mandag den 24. august 2015

Livet i skoven og en flad cykel

Hverdagene, i de fleste hjem, er vel stort set ens året rundt. Der skal ikke megen justering til, før dagen får en helt anden kulør. I fredags cyklede jeg lidt tidligere hjemmefra end normalt, for at få plads til svinkeærinder inden jeg ramte kontoret. P1080384
Lige så ofte som dyrene springer over vejen og ind i skoven, lige så tit sker det, at de bare kigger op, og følger mig nøje. Står jeg af cyklen, sætter de af i fuld firspring og er hurtigt over alle bjerge. Da jeg var kommet langt væk og pludselig huskede, at jeg netop havde rigtig god tid, hoppede jeg af cyklen i skjul af buske og træer, og listede tilbage til fods, og håbede jeg kunne snige mig uset ind på dyrene. Det lykkedes, og jeg stod længe og betragtede dem. Mit kamera fortæller, at der er 10 minutter mellem det første og sidste billede.
P1080430
Da det var fyraften, og jeg kom ud til cyklen, var den total flad. Jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte ringe til min livline, Allan, og bede ham om at hente mig. Hvis jeg skulle trække cyklen hele vejen, ville det tage mig ca. 1½ time at nå hjem, og det havde jeg ikke tid til, da vi skulle mødes med naboerne til aftensmad, og jeg skulle først hjem og lave det hele.
Vel vidende at der ville gå en rum tid, inden Allan fik monteret cykelstativet og kunne nå frem til mig, sagde jeg, at jeg tog min sædvanlige rute gennem skoven. Jeg fik pumpet cyklen, og var spændt på hvor langt jeg kunne komme, inden der skulle pumpes igen. Det luft holdt ikke mange 100 meter, så der blev pumpet nogle gange, men jeg nåede da næsten halvvejs hjem, inden Allan troppede op. P1080439
Da han havde læsset cyklen, kørte han længere frem i skoven for vende bilen, mens jeg fortsatte til fods i den retning, der førte hjemad. Her var endnu et dyr i færd med at finde lidt at spise, men da Allan kom kørende stak det af. Jeg satte mig ind i bilen, og da vi rundede det næste skovhjørne, sagde jeg stop, stop. Der står et dyr deroppe i lysningen, hvor skoven slutter.P1080448
Jeg kender skoven, som min egen bukselomme, og hvert år, når min cykelsæson starter, er jeg spændt på, hvor og hvor mange steder, jeg skal møde dyrene i den kommende sæson. Selvom disse oplevelser er hverdagskost for mig, og har været det nu i 26 år, så bliver jeg aldrig træt af det. 
P1080453 P1080454

Jeg nåede at få lavet den mad, vi skulle have med, og her er et lille udvalg af nogle af retterne. (Ikke mine alene) Fordelen ved at vi igen i år kun mødte 13 deltagere op er, at det er nemmere at få smagt de fleste af retterne. Som nogen måske kan regne ud, var vi 14 til bords. Selvom jeg er opflasket med overtro, er det fuldstændigt prellet af på mig, eller måske er det netop derfor, men ikke alle har det ligeså. Som sædvanlig havde vi en rigtig hyggelig aften med snak, hygge og sang.P1080541
Allan har lappet min cykel, så jeg har atter nydt dagens ture på jernhesten, hvor jeg, foruden ‘alle mine dyr’ så et par musvåger. Den ene lettede lige foran mig.
P1080544Jeg hørte alle gæssene i det fjerne. Pludselig lettede flere hundrede, som kom flyvende imod mig længere ude over vandet. 
Selvom vejret i morges var helt anderledes en det har været længe, nemlig vådt og diset, så holdt det næsten tørt til jeg nåede frem. Da jeg var i tørvejr kom en regn- og tordenskylle. Da jeg skulle hjem, måtte jeg fiske regntøjet frem. Det var første gang i år, jeg har været nødt til at tage det i brug til eller fra arbejde.

