selv om autocamperne bliver mere og mere udbredte.
    Jeg kunne altså godt have tænkt mig at have været tilskuer til den mover-seance :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo næppe nogen dansk opfindelse, så det lyder meget mærkeligt at det er så ukendt. På den p-plads var det dog kun autocampere og personbiler, men på campingpladserne er alle slags repræsenteret.
      Jeg kan også høre en ene af dem grine højt og hjerteligt endnu. Allan så jo af gode grunde ikke det hele, men englænderen gik hen til ham og fortalte og forklarede ham sagen, mens han kiggede på den lille fjernbetjening Allan havde i hånden :-)

      Slet
  5. Måske er jeg snerpet, men jeg synes altså ikke, at man går rundt i en by i badekåbe!

    Jeg har heller aldrig set en mover, men smart er den, så I kan få campingvognen til at holde, lige hvor I ønsker det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Snerpet eller ej, så synes jeg også at badekåber og badetøj hører til på stranden, pool, svømmehaller og den slags, men folk kan for min skyld gå i hvad de vil. Der er bare visse ting, der lige får en til at studse eller kigge en ekstra gang, når det ligger så langt fra det man selv ville gøre.
      En mover får man heller ikke sådan lige øje på. Det er et smart lille stykke legetøj til en pæn sum penge, til barmlige sjæle, og det gør livet med en campingvogn meget lettere, når pladsen er trang, hvad den ofte er på campingpladserne, og andre steder, hvor man skulle have holdt sig væk :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)