Jublen kender snart ingen grænser

Vi har haft mange udfordringer i den sidste tid, men alting får som bekendt en ende. Min A-kasse har nu endelig udbetalt de 3 G-dage, som de ellers mente skulle komme fra min arbejdsgiver. Problemet med SKAT om kørselsudgiften for Allan er også løst. De to historier kan du finde dem her.  
Den “nye” bil, havde en fabrikationsfejl. Bagklappen var så skæv, at den havde slidt malingen af bilen. Vi har kørt i en lånebil i 3 dage, mens klappen blev rettet op, og bilen malet. 
Bankskiftet er også faldet på plads. Netbanken virker allerede, så nu har jeg spredt vores håndører, så der er lidt både her og der, så længe det varer. Vi venter kun på koderne til dankortet. De kommer om et par dage. Derefter kan banken flytte resten. 
Selvom jeg har fået en arbejdsplads mere, så har jeg dog stadig et hængeparti om hvordan jeg er stillet, i forhold til dette cirkus. Jeg ved ikke noget før jeg kender mine ugentlige arbejdstimer, og ikke bare det, men det afgørende er også hvordan min ansættelseskontrakt bliver udformet. Så jeg ser lige tiden an lidt endnu, men jeg tager det ganske afslappet.
Allan tager pænt fat herhjemme. Han skovler sne i massevis, holder hvilepause og puster ud, mens han drikker endnu en tår morgenkaffe, inden hele indkørslen er ryddet, så jeg kan komme afsted. Det er så uheldigt, at vores traktor med sneploven er meget svær at starte. Lykkedes det endelig at få den startet, går den ujævnt og trækker ikke, så det er skovlene der er i brug, indtil hans tilstand tillader at han kan rode med den, og måske få hjælp fra Mads.
På arbejdet fik jeg i mandags en mail om muligheden for at få VIP-fribilletter til Biler i Bella. Jeg spurgte chefen om han ville deltage. Da svaret var nej, spurgte jeg om jeg måtte give billetterne til Allan. Selvfølgelig, lad ham endelig få dem. Tror I lige jeg havde en mand med julelys i øjnene, da jeg kom hjem og forærede ham billetterne, og sagde at han skulle repræsentere vores firma, mens den nye Jaguar F-TYPE blev demonstreret. Jeg selv var nød til at arbejde, fordi bunkerne er store efter en uges ferie, men biler har nu slet heller ikke min interesse, men jeg ville godt have smagt på maden og champagnen.