lørdag den 13. oktober 2012

Jeg nød dagen, mens kufferterne blev pakket

Da jeg sidste torsdag kom ud i køkkenet, var der nybrygget kaffe, nøjagtigt som der plejer at være. I dagens anledning, var der dog også pyntet med pakker og flag.
P1070035Jeg havde frabedt mig at få gaven fra Allan før på selve dagen. Lidt fødselsdag må der trods alt godt være over det. Resten af dagen forløb som en ganske almindelig arbejdsdag, hvor Allan dog havde lovet at stå for aftensmaden. Jeg fik strøget lidt tøj og påbegyndt pakningen af et par kufferter, for Allan havde bestilt ophold til os her, efter at han dog havde forhørt sig, om jeg var med på idéen. Han havde set en læserrejse i den lille gratisavis, som jeg havde taget med hjem fra arbejdet. På det tidspunkt, altså for ca. en måned siden, sparede vi 2.100,- kr. pr. næse i forhold til den pris vi selv kunne gå ind og P1070067bestille den samme rejse til. Dertil kommer transporten til lufthavnen og parkeringsafgiften derinde. Jeg var helt med på hans idé.
Det er dejligt nemt, vi skal bare til en station 2o km væk, hvor en bus fragter os til lufthavnen, og køres os hjem igen. Vores pris for alt dette er 2.898,- pr. person, og det synes vi er billigt for en uges oplevelser i sydens sol.
Når dette indlæg udgives, så er kufferten pakket for anden gang, og vi er tilbage i Danmark efter en uges ferie på Mallorca.
Beretning og billeder vil dukke op her på bloggen, så snart jeg har mulighed for det.

10 kommentarer:

  1. Der er vist noget, jeg har overset :-)
    Hjertelig til lykke med fødselsdagen - lidt forsinket, men lige velment alligevel.
    Forhåbentlig har I nydt turen til Mallorca og fået masser af sol og opvartning. Glæder mig til billeder. Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-)
      Du kan tro vi har nydt, og jeg glæder mig selv til at kigge alle billederne igennem :-)
      Opvartning klarede vi dog for det meste helt selv.
      Knus tilbage til dig.

      Slet
  2. Wau, håber i havde en dejlig ferie ☀☀☀☀

    SvarSlet
    Svar
    1. Ferien var fantastisk, og vejret ligeså.

      Slet
  3. Et forsinket men hjertelig tillykke med fødselsdagen. sikken en dejlig gave at få - en rejse sydpå - håber det har været en rigtig dejlig uge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er været en skøn uge. Ingen klager herfra :-)

      Slet
  4. Stort tillykke med fødselsdagen - håber i har haft en rigtig skøn ferie. Mallorca er fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ferien var helt perfekt :-)

      Slet
  5. Jeg har været på efterårsferie med børnebørn uden internet og ser så først dette nu - men glæder mig til at læse om Mallorca.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da dejligt, og indlægget løber jo heller ingen steder, :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)