Glemsom, distræt eller at leve i nuet

Faktisk vil jeg ikke betegne mig selv som glemsom, men det er måske forkert! Selvfølgelig har jeg da glemt ting, som f.eks. indkøbssedlen, når jeg skal handle dagligvarer, men oftest formået at få det hele med hjem alligevel. Jeg har også et par gange glemt at få min tandbørste med på ferie, fordi det sidste jeg gør, er at børste tænderne, og placerer, uden at tænke, tandbørsten hvor den plejer at stå, i stedet for at putte den i toilettasken, der står og venter alene af samme grund.
Jeg har altid ofte gang i tusind mange ting samtidig. Det ene arbejde fører det næste med sig. Bare det, at jeg skal ind med en stak aviser og reklamer i stuen, kan få mig til at rydde op i aviskurven. Når jeg går ud med den sorterede stak i papirbeholderen, får jeg måske øje på noget ukrudt, og får hentet haveredskaber osv. På det tidspunkt har jeg allerede glemt, at jeg har taget gær, mel osv. frem for at bage, og at jeg måske har slæbt støvsuger og rengøringsmidler frem, for den rengøring kan jo klares mens brødet hæver og bager. Jeg ville så bare lige flytte den stak aviser der generede mit øje. Mine gøremål kan i den grad meget let gribe om sig. Har jeg noget på komfuret eller i ovnen, så følger æggeuret mig trofast, ellers går det da helt galt. Ind imellem kan det godt blive sent inden jeg bliver færdig, fordi jeg ikke kan trives, i det rod jeg selv har skabt. Der skal helst være bare nogenlunde ryddeligt og i orden.
Jeg bliver næsten altid så optaget af det jeg foretager mig, at jeg glemmer både tid og sted. Det sker også jævnligt på arbejdet, at jeg glemmer at køre hjem, når det er fyraften. Jeg kan sagtens sidde der både halve og hele timer uden at opdage, at jeg skulle være kørt for længe siden. På min arbejdsplads inde i byen, er det hændt, når jeg havde rigtigt travlt, at jeg har arbejde uafbrudt i 10 timer. Først når butiksfolkene kom for at slukke og lukke, sagde de: “Sidder du her endnu” Så fik jeg hurtigt pakket sammen. På den anden arbejdsplads, kan jeg ikke være sikker på, der kommer nogen og fortæller mig, at det er fyraften, så igen i mandags glemte jeg at holde fyraften. Da jeg opdagede hvad klokken havde slået, ringede jeg til Allan og sagde, at jeg først kørte fra arbejde nu, og at jeg altså ikke hang et sted i snedriverne, men at jeg måske kom til det, for det var godt nok slemt, at komme frem om morgenen. Jeg kom fint hjem, uden problemer.  Billederne er fra en tur til Næstved i tirsdags.

Hele denne historie er udsprunget af, at da jeg mødte på arbejde, kunne jeg ikke finde min mus. Nu ved jeg, at hele chefens familie og husets gæster, både børn og voksne, benytter min  pc, så der sker somme tider mange sjove ting. Selvom der er ledning på den mus, så startede jeg alligevel min eftersøgning i hele det lille hus, inden jeg ringede til chefen. Da jeg endelig fik fat i ham, siger jeg: "Du ved vel ikke tilfældigvis hvor min mus er henne?" Årh, det har jeg glemt. Jeg har lånt den ud, og jeg er ikke hjemme, men jeg vil prøve at få fat i .......  og se om jeg ikke kan få hende til at komme med den til dig. Min mus kom med ekspreslevering, så jeg kunne åbne andet end den post, der lå ude i postkassen og på skrivebordet.