Hæklet kurv af brugt tøj

Før jul klippede jeg en bluse i strimler, og begyndte at hækle, men løb tør for stof. Allerede dengang kunne jeg se, at bunden ikke var helt plan, men tænkte det nok gik alligevel. Nu var jeg træt af at have dette ufærdige projekt liggende, så jeg måtte igen ind og kigge i tøjskabet, for at se om der var noget, jeg kunne nænne at klippe i stykker. En gammel forvasket lettere falmet top, samt en ditto langærmet bluse i omtrent samme farve. Mit yndlingstøj selvfølgelig. Det var jo godt nok herhjemme og ikke mindst i haven.

Som I kan se på billedet, gik det ikke. Kurven lod sig slet ikke forme, så der var ikke andet at gøre, end at trevle hele molevitten op igen og starte forfra. Jeg har hæklet løs både i aftes og til morgens. Desværre var der stadig ikke nok stof, så endnu en bluse af samme kaliber måtte klippes i strimler. I formiddags blev kurven endelig færdig.

Den blev dog noget mindre, end jeg havde forestillet mig, men nu får den være som den er. Jeg starter ikke forfra en gang til. Jeg ville have kurven til det strikketøj jeg har gang i om aftenen, så det ikke ligger og flyder på sofabordet, eller på gulvet. Kurven rummer også fint det garn og de små sweatere, som jeg for det meste strikker til Røde Kors.

På tirsdag er det min sidste arbejdsdag, så jeg har lovet at give kage til begge butikker. Jeg havde bestemt ikke lyst til at bage i dag, men jeg er næsten overbevist om, at jeg har endnu mindre lyst i morgen, når jeg har fri fra arbejde. Overspringshandlinger stod i kø allerede fra morgenstunden, så jeg kunne jo ligeså godt fortsætte lidt endnu. Jeg ringede til mor, og spurgte om hun var hjemme, så ville jeg komme en lille smut, så snart jeg havde spist et stykke brød, men det blev kun en kort visit sagde jeg. Det var helt i orden. Mor havde to færdigstrikkede sweatere, der skulle have stoppet ender ind og derefter sys sammen. Dvs. søster havde taget ærmerne med hjem, så det var kun pullen til den ene. Den fik jeg klaret hos mor, så kan søster sy ærmerne på, når hun kommer på besøg. Den anden sweater tog jeg med hjem.

Tiden løb. Mor ville give kaffe, men jeg måtte hellere se at vende snuden hjemad og få skrællet og revet de gulerødder, så jeg kunne få bagt den gulerodskage  Den smager allerbedst, hvis den får lov at trække et par dage. Når først det er overstået, så var det jo ikke så slemt. Den kunne jo have været færdig allerede i morges, så vi kunne have fået et stykke nybagt kage til eftermiddagskaffen. Nu blev det i stedet til aftenkaffen. Det er alt for længe siden jeg har bagt den kage.