Det lød så skørt, at jeg tænkte, det måtte vi da se hvad var for noget, og noterede det på listen, over ting, der måske var værd at bruge tid på.
Da vi den første dag, gik rundt i Svaneke, sagde jeg til Allan, at jeg lige ville en tur op ved Glaspusteriet og se om der stod noget om hønseskidning. Hvad siger du? Hvad er det? Jeg forklarede, hvad jeg havde læst.
Det var lidt svært at forestille sig hvordan det skulle forløbe, da vi bare så det firkantede paradis.
Onsdag aften tog vi igen til Svanke, for at se spillet løbe af stablen, vel vidende at der sikkert var en halv million mennesker, så vi næppe kunne se noget.
Vi kom i god tid, og buret var stillet op, men ingen høns, så vi fordrev tiden i byen, hvor der altid er liv. En lille familie, der havde købt nogle hønseskidningslodder, opgav åbenbart at vente på spillet begyndte, så de forærede lodderne til os. Vi fandt en anden familie at give dem til, da vi ikke havde i sinde at blive og se det hele.Da tiden nærmede sig, trak vi også nærmere, og der var sort af mennesker omkring buret, både højt og lavt. Vi havde ikke en chance for at se noget som helst, da det selvfølgelig først og fremmest er til for børnene, men vi kunne høre det hele.
Det var en fornøjelse at høre ungerne heppe på hønen. Skid Vera, skid... skiiid, skiiiiiiid. Jeg rakte kameraet i vejret for at skyde et par billeder.
Indtil dato, har at det korteste spil, hvor 3 høns skal nå at skide, taget 2 min. og det længste 50 min. Den første høne lagde en klat rimelig hurtigt, og den første gevinst kunne afhentes.
2. høne og senere den 3. kom på banen, og mens ungerne heppede forlod vi stedet.
Det er butikkerne der sponsorerer gevinsterne. Mange fine gevinster var der. Et lod til hønseskidningen koster en tier. Hønseskidnings-T-shirt kan selvfølgelig også købes, Al overskuddet fra hønseskidningen går til musik i byens gader, til glæde for turisterne.
Jeg har fundet en lille video om Hønseskidning her.
Haha, sikken skør og sjov ide :-)
SvarSletNemlig :-) Man kan af og til undre sig over hvordan sådanne skøre ideer opstår.
SletJa, ja, der er virkelig mange forskellige ting at tage sig til på den ø :-)
SvarSletDet er der helt bestemt :-)
SletDen potentielle ventetid ville nok afholde mig fra at være tilskuer. ;-)
SvarSletBare det at gå forbi og høre det, er en oplevelse.
SletDet er altså det skøreste jeg længe har hørt, men I må have været på Bornholm samtidig med Frk. Zaupper, for hun beskrev det samme fænomen ovre på sin blog, så nu har jeg oven i købet hørt om det to gange :-)
SvarSletDet er både skørt og sjovt fundet på. Der er hønseskidning hver eneste onsdag og lørdag i højsæsonen og udenfor sæsonen kun om lørdagen, så det er noget af et trækplaster for byen.
SletNårh - jeg troede, det kun foregik en enkelt gang ...
SletDet kan man jo ikke fortænke dig i :-)
SletDet er skørt at det er skægt... men nok ikke for tit!
SvarSletEn enkelt gang er sjovt at opleve og turisterne er tilsyneladende vilde med det.
Slet