Jeg piber ikke, det er bare realiteterne

Der har været nok at se til i det lille hjem, så derfor har der været lidt stille. Det var vist det helt rigtige tidspunkt at lægge den ferie, jeg lige har afholdt. Vi havde ikke planlangt eller bestilt noget ophold, men havde da talt om at der måtte kunne blive tid til at få brugt mit gavekot fra jul, men der kom så meget andet i vejen, og det gavekort skal vi nok få brugt en anden gang. Jeg såede lidt rucolafrø i drivhuset i efteråret. Se bare hvor fint det gror derude, også persillen.
Da der ikke har været meget hjælp at hente fra Allan, har stort set alle arbejdsopgaver ligget på mig. Han har hverken kunne bukke sig eller løfte ting, knapt nok sin kaffekop, så derfor har indkøb, skovling af sne og slæbe brænde og meget andet har været pålagt mig de sidste 14 dage. Nu er han til stor glæde, for ikke mindst sig selv, begyndt at kunne løfte lidt, men de smertestillende piller er stadig fast kost. Scandlines havde et rigtigt godt tilbud på en overfart. En returbillet for 149,- kr. ud og hjem samme dag, men billetten skulle forudbestilles. Jeg er, som de fleste vist ved, ikke særlig søstærk, så vi undgår altid færger. Var det storm måtte Allan tage afsted uden mig. Jeg kom dog med.
Allan havde gjort sig den ulejlighed at tjekke priser hjemmefra, så vi vidste om vi skulle tage den ene eller den anden butik, syd for grænsen. Der var faktisk mange penge at spare, ved at vælge den rigtige til de rigtige varer. Vi sluttede turen med en tur i Bordershoppen, som generelt ikke kan hamle op med priserne i grænsebutikkerne, men når man har en færgebillet, kan man købe udvalgte varer til spotpriser. Det er mange, mange år siden jeg har været i den butik. Jeg har selvfølgelig læst om den kæmpe udvidelse, men man får altså et helt andet forhold til det, når man færdes der. Hold da op, sikke et indkøbscenter. Der står massevis af smagsprøver, dog kun på alkoholiske drikke. Vi drikker ikke når vi kører bil, og da slet ikke fra morgenstunden, så vi lod smagsprøver være smagsprøver, men sikke en billig brandert man kunne få sig.
Vi er rigtig glade for musik i vores familie. Vi kan ikke leve uden. Min lillebror, som snart bliver 30 år, har drevet det til lidt mere end os andre. Vi andre nøjes nemlig med at optræde når vi er alene, eller i  familiens skød. Mark spiller i et par meget forskellige musikgrupper. Hans genre dækker vidt, lige fra de gamle skillingsviser, til Kim Larsen, irsk folkemusik og til den allernyeste musik. Han skriver også sine egne sange og kombinerer sin egen musik og har gjort i flere år. Du kan finde masser af musik på YouTube hvis du googler Mark Stig Andersen. Forleden sendte han en besked, at nu var han ved at oprette en blog. Hvornår der sker noget der, ved jeg ikke. Han gaber over lige så meget som sin søster. Arbejdet og alle de sportsgrene han dyrker, skal jo også passes. Han har en sin egen fest hængende over hovedet, og jeg har selvfølgelig lovet at lave dessert til 55 personer.
I aften har jeg bare lovet at lave mad til vennerne. Dyrekøllen er smidt i oven allerede i formiddags, og står og langtidssteger. Jeg havde stadig en masse hokkaido tilbage fra efterårets høst. De har holdt sig så flot på vores terrasse. Nu er der lavet suppe af de fleste, og den sidste blev til denne hokkaidogratin, med den nyhøstede persille. Gratinen er klar til at komme i ovnen. Jeg må hellere kaste mig over kartoflerne og borddækningen og lidt andre nusserier, så tiden ikke løber fra mig. Allan har savnet at kunne foretage sig andet end bare at sidde eller liste forsigtigt rundt, så han er kørt på genbrugspladsen med et læs. Han fik selv læsset det, så mon ikke han også kan få det læsset af igen! Samtidig skal han give mor en hjælpende hånd, så hun kan få lys på badeværelset. Det er såmænd kun en pære der er sprunget, men hun kan ikke selv, da lampen skal skrues ned. Det er fint, at han kan begynde at aflaste mig lidt igen, nu når ferien er slut.