Løse ender og det rene jammer

Jeg har prøvet at afslutte nogle af den, men der hænger stadig en del og svæver. Nogle af  dem er gået i hårdknude. Min A-kasse siger en ting om de banale G-dage, som enhver arbejdsgiver og arbejdsløs kender, men min tidligere arbejdsplads siger noget andet. Vi har begge kastet håndklædet i ringen, så nu må arbejdspladsens advokat og min A-kasse klare resten. Lykkedes det ikke, træder min fagforening ind og kører en sag mod min egen A-kasse, fordi der sidder en stædig medarbejder i Kbh. og holder på sin uret. Min arbejdsgiver har ret, så min fagforening holder med arbejdsgiveren.
Vi Jeg har også problemer med SKAT, udover dem mange af os møder i det daglige. Hvis du har prøvet at ringe til SKAT, så ved du at man ofte bliver mødt med: “Vi har meget travlt i øjeblikket, prøv igen senere.” Dut.dut.dut.. Eller den klassiske, der helt uden undtagelse altid lyder: “Vi har meget travlt i øjeblikket, så der kan derfor være lang ventetid.” Hvorefter man får en masse valgmuligheder, man skal trykke sig igennem, inden man måske er så heldig at få fat i en medarbejder uden at blive smidt af. Sagen er den, at Allan får sine kørselsudgifter refunderet af GN ReSound. Han er ikke på lønningslisten, men alligevel skal denne indtægt opgives som B-indkomst. Vi skal så selv indberette udgiften, og har fået en fin vejledning om, hvor og hvordan det skal tastes. Problemet er bare, at det ikke lader sig gøre, så derfor får Allan en ekstraskat at betale, af nogle penge han slet ikke har tjent, men blot fået refunderet for at dække den reelle udgift han har haft.
I aftes lykkedes det mig endelig at komme igennem til SKAT, og nu kan man jo ligeså   godt prøve at have det lidt sjovt, mens man venter og hører på talemaskinen. Jeg kender hele svadaen, så jeg talte nærmest i munden på talemaskinen. Uhøfligt ja, men jeg talte altså pænt. Maskinen siger: “Ringer du for at høre om…. “ Nej det gør jeg ikke. Jeg ved godt hvordan min årsopgørelse ser ud. '”Ved du at du kan gå ind på vores hjemmeside….” Ja, det ved jeg godt, og jeg har betalt min Allans ekstraskat, selvom I skylder os penge. Sådan fortsatte jeg min dialog. Allan skævede noget til mig, mens han prøvede at holde masken, fordi det ikke er sjovt at grine, faktisk er hans tilstand blevet værre, men han kapitulerede og grinede, ømmede og jamrede sig, mens han sagde: “Nu tror jeg sgu det er på tide du bliver tjekket på Oringe, for det rabler da helt for dig nu.” Jeg fik endelig en skattemedarbejder i røret, som måtte opgive og hente hjælp hos en kollega, som også måtte opgive og stille videre til en specialafdeling i SKAT. Så jeg fortsatte min lille leg en pæn tid endnu. Desværre måtte denne enhed også opgive, for når man ikke har en lønindkomst, der skal betales AM-bidrag af, så kan man ikke få fradrag, siger systemet. Hun var dog ganske enig i, at det ikke var rigtigt eller fair, så hun bad mig skrive en mail til SKAT og vedhæfte brevet, samt dokumentation for kørselsudgiften, så måtte nogen hos SKAT finde ud af at løse den opgave.
Mit projekt med oldemorfirkanter er lykkedes et langt stykke. Firkanterne blev syet sammen. Et stykke stof klippet og syet på. Kædesting blev syet i stoffet så jeg kunne lave et pænt ærmegab. Det blev afsluttet med en kant af musetakker hele vejen rundt. Nu har jeg ikke mere nok garn i samme farve til at hækle en kant i åbningen samt forneden, så der er også en løs ende. Den bliver jeg nok nød til selv at løse. Jeg har forladt min arbejdsplads, dog kun for en uge. Jeg holder nemlig ferie fra på mandag, og en ting er helt sikkert. De løse ender jeg forlod, ligger med statsgaranti og venter på at jeg kommer og samler dem op, men imellemtiden vil jeg glemme alt om det og prøve at få løst nogle af dem herhjemme.