Lavendler, en foldet kanin og lidt strik

I sommers plukkede jeg nogle lavendler, som blev hængt til tørre. Nu har de hængt så længe i klædeskabet, at de er begyndt at drysse, så det var det vist på tide at få udført den oprindelige plan. Vort soveværelsesvindue står åbent året rundt, så der er let adgang for myggene. Jeg ved af erfaring, at et par citronskiver i et glas vand på natbordet er effektivt nok til at holde dem væk. Det er bare ikke altid jeg har friske citroner liggende, og ofte opdager jeg først myggene, når skaden er sket. Derfor ville jeg sy nogle små duftposer fyldt med lavendler. Stofrester har jeg rigeligt af, men det broderi anglaise, jeg mente lå lige for i skabet var der altså ikke. I stedet fandt jeg en rest silkestof. Tænk, så nænner jeg ikke at “ødelægge” det, fordi resten var for stor, og jeg nok kunne bruge det til noget bedre.
Jamen altså, nu har det stof ligget der, siden jeg syede mig en kjole og en boleojakke til Camillas  konfirmation. Stoffet er noget vennerne havde fået fri dømmekraft til at købe i Thailand på mine vegne. Jeg skyndte mig at klippe det i stykker, og der er til mange puder endnu. Inde i hver pude har jeg syet en pose af noget bomuld, så i teorien kan de holde mange år. Sækken den lille pose, er den eneste der er let at udskifte puden i. De andre, skal sprættes op først. Duften af lavendel var stram i hele huset i går, da jeg syede. Flere gange i nat, tænkte jeg, hvad er det der lugter af. 
Jeg fik også lyst til at lege med en vaskeklud, da den dukkede op hel ny og ubrugt. Før i tiden lavede jeg mange af disse kaniner, som blev brugt til små gaver. 
Man tager en vaskeklud og ruller den fra hjørne til hjørne. Pølsen bukker man helt sammen på midten, og folder de yderste snipper (ørene) bagover. Sno en elastik om, og ansigtet dannes. Derefter puttes en lille tot vat ind i samlingen på midten. Dette danner snuden. Sy et par øjne på, det kan være “rigtige” øjne som kan købes i hobbyforretninger, eller det kan være en lille knap eller perle. Bind et silkebånd om for at skjule elastikken.
I kaninens krop, bagved ørene, er der et lille hul, til at lægge en lille ting. Rejseshampoo, parfume, slik, penge, eller hvad man nu synes passer sig til situationen.

De sidste par dage er jeg kommet lidt rundt i gemmerne for at lede efter ting og sager. Jeg vidste godt jeg havde nogle pynteting liggende, som aldrig er blevet færdige. Der var nemlig en gang hvor vi kørte på loppemarked med egen bod nogle gange om året. Der strikkede, hæklede og syede jeg en masse. Der ligger en pænt lille lager af mange forskellige ting. Noget er der aldrig blevet begyndt på. Jeg faldt i staver, over det jeg har haft lavet inden resterne igen blev lagt væk, til en anden god gang. Jeg må hellere lade være med at gabe over mere. I øjeblikket er jeg godt i gang med at tømme ud i garnkisten. Jeg regner med at blive færdig med endnu en sweater i aften. De er udelukkende strikket af garnrester. Ih… hvor er det altså dejligt at få ryddet lidt op, og det helt uden at smide ud. Næste gang mor skal møde i nørklegruppen, får hun disse to sweatere med fra mig. Det glæder både hende, Røde Kors og børnene et eller andet sted ude i den store verden. Tænk bare hvor mange mennesker, der kan få glæde af en rest garn, som de fleste nok bare ville kassere. Røde Kors har altid brug for frivillige hænder, garn og strik til optrevling, så smid endelig ikke ud.