En uge med 3 jubilæer en fødselsdag og andet

Jeg har nævnt før, at jeg i det daglige ikke har arbejdskollegaer. De er der selvfølgelig, et eller andet sted, men jeg ser dem sjældent. Nogen selvfølgelig oftere end andre. Denne historie fortæller måske lidt om hvor lang tid der kan gå.

Det startede i mandags med, at en kollega kom med en flaske vin og ønskede tillykke, og sagde at det jo nødig skulle blive til 26 år før han fik afleveret flasken. Han var til møde da jeg blev fejret for fire måneder siden. I min indbakke lå denne mail... Det var svært at lade være at grine.
Tirsdag blev der serveret hjemmelavet lækker tai-mad, to retter, til frokost på den anden arbejdsplads, fordi chefen næste dag kunne fejre 10 års jubilæum med egen forretning. Hun synes jeg skulle være en del af dette, så derfor blev det markeret dagen før.
Onsdag da jeg cyklede hjem fra arbejde i pløre og ælte, ringede chefen få meter før jeg nåede vores indkørsel. Du må altså undskylde jeg ringer nu. Jeg er ked af at jeg skal forstyrre dig, men er det muligt at få dig til at køre på kontoret igen, og klare nogle presserende arbejdsopgaver. Han satte mig ind i sagerne, og jeg kunne bare ringe. Han skulle nok være ved telefonen, men han kom først hjem sent om aftenen. Jeg kørte hjem og parkerede cyklen, meddelte Allan at jeg tog bilen og kørte på arbejde igen.

Siden Allan, mere eller mindre frivilligt, vagte at gå på efterløn for knapt 5 år siden, har han søgt nogle job, mest deltidsjob, når der altså har været noget han syntes var interessant, men der har været bedst plads ved siden af. Jeg har længe foreslået ham, at han meldte sig ind i Ældre Sagen og gav en hjælpende hånd, men han mente ikke han hørte til i den gruppe. Han har nu meldt sig ind og været til ‘jobsamtale’. Nu venter han bare på nogle arbejdsopgaver, så han kan komme afsted med værktøjskassen i private hjem og på kommunens ældrecenter. I næste uge er der møde for alle nye medlemmer. Jobbet er ulønnet men det er uvæsentligt.
 
Fredag fejrