Mens vi venter på brudepar og middag

Ribe Domkirke er ret stor, Så stor at den ikke kan være i mit kamerae uden at tilde. Går man længere væk er der for mange bygninger der spærrer for udsynet. Men flot er den.   

Mens vi ventede på at bryllupsceremonien blev overstået, kiggede vi både højt og lavt omring os.
Flaget foran kirken var hejst. Det er der ikke noget mærkeligt i, men så opdager Allan, at der ingen flagsnor er, ogg undrer sig et øjeblik over hvordan de får flaget ned. Han kigger nærmere på det og siger, nåh… det er mekanisk. Det har vi aldrig set før, har I måske det? 

Jeg fik øje på en storkerede. Den så meget tom ud, men måske er den beboet om sommeren? Der er i hvert fald storke i Ribe, så meget ved jeg.

En lidt speciel brudekaret stod klar, pyntet med  tyl, dåser og skiltet med nygifte. Endelig kunne vi høre kirkeorglets brusen og den kendte melodi. Det tog meget lang tid før døren endelig gik op og brudeparret kom til syne. De stillede op til fotografering og alt det andet der følger i kølvandet på en vielse.
Så snart gæsterne var ude af kirken, kantede vi os om bag dem og smuttede ind. Desværre var tårnet ikke åbent for nogen overhovedet i hele weekenden, men det var vi forberedt på.
Vi måtte nøjes med at færdes på laveste plan, men der var en hel del at kigge på.
Jeg vil hverken vise, eller nævne det hele, men jeg får øje på nogle svage malerier i murstenene. Det var ikke nemme at få øje på. Her fremstår de rimeligt tydelige, synes jeg.
Efter at have brugt en god times tid inde i kirken, var det på tide at finde ned til bilen, og tilbage til kroen, så vi kunne nå at gøre os klar til aftenens store middag.

Der var masser af fugle i luften. Vi havde set pænt store flokke over både Klosteret og Domkirken, men på vej hjem til kroen, så vi Sort Sol.

Horisonten var sort af fugle, vi manglede bare solen. Desværre var det en vej, hvor man ikke kunne eller måtte holde, så vi nåede langt væk før Allan fandt et sted at holde ind til siden. Fuglene fløj selvfølgelig længere og længere væk fra os, så der skulle zoomes meget. Alt for meget, så billederne var ubrugelige. Måske giver dette billede alligevel et lille indblik i det vi så. Det er ikke en busk den I ser til højre i billedet. Det er flyvende fugle.  

Vi fik vores middag, som var vores formål med hele turen. Næste morgen fik vi, som dagen forinden, det helt store morgenkomplet. Gik os en tur i parken og omkring det nyetablerede åløb. Sidst vi var der, var alt bare jord. Der var ikke lukket op for gennemstrømningen. Der var kun vand i, fordi himlens sluser havde åbnet sig. Nu så det helt anderledes ud. Vi lod alle de julehungrende mennesker om at jule, mens vi satte kursen mod Lolland.