Der er andet i livet end ferie

Weekender er heller ikke så tossede, og det er længe siden vi har haft nogen af dem, sådan uden at de har været booket til et eller andet, men I slipper ikke for at høre om resten af turen til Mallorca, og heller ikke for at se den solopgang jeg fangede i løbet af ugen på vej til arbejdet.




















For et par dage siden ringede Camilla og spurgte om vi var hjemme lørdag, for så ville de komme en tur. Mads havde nemlig lovet at udskifte en rem og et par remhjul på hendes bil. De ville komme fra morgenstunden, så de kunne nå den anden aftale de havde i Faxe lige over middag. Vejret var dejligt, så for mit vedkommende var det på med overtøjet og afsted på en times morgentur, inden “gæsterne” kom.
Da jeg kom tilbage var Mads uventet dukket op, og snart kom de andre også. Mads og S… kørte til Mads for at lave bilen, mens vi hyggede med Camilla. Da bilen først var køreklar lidt over 12, fik den lille familie en madpakke med, da de havde ikke tid til at indtage måltidet her, hvis de skulle nå frem bare nogenlunde til tiden.    
Der var åben plantage, hvor man, for sidste gang i år, kunne plukke sine egne æbler. Det er æbler der kan holde sig hele vinteren, hvis de opbevares korrekt, og til 10,- kr. pr. kg får man det vist ikke billigere, da vi i år ikke er selvforsynende fra træet i haven, som vi har været de sidste par år. Derfor kørte Allan og jeg ud for at plukke os et mindre lager. Plantagen var enorm, og man kunne blive transporteret rundt med traktor og vogn, og bare hoppe af og på, men vi valgte at gå rundt, for både at se og nyde, og finde de helt rigtige æbler.
Vi plukkede de tre slags der var at vælge imellem. De fleste æbler er nemlig plukket og sendt til distribution eller produktion af most. Vi fik plukket godt 16 kg og fik smagt på alle tre æbler i plantagen. Der var jo ingen grund til at plukke dem man måske ikke brød sig så meget om, men vi kunne lide både Marnica, Rubens og Rød Holstener Cox, så vi fik alle slags med hjem.
Haven råber: “Befri mig for ukrudt”, så jeg har pillet lidt hist og pist, ikke rigtigt noget der blev til noget. Jeg har for det meste bare nusset rundt og kigget lidt håbløst på det hele, uden at yde ret meget. Drivhuset, jamen altså… hvad skal vi dog med alt det det bliver ved med at kaste af sig. Jeg er druknet i chili, jeg har dem i fryseren på glas og tørrede i poser. Jeg har foræret væk og det vrimler stadig frem. Jeg hader hvis de skal gå til spilde. Peberfrugter ligger også i fryseren til hele vinteren. Jeg har grønne syltede tomater på glas. Røde tomater i både, til vinterens sammenkogte retter samt tomatsuppe i store mængder, i fryseren, og alligevel nænner jeg ikke at hive de sidste tomatplanter op. De kaster jo stadig røde tomater fra sig.  
I går var vi ude og handle lidt, for første gang siden vi kom hjem fra ferien. Rema 1000 havde tilbud på vildt, så vi ville gerne have lidt til fryseren. Desværre var det meste af det, vi synes er godt, udsolgt. Vi ville bl.a. have haft et par krondyrbøffer med hjem, men de var også udsolgt. I stedet blev de erstattet af et par kængurusteaks. Det var nu heller ikke helt tosset. Tilbehøret kunne godt have været mere avanceret, men det var hvad jeg kunne stramme mig op til. En vildsvinekølle blev placeret i fryseren sammen med så meget andet.