Turen til Zaandam tog kegler

Selvom vejret ikke helt var med os denne fredag, hvor det var slået om til regn og blæst i løbet af natten, ville vi alligevel tage til Zaandam og gå en tur på molen og se på alle vindmøllerne, der ligger på stribe. Vi vidste godt der lå et museum i nærheden, men det var vi overbevist om, at vi ikke skulle se. Nu er det ikke altid, virkeligheden er som man tror.
For at komme ud til vindmøllerne er man nød til at gå ind på museet i Zaanse Schans. Allan skulle finde det lille hus, og i samme øjeblik blev en dør låst op bag mig. Det tiltrak min opmærksomhed. Jeg kom ind i en meget gammel købmandsforretning. Lidt i stil med den man kan se på Frilandsmuseet, og som egentlig stammer fra vores område. Butikken i Zaanse Schans er blot meget ældre.
Der var en chokoladefabrik, med alt lige fra kakaofrugten, hele bønner, malede bønner. Man kunne lave sit helt eget stykke chokolade i udvalgte forme, eller lave sin helt egen varme kakaodrik i flere varianter fra lys til mørk, alt efter smag. For blot at nævne et par ting mere, var der et gammelt bageri, og en træskofabrik. 
Der var træsko alle vegne. I loftet, på væggene udvendigt og indvendigt.
Vi var så heldige at se, fra start til slut, hvordan et lille stykke brænde bliver til en træsko, der skal stå og tørre i flere uger, før den kan males. Der produceres fuglefoderpladser og fuglehuse. Sågar et trestrenget træskoinstrument. Sjove træsko som nederst til højre.
Vi gik selvfølgelig rundt på museet og så på alle de små fine gamle beboede huse og livet omkring det hele, når de værste byger holdt sig væk. 
Man skulle betale entre for at komme op i møllerne for at se dem arbejde, men der var kø ved dem alle, så det sprang vi over. De 6 arbejdende møller er i sving med alt fra olie og brænde til krydderier.
Da vi næsten var nået helt ud til sidste mølle, kom der en rigtig skylle. Det var på en lang strækning, hvor der ingen steder var at gå i tørvejr. Vi vendte om og søgte ly for regnen i kryddeributikken. Der var ikke det krydderi, der ikke fandtes på glas og andre pakninger samt i løs vægt.
Hvis vi skulle nå at se lidt andet, var det på tide at gå tilbage og finde vores bil igen. På en sidevej så vi, at der holdt et par specielle køretøjer. Sådan et syn vækker altid Allans opmærksomhed, så vi traskede videre, og minsandten om ikke der var en plads med gamle veteranbiler, fordi der var et arrangement i byen denne dag.
Klokken havde endnu ikke slået tretten, da vi nåede bilen, hvor vi satte os og spiste vores medbragte klemme, mens det silede ned. Dagen var jo langt fra forbi, så vi fik mange flere oplevelser med hjem samme dag, men de kommer i et andet indlæg.