16 kommentarer:

  1. Vores forældres generation var ofte meget overtroiske. Ingen af mine forældre var det dog, men min fars søstre var det. Jeg kom sådan til at grine, da min faster engang havde gjort det samme som på dit billede. Jeg spurgte hvilken forskel i alverden sådan en dukke kunne gøre - om ikke det ville virke lige så godt at lægge et billede af en eller anden på bordet? Så var det da i det mindste et menneske, som jeg påpegede. Hun blev ikke fornærmet og kunne faktisk godt se det fjollede i det, og vi havde senere nogle interessante samtaler om overtro.
    Fantastisk billede af en guldsky, du har fanget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Far var det heller ikke, men mor og hendes søster og også opflasket med det af min morfar, som ligeledes har fået det med fra sin forældre. En bamse eller dukke gør stor forskel ;-) men i mine øjne er vi stadig 13 til bords. I min familie har de (vi) mange beviser på, at der virkelig er sket noget grimt og farligt, når man ikke 'holder sig til reglerne'. Jeg har mange beviser på, at der IKKE er sket noget overhovedet.
      Tak :-)

      Slet
  2. Sikke nogle skønne billeder af smukke dyr.. Lyder som en fantastisk tur igennem en skøn natur. også selvom cyklen tabte pusten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg nyder min daglige tur, og heldigvis er det uhyre sjældent jeg er punkteret, skønt vejene ikke er gode for cyklerne.

      Slet
  3. Naturoplevelser de luxe. Det er altid spændende hvilke dyr, du møder... Det blev da en god dag! Guldrandet, så at sige....
    Og god mad til alle 14!! Jeg har hørt om overtro... men ikke oplevet den slags borddækning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Det synes jeg også altid er spændende, eller især hvor mange, for det svinger en del, men dyr er der altid. En guldrandet dag, jamen det var da lige det, det var :-)
      Jeg kan hele overtroslisten, men er ikke sikker på jeg kan huske betydningen af dem, Kun at det er farligt ikke at følge den :-) Der var masser af mad.

      Slet
  4. Det må nu være en særlig fornøjelse at mødes med de vilde dyr i skoven på vej til og fra arbejde. Stilfærdigt har jeg tænkt at læse tilbage i dine indlæg og se hvad der er sket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også det er. Jeg nyder hvert et minut derude i stilheden.
      Du skal være så hjertelig velkommen. Der er sket lidt af hvert, bl.a en ferie til Bornholm.

      Slet
  5. Jeg bliver så glad, når jeg ser billedet på din blog, dejlige danske markblomster.
    Nu er jeg endelig blevet opdateret med hvad der er sket i det forløbne år, både hvad angår dejlige og positive oplevelser og de lidt mindre positive.
    Sikken en afslutning på Madeira ferien, pyha, det var ikke sjovt. Men heldigvis I kom helskindede hjem.
    Overtroen med de 13 til bords kender jeg også fra min barndom, Jeg har egentlig ikke tænkt på, om det også er noget man kender hernede, det må jeg huske at spørge om.
    Fantastiske billeder af de smukke dyr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skal glæde os over at der ikke skal mere til at glæde os :-)
      Ind imellem kommer der lidt sten og små bump på livets vej.
      Det var en afslutning vi altid vil huske, men når alt ender godt, er det jo bare en ekstra sjov oplevelse - bagefter.
      Det kunne da være sjovt at høre om. Jeg har lige i dag hørt om hollændere og jagt. Det er (også) et kapitel for sig.
      Tak :-)

      Slet
  6. Pia, lige en ekstra bemærkning!
    Mens jeg læste mig igennem årets gang på din blog, kom jeg flere gange til at tænke på min dejlige gamle faster på 83. Du er flere gange inde på, at du har ryddet op i et eller andet og min faster, der bor i et stort hus og selv klarer alt, hvad rengøring, indkøb, madlavning, hjælp til mine 2 fætre med havearbejde og ikke mindst bagning angår hun siger, hvis talen falder på at kede sig "Der er altid en skuffe eller et skab rundt i huset der trænger til lidt oprydning", så kede sig, det kommer man aldrig til ☺. Det var det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da kun dejligt, Annette :-)
      Det er en usædvanlig frisk og energisk faster du har, men jeg giver hende fuldstændig ret. Jeg kommer heller aldrig til at kede mig. I hvert fald ikke så længe jeg har min synssans og er nogenlunde mobil.
      Eller vender du bare tilbage :-)

      Slet
  7. Hvor må det være dejligt at kunne starte og slutte en arbejdsdag den slags naturoplevelser, det får man altså slet ikke i et tog mellem Roskilde og Kbh, eller på cykel gennem byen.. :-)

    SvarSlet
  8. Jeg nyder der også i stor stil. Næh, men så oplever du så meget andet, som ikke findes her.

    SvarSlet
  9. Det at møde et benspænd eller flere på en dag, kan hurtigt vælte planerne.
    Skønt der var en livline, og du nåede det hele.
    God ide med den høje stol og dukken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan det nemlig. Livliner er altid rare at have i baghånden, så glider altin nemmere.
      Det generer ikke mig, hvis en dukke eller bamse gør den store forskel.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)