søndag den 24. marts 2013

Udbrændt

Vi har haft masser af snestorm, og de små veje er ufremkommelige, og efter kl. 17 kører der heller ingen sneplove på hovedvejene. Kommunen har ikke flere penge.
Det første billede viser hvor fredeligt der så ud på matriklen lidt i 7 i går morges, efter en forrygende snestorm fredag aften, hvor al udkørsel frarådes her. Halvanden time senere stod himmel og hav igen i et. Det er ikke sjovt at færdes i det åbne land, når vejret ter sig sådan.
P1090345 P1090349
De fleste af os er vant til at skulle pløje os gennem snedriverne for at passe vores arbejde. Selvom “vi” på arbejdet kører med rendegraveren og flytter sne, flere gange daglig, er vejene lukket. Er man først kommet afsted, kan man ikke vende, så er der ikke andet at gøre, end at fortsætte og grave sig frem. Der er bliver skovlet og skubbet biler i stor stil. Jeg er dog endnu sluppet for det arbejde. I torsdags fortalte posten, en ung pige, at hun havde gravet sig fri flere gange. Hjemmehjælperne har fået assistance af hjemmeværnet, og der er arrangeret bæltekøretøjer i akuttilfælde, det er nu heller ikke så fremmede for os på disse kanter. Vi mange af os bliver tit afskåret fra omverdenen. Værst var dog vinterkrigen 1978-79, men dengang skete det i det mindste i vintermånederne, og ikke som nu, hvor vi snart skriver 1. april. På den anden side, så har vi før haft snevejr på Allans fødselsdag den 9. april, og sågar snestorm, så alt kan ske.
P1090347Vores fredag aften tilbragte vi i gåafstand fra hjemmet. Den årlige generalforsamling i vores lille grundejerforening fandt sted. Som altid afsluttedes med bankospil. Alle medbringer en pakke til en værdi af 20,- kr. og vores Brugs sponcerer altid mange fine præmier, og vi støtter selvfølge ham, ved at foreningen har en konto der, og køber alt hos ham, selvom det kunne gøres billigere andet sted. Vi må jo støtte hinanden herude på landet. Her i huset var der ikke langt mellem gevinsterne. Det plejer at være Allan, der løber med et par gevinster, men denne gang var der altså mig, der rendte med de 5 af dem, og Allan måtte “nøjes” med to pakker, kaffe og en æske chokolade. Det må være et plaster på såret, til mig, efter alle de strabadser jeg har været igennem den sidste tid. En familie, der slet ikke drikker kaffe, vandt ikke mindre end to poser af kaffe. Jeg byttede selvfølgelig straks en chokolade væk til en pose kaffe. Her glider det hele ned, og vi har alligevel chokolade nok, siger jeg, der ikke kan lide hverken skildpadderne eller chokoladen med kokos. Om der kan glide en halv flødebolle ned, vil tiden vise, men bunden bliver i hvert fald til overs. 
Vintervejr 24. marts 2013  Vintervejr 24. marts 2013 
I går blev der slæbt, hamret og savet hos Mads. Vi var godt brugt begge to, så klokken var ikke meget over 22, da vi sagde godnat. Jeg vågnende selvfølgelig alt for tidligt i morges, men satte mig og skrev en dosmerseddel. Aftalen var nemlig, at Allan skulle slappe af i dag, men gerne ville handle ind. Der var mange gode tilbud i anledningen af påsken, og ikke mindst, der var piskefløde på tilbud, så jeg kunne få startet den isfabrikation til Mark. P1090358
Hvis den isfabrikation ikke skulle strække sig over flere dage, måtte jeg på lånemarkedet efter forme. Jeg havde nu med søsters hjælp, skrabet 9 forme sammen, men jeg orkede ikke at fylde de sidste 3. Jeg var helt udbrændt, og i øvrigt kneb det også med den plane plads i fryseren til så mange forme. Jeg havde forstillet mig at kunne lave det af to gange, men nu må det i stedet blive af tre omgange. Jeg ryddede væk, og må bare på den igen et par gange i løbet af ugen. Jeg har ikke fået motion eller nogen frisk luft af betydning siden i torsdags, og faktisk heller ikke noget vædske udover rødvin og kaffe, men det har jeg rådet bod på hele formiddagen. Jeg ville ud og gå en lang tur. Det plejer at give energi. Allan ville gerne med, men ikke før han havde fået sin eftermiddagskaffe.
P1090360 Vinterbillede 24. marts 2013
Solen skinnede og temperaturen var oppe på et par plusgrader. Der var læ i skoven, men ved vandet bed det noget. Træerne var iklædt et fint ispanser, men slet ikke i samme omfang som disse huse, for to år siden. Husene har faktisk fået en lille snert igen nu i marts, hørte Allan i nyhederne forleden dag. 

16 kommentarer:

  1. Jeg har altså lidt ondt af jer - jeg brokker mig over mine 10 cm sne; men jeg synes I bliver ved og ved med at trækkes med de enorme mængder sne. Det er jo voldsomt når man ikke kan komme nogle steder uden hjælp fra bæltekøretøjer osv. Det er da en slags minikrig, synes jeg.

    Jeg håber virkelig, at det er væk til påsken - nu har det varet længe nok. Og så producerer du endda endnu mere af den indendøre :-) Ikke noget at sige til, at du er træt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er så vant til det, og faktisk er vi også vant til at ingen andre i vort lille land ved, hvad vi til dagligt kæmper med. Øerne er ikke med på landkortet. Vi eksisterer ikke, før der sker noget helt exceptionelt, så vi kæmper mest vores kampe alene :-)

      Det kan se nok så håbløst ud med forårsvejr til påske, men jeg kan ikke mindes landmanden ikke har sået omkring påske, og dan kan landmanden faktisk heller ikke selv, da vi talte om det i sidste uge på arbejdet, så der er stadig håb. Jeg er helt frisk igen. Frisk landluft gør meget :-)

      Slet
  2. Det er nogle smukke vinterbilleder, du bringer, men jeg forstår sørme godt, at I er trætte af vinteren. Tænk at der kan være sådan en forskel på vejret i lille Danmark.

    Du har helt glemt at fortælle, hvordan det går på det nye arbejde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være rart med sorte veje, eller bare det at der kørte en sneplov et par gange om dagen. Det er så ikke tilfældet, og det er vilkårene ved at bo på landet.

      Der er endnu ikke så meget at fortælle, "min" computer kommer først på onsdag. Og ham der skal komplettere finansbogholderiet til deres eksisterende system, har aflyst to gange p.g.a. af vejret. Han kan ikke komme ud af Kbh. p.g.a. af snemængderne :-) Det er ligesom da jeg gik ( jeg mener GIK) 10 km i skole, og blev sendt på gåben 10 km hjem igen, fordi byboerne ikke kunne komme frem. :-)

      Slet
  3. Var det Klyderne, der havde en titel, der hed "Nu' det ikk' sjovt længere!'?
    Jeg er i hvert fald helt enig i, at det er det ikke ... sjovt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved heller ikke hvem det var.
      Lidt lunere vejr vil blive modtaget med kyshånd. Vi vil gerne holde Allans fødselsdag ude et eller andet sted med madkurven :-)

      Slet
  4. Holddaop alt det sne I kæmper med.. Vi var en tur på Stevns i går, og kunne konstatere at jo længere sydpå vi kom, jo mere sne lå der. Hovedvejene var sorte og fine, men mange af de små og smalle veje døjede med en del sne og fygning.

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag har militæret afblæst hjælpen til Maribo og Nakskov (samt Mern)
      Ja, det små veje skal man ikke begive sig ud på, hvis ikke man har skovl i bilen. Der to muligheder, enten fortsætter man gennem driverne, eller man bagger hele vejen tilbage. og det kan for mit vedkommende let være 5 km. Sådan foregår det også når eller hvis man møder modgående trafik. Modgående trafik, betyder at det er muligt at komme igennem, men faktisk bliver jeg somme tider i tvivl, om jeg gerne vil møde en modgående, eller helst vil være fri :-)

      Slet
  5. ufatteligt i skal døje med så meget sne, og underligt det falder så forskelligt i vores lille land,
    da vi kørte til Skælskør lørdag, blev jeg pludselig opmærksom på at der faktisk intet sne var , her har dog noget i haven men vejene er fine ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Forskelle ser vi faktisk også her, flere steder kan vi se de sorte marker. Jeg ved ikke hvorfor sneen altid skal ligge på kørebanen.

      Slet
  6. Nej, det er ikke sjovt længere, jeg forstår din frustration. En nabo havde lovet at hjælpe her i påsken med at kalke vores ene husgavl (den røde del mod vejen, hvor staldbygningen ligger). Men nu har vi netop måttet aflyse, fordi husbond er bange for, at det er for koldt til, at det vil holde. (håber så naboen kan senere på foråret)
    Her har sneen ikke været så slemt hos Jer, vejene er blevet holdt fri, også vores...men kulden...brrrr..

    Hvorfor laver du dog al den is på én gang, del det op i portioner og fordel arbejdet lidt. Pas på dig selv og dine kræfter.
    Det lyder i øvrigt som en hyggelig generalforsamling :-)
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville da være rart med lidt forår, så vi kan komme i haven, eller bare i drivhuset :-) alt kommer til den der har tid at vente, siger man, så det kommer, det er bare lidt forsinket, så kan vi jo udnytte tiden med det indendørs vi ikke har nået, for sådan noget er der altid :-)
      Isen ville jeg gerne have overstået, arbejdet er jo det samme - næsten. Oprydning og opvask er i hvert fald.
      Det er altid hyggeligt :-)
      God påske også til jer.

      Slet
  7. Det er sjovt (undskyld, det er det jo netop ikke) at det næsten altid er Lolland-Falster der skal døje med snemasserne. Nu håber jeg Ikke det varer længe før det forsvinder af sig selv. God påske til jer - og husk nu også at slappe lidt af... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er "sjovt" :-) Der er forsvundet rigtigt meget sne i weekenden. Det kunne jeg rigtigt se da jeg nåede på arbejde i morges. I eftermiddags sneede helt vildt. Det føg og sigtbarheden var ret dårlig på en strækning. Da jeg nåede hovedvejen var den for det meste tør og fin.
      Vi har ingen planer for påsken - endnu, så vi skal nok få slappet det af vi har brug for :-)
      Tak og god påske til jer også.

      Slet
  8. Her lidt syd for Roskilde har vi været skånet for sne i for store mængder, men det har i sandelig ikke. Jeg husker i øvrigt også fint vinteren 78-79, den første efter vi var flyttet hertil. DSB havde ingen anelse om at deres kunder gerne ville informeres ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i de østlige egne er det vist syd for Næstved de største snemængder er faldet.
      Nu har jeg aldrig været afhængig af DSB, fordi der ikke er nogen togskinner her hvor jeg bor, bortset fra resterne fra roevognenes tid, men efter medierne at dømme, så er der vist ikke meget der har ændret sig hos DSB, sådan rent informationsmæssigt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)