Faktisk havde vi lidt svært ved at beslutte os til dagens udflugt.
Enten skulle vi tage en meget stor del af samme bjergtur som i
går, for at se det sidste nordvest for Andratx, eller den samme bjergtur som i
forgårs, for at se det vi missede på den tur. Det mente vi alligevel var lidt fjollet. Vi blev enige om, at vi hellere ville bruge dagen på at gense den østlige og nordlige del af øen, som vores erfaring fra 2006 sagde, var noget mere rolig end området omkring Palma. Næsten ligegyldigt hvor man befinder sig på øen, er der masser af trafik, og der er et enormt vejnet. Ligeledes vidste vi at vi sagtens kunne nå at gense en god bid af øen, selvom vi tog de små veje.
Vi kørte til Algaida, og på den tur findes der vindmøller i massevis. Mange endda fine og velholdte. For at prøve noget nyt, besøgte vi denne gang glaspusteriet, hvor der er gratis adgang til det arbejdende værksted, og selvom vi har set sådan noget flere gange, er vi lige fascineret af det hver eneste gang. Der var også en
kæmpe butik hvor man kunne købe eller bare kigge på kolonorme mængder af små og store glasting fra gulv til loft.
Det kræver næsten et helt indlæg for sig selv at vise og beskrive dette.
Videre til Manacor hvor vi meget kort kiggede ind på Perlefabrikken, når nu vi alligevel kørte lige forbi. Der kunne man se de berømte Majorica perler bliver fremstillet. Vi kom dog ikke til den
helt rigtige store fabrik, så vi måtte nøjes med at se det på en tv-skærm. Der var også en hel “hal” med mallorkinske smykker til salg, og de fortale, at på den store fabrik var der endnu flere. Du milde kineser siger jeg bare.
Derfra til Artá og den smukke natur omkring grotten, som vi genkendte på lang afstand. Vi ved der er mange smukke steder på østkysten, så hvad skulle vi egentligt nu vælge at gense? Vi kørte lidt ned og ind i landet igen ad små veje og helt op igen til Can Picafort og til Alcudia hvor vi boede sidst.
Vi gik en tur op i den gamle bydel. Det var stadig megt varmt og Allan længtes efter kaffe og kage. Jeg ville helst have noget der mindede lidt mere om mad,
selvom vi altså havde spist frokost. Alligevel valgte jeg kaffe og kage som Allan. Ingen af delene smagte mig.
Jeg havde glemt at det var den meget stærke spanske kaffe. Kaffen gled dog ned, det gjorde kagen for så vidt også, bare ikke i min mave, men i Allans, og det var han slet ikke ked af, han synes det var det rene guf for ganen. Jeg bestilte en toast, det ved man da hvad er.
Vi kørte til Port de Pollenca, og var på vej for at gense Pollenca også, men vi var kommet ud på de helt små grusveje, så inden vi kom for langt væk og op i bjergene, vendte vi om og satte kursen mod Palmanova via den gamle hovedvej.
Jeg tror ikke der findes andre steder på kloden, hvor der er så mange rundkørsler pr. kvm som på Mallorca, og de allerfleste af dem er udsmykket med et eller andet kunstværk.
Vi nåede tilbage inden det blev mørkt, og vores bil var allerede blevet efterspurgt, selvom det var vores, indtil næste dags morgen.
Selv om det er en forholdsvis lille ø, løber man vist ikke tør for smukke syn sådanlige med det samme :-)
SvarSletDer er mange små veje at udforske. Vil man på bjergvandring kan man skyde genvej og undgå alle hårnålesving, og alligevel komme til tops, men det kræver et par gode ben, støvlerne alene kan desværre ikke gøre det :-)
SletSå fik jeg læst op på jeres fine tur til Mallorca. Blev bekræftet i, at Mallorca bare har det hele. U-udholdelige overturistede steder og pletter med uspoleret mallorkinsk charme. Sikke en masse, I nåede at opleve! Slem forskrækkelse, da I måtte have læge til Allan, men det var da godt, at han hurtigt var på højkant igen :-)
SvarSletSjovt, så tænkte jeg på at vi vist i teorien kunne have mødt Gemalen på cyklen :-)
SletForskrækkelse er måske ikke det helt rigtige udtryk, men det var ikke så spændende for Allan, som ikke kunne hverken gå, sidde, stå eller ligge. Ja, tænk hvad et par piller kan gøre.
Tusind tak for en dejlig rundtur på Mallorca og skønne billeder. Jeg drømmer mig tilbage. God tirsdag!
SvarSletVelbekomme, og tak :-) Drømme skal der til, og god aften til dig.
SletDet var godt at I valgte at tage den vej - ud fra billederne at dømme en skøn ferieoplevelse af den slags, hvor man kommer hjem og synes at man er fornyet :)
SvarSletSelvom vi havde valgt en anden rute, så tror jeg stadig vi havde fundet nogle skønne steder. Ferien klager vi heller ikke over og fornyelse trænger vi alle til ind imellem :-)
SletDet lader til at I virkelig har oplevet meget Mallorca; det er altså også en skøn ø lige så snart man kommer væk fra turiststederne. Der er så meget at se når man bevæger sig bare lidt væk fra alfarvej. I er rigtig gode til at opleve!
SvarSletVi synes også selv vi har oplevet meget, men vi laver jo heller ikke andet, end at prøve at opleve under alle vores ferier, uanset hvor de går hen :-)
SletFantastisk uge i har haft, sygdom , sol , hede, spansk kaffe, lækker kage, oplevelser ag få mange slags, det har været en fantastisk rejse du har taget os læsere med på , tak for det .....
SvarSletJa, når nu du nævner det, så tror jeg faktisk vi har været alt igennem, man næsten kan tænke sig :-)
SletHer i huset har vi princip om at vi glæder os over det vi når når vi er på ferie og undgår at finde det ærgerligt at noget ikke kan opleves. Det ser ud til at være et godt princip på Mallorca. Har I et tilsvarende?
SvarSletJa, vores princip er, at vi altid vælger at få en god ferie. Vi tillader ikke de negative ting skal få overtaget. Uanset hvor vi opholder os, er der altid mange ting der ikke lige er os, men det styrer vi udenom så godt vi kan. Intet skal ødelægge vores ferie, vi samler kun på gode og sjove oplevelser.
Slet