Det gør ondt at grine

Jeg ved det, for jeg har selv prøvet det. Der er ingen grund til at græde, hvis man kan finde noget at grine af. Det kan jeg heldigvis tit, også selvom det er mig selv det gør ondt på. Vi overlever tit på galgenhumor i vores familie. Vi havde kun lige påbegyndt hjemturen fra det svenske, da Allan spurgte om jeg, eller andre havde taget et billede. Jeg nåede det ikke. Jeg så kun lige dig ligge i fosterstilling,  da du bad du om hjælp til at komme op, så det havde jeg travlt med sammen med en anden mand. Jeg så ikke andre fotografere heller. Har I noget billede vil han gerne se det.  
Det er ikke første gang Allan er kommet galt afsted. Jeg kan bl.a.  nævne hans styrt ved Gedser, og hans ufrivillige dukkert. Faktisk kan jeg fortælle historier på stribe. Allan selv kalder sig uheldig, men ungerne, mest Camilla, kalder ham klodset, og siger det er sgu da kun far, der kan lave sådanne numre. Når vi kan føje et nyt stuntnummer til listen, kan han slet ikke huske, at han nogensinde før har slået sig under sine fald. Da vi gik i seng  nåede Allan ikke hovedpuden før han jamrede højlydt. På det tidspunkt plejer jeg at tale for døve ører, så jeg lod ham tale med sig selv, indtil han siger, så bliver jeg sgu nød til at lægge det høreapparat. I det øjeblik blev jeg klar over, at vi kunne føre en samtale. Hvorfor skal du sove med høreapparat, det plejer du da ikke. Fordi jeg gerne vil kunne høre hvor meget jeg jamrer mig, lyder det gravalvorligt fra ham. Jeg siger jer, at jeg spruttede af grin, og kunne slet ikke holde op igen. Han kom op, og ved fælles hjælp kom han ned og ligge igen, men på ryggen, for det var det eneste han kunne ligge på. Jeg tænkte at nu ville jeg da ikke lukke et øje hele natten, fordi hans snorken ville holde mig vågen. Jeg sov bedre end jeg har gjort længe og Allan kom op ved egen hjælp både om natten og morgenen, men han er noget bevægelseshæmmet. Han kunne ikke løfte armen så højt, at han kunne få høreapparatet i. Morgenkaffekoppen måtte have hjælpe af venstre hånd og sådan fremdeles. At konsultere en læge, var vist en rigtig god ide. Der var også en stor væske-blodansamling på albuen som tilmed var hævet godt og grundigt. Han ringede til skadestuen og skulle komme ind til en undersøgelse. Han har fået tjekket sin vejrtrækning, trykket og befølt på af en meget sød kvinde. Han har fået røntgenfotograferet arm, bryst og ribbenene i den ene side. Røntgenbillederne ser fine ud, men derfor kan han sagtens have både trykkede og brækkede ribben, fik han at vide, og det er der meget der tyder på er tilfældet. Godt der findes smertestillende medicin.
Allan skiftetvis jamrer, griner og stønner, og jeg - ja jeg kan jo sagtens grine, det gør jo ikke ondt på mig. Hvad skulle jeg dog gøre uden ham. Livet havde i hvert fald været mere kedeligt. Uanset hvad, er vi alle fire enige om, at han er født under en heldig stjerne.