To akuttider på samme dag

I går, da jeg stod op, registrerede jeg, at jeg havde ondt i kinden, nærmest i mit skind, altså kun bløddelen, og undrede mig over hvad det kunne være. Der florerer jo så meget skidt i denne tid. Måske var det nogle influenzasymptomer, selvom det godt nok var et underligt sted, men de sidste dage, har jeg med jævne mellemrum følt mig solidarisk med alle de syge, fordi jeg ind imellem synes, jeg både jeg har haft kvalme og noget uro i maven. Er endda vågnet midt om natten og har følt dette. Enhver kan jo gå hen og blive hypokonder, når man bliver fodret med al den sygdom alle vegne fra. Og når nu det næsten er 23 år siden jeg sidst har haft en sygedag, kan jeg jo nok slet ikke huske hvordan sådan noget føles!
I morges da jeg stod op, gjorde det mere ondt end i går. Jeg kiggede mig i spejlet, og synes jeg var hævet i ansigtet. Allan syntes det samme. Jeg var også mere varm i den ene kind end i den anden. Jeg følte og trykkede. Det føltes hårdt, og mit føleri, fik det selvfølgelig til at gøre mere ondt, men jeg kunne kun lokalisere det til midt på kinden, selvom hævelsen var foran ved kæbe- og hageparti. Så længe det ikke er nødvendigt med så meget som en hovedpinepille, så kunne det vel ikke være så slemt! Fornuften sagde mig dog, at jeg nok alligevel hellere måtte ringe til tandlægen og prøve at forklare mig. Der kommer jo også en weekend lige om lidt, hvor det ikke bliver lettere at få fat i sundhedsvæsenet. Min egen tandlæge var syg, men der er heldigvis flere af slagsen i samme hus. Tandlægen syntes også det lød underligt, men sagde alligevel, at det nok var en god idé at komme ind til et tjek. Jeg fik en akuttid lige over middag. Hele tre mennesker stod i kø for at kigge mig ind i munden, efter der var taget røntgenbilleder. Det kunne være betændelse i bihulerne, en sten i spytkirtlen, eller det kunne være tykkemusklerne, og så alligevel ikke. Røntgenbillederne så fine ud. Overraskende store bihuler, har jeg åbenbart. Endda så store, at de fandt gamle røntgenbilleder frem, for at sammenligne. Det hele så rigtigt fint ud, bortset fra den hævelse, som tandlægen også straks bemærkede, samt varmen fra kinden. Resultatet blev, at hun ville henvise mig til øre-næse-halsspecialisten. Da hun ikke kunne ringe klinikken op, skrev hun en seddel som jeg skulle aflevere. Hun mente det var nemmere for mig at komme igennem, hvis det kom fra hende og ikke mig. Jeg tror hun havde helt ret, for da jeg trådte ind ad døren, fik jeg at vide, at der ingen tider var.
 
Jeg tilbragte en stor del af eftermiddagen i ventesalen hos øre-næse-halsspecialisten inden det blev min tur. Ved undersøgelsen sagde lægen, at hun faktisk allerhelst ville sende mig til tandlægen….og jeg var allerede lige ved at protestere, i tankerne, da hun sagde, men der kommer du jo fra. I stedet ville hun give mig noget penicillin. For der var ingen tvivl om at det var en infektion, der skulle behandles. Spørgsmålet var bare hvad der forårsagede det. Hjalp penicillinen ikke, så måtte jeg gå til lægen igen. Hjalp det, ja, så ville ingen nogensinde finde ud af årsagen. Jeg håber bare det hjælper, ellers har jeg smidt 400,- kr ud ad vinduet, og de kunne godt være brugt på noget der var sjovere. Jeg tør slet ikke tænke på, at skulle have boret kroner af og have lavet nye.