Mallorca 4 – Ælle bælle

Faktisk havde vi lidt svært ved at beslutte os til dagens udflugt. Enten skulle vi tage en meget stor del af samme bjergtur som i går, for at se det sidste nordvest for Andratx, eller den samme bjergtur som i forgårs, for at se det vi missede på den tur. Det mente vi alligevel var lidt fjollet. Vi blev enige om, at vi hellere ville bruge dagen på at gense den østlige og nordlige del af øen, som vores erfaring fra 2006 sagde, var noget mere rolig end området omkring Palma. Næsten ligegyldigt hvor man befinder sig på øen, er der masser af trafik, og der er et enormt vejnet. Ligeledes vidste vi at vi sagtens kunne nå at gense en god bid af øen, selvom vi tog de små veje.
Vi kørte til Algaida, og på den tur findes der vindmøller i massevis. Mange endda fine og velholdte. For at prøve noget nyt, besøgte vi denne gang glaspusteriet, hvor der er gratis adgang til det arbejdende værksted, og selvom vi har set sådan noget flere gange, er vi lige fascineret af det hver eneste gang. Der var også en kæmpe butik hvor man kunne købe eller bare kigge på kolonorme mængder af små og store glasting fra gulv til loft. Det kræver næsten et helt indlæg for sig selv at vise og beskrive dette.
Videre til Manacor hvor vi meget kort kiggede ind på Perlefabrikken, når nu vi alligevel kørte lige forbi. Der kunne man se de berømte Majorica perler bliver fremstillet. Vi kom dog ikke til den helt rigtige store fabrik, så vi måtte nøjes med at se det på en tv-skærm. Der var også en hel “hal” med mallorkinske smykker til salg, og de fortale, at på den store fabrik var der endnu flere. Du milde kineser siger jeg bare.
Derfra til Artá og den smukke natur omkring grotten, som vi genkendte på lang afstand. Vi ved der er mange smukke steder på østkysten, så hvad skulle vi egentligt nu vælge at gense? Vi kørte lidt ned og ind i landet igen ad små veje og helt op igen til Can Picafort og til Alcudia hvor vi boede sidst.
Vi gik en tur op i den gamle bydel. Det var stadig megt varmt og Allan længtes efter kaffe og kage. Jeg ville helst have noget der mindede lidt mere om mad, selvom vi altså havde spist frokost. Alligevel valgte jeg kaffe og kage som Allan. Ingen af delene smagte mig. Jeg havde glemt at det var den meget stærke spanske kaffe. Kaffen gled dog ned, det gjorde kagen for så vidt også, bare ikke i min mave, men i Allans, og det var han slet ikke ked af, han synes det var det rene guf for ganen. Jeg bestilte en toast, det ved man da hvad er.
Vi kørte til Port de Pollenca, og var på vej for at gense Pollenca også, men vi var kommet ud på de helt små grusveje, så inden vi kom for langt væk og op i bjergene, vendte vi om og satte kursen mod Palmanova via den gamle hovedvej.
Jeg tror ikke der findes andre steder på kloden, hvor der er så mange rundkørsler pr. kvm som på Mallorca, og de allerfleste af dem er udsmykket med et eller andet kunstværk. 
Vi nåede tilbage inden det blev mørkt, og vores bil var allerede blevet efterspurgt, selvom det var vores, indtil næste dags morgen.