søndag den 3. marts 2013

Dansk hygge i Sverige

Vi var sammen med en masse andre mennesker inviteret til Sverige for at fejre Ellens 60 års fødselsdag. Det blev en weekend med udfoldelser af enhver art. Vi fik startet campingsæsonen op. Den tidligste nogensinde. Da vi havde stillet vognen op, og eftermiddagskaffen var drukket, gik vi en dejlig tur i skoven.
P1090152 Skovtur i Sverige
Hjemme i stuen igen, blev det spilletid. Nogen tog en omgang Besserwisser, mens andre benyttede lejligheden til at pleje forskellige andre interesser.
P1090155 P1090156
Det blev spisetid, og Ellen serverede en lækker menu, og snakken gik lystigt rundt om bordet. Det blev langt over midnat inden vi sagde godnat.
P1090158 P1090159
Efter morgenmanden havde mange af os lyst til en lang spadseretur. Det gik over stok og sten i det dejligste solskinsvejr ud til Troldestenene. Atter hjemvendt til ødegården blev der pakket sammen og leget med udstyr.
P1090174 P1090177
Det blev tid til at forlade værtsparret, og Allan sluttede festlighederne med et fald på det isglatte terræn. Han har slået arm og ribben, så hjemturen har bestået af en del ynk og jammer. Vi landede her på matriklen for en time siden. Jeg har fået tømt bil og campingvogn, mens Allan fik kantet sig ud af bilen. Nu sidder han og slapper af. Trods den uheldige afslutning for Allans vedkommende, siger vi tusind tak for en dejlig weekend.

12 kommentarer:

  1. Det var synd for Allan, håber ikke at det er alt for slemt..Men I har da haft en dejlig weekend i det svenske..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu må vi se hvad en nattesøvn kan gøre. Om det bliver værre eller bedre :-) Weekenden var helt i top :-)

      Slet
  2. Ja det har været en rigtig dejlig weekend i det aller bedste selskab. Vi har hygget og nydt samværet med jer alle.. :-)
    God bedring til Allan, det var virkelig godt det ikke gik værre..
    Hvem var det der tog billeder af jer der tog billeder af os der legede med makro.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har det nemlig, og det har vi også :-) Tak, lidt medlidenhed kan gøre underværker :-) Ja, det kunne have været galt, at jeg skulle have været chauffør, men så havde det været uden campingvognen :-)
      Det var Ellen, men om hun fik gjort noget ved det, eller det blev ved snakken, havde jeg ikke tid til at holde øje med :-)

      Slet
  3. Åh altså, stakkels Allan. Det var synd, han lige skulle falde 20 sekunder før I var afsted. Hils ham og giv ham et pust på de ømme steder. Anna siger, det hjælper, også på afstand.
    Tusind tak for jeres selskab - det har bare været den bedste fødselsdagweekend, jeg kunne tænke mig :-)
    Hehe, ja det var mig, der tog billeder af jer, der tog billeder af... osv., og det kommer måske også på bloggen en anden god dag. Det ser ret sjovt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg har hilst, pustet og hjulpet ham i seng. Han havde nær aldrig kommet ned og ligge. Sikke et mas. Jeg tror han har sovet godt, ellers er det bare mig der sovet rigtigt godt, men HAN sover da endnu. Vi må se hvad dagen bringer.

      Slet
  4. Det lyder til at have været en rigtig dejlig weekend i godt selskab.

    Det var synd at Allan faldt. God bedring til ham fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også. Jeg har hilst og han takker :-)

      Slet
  5. Det lyder til at have været en skøn weekend i alletiders selskab, men med lumsk terræn. Jeg håber, at det allerede går bedre med Allan. God bedring til ham og god mandag til jer begge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Weekenden hører til blandt de bedste :-) Selv med forsigtighed kan benene blive fejet væk under en. Patienten har været til røntgen og er på smertestillende piller. Tak i lige måde :-)

      Slet
  6. Dejlig weekend ser det ud til. Men sig mig.. hvad er det lige med jer kusiner og jeres mænd - nedlægger I dem med vilje eller sådan noget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Så snart de mænd skal stå på egne ben, går det åbenbart galt :-) Nej spøg til side, det var et hændeligt uheld, og nogen er mere uheldige end andre. Jeg er gift med en af slagsen, og alligevel vil både han og jeg sige, at han er en heldig mand :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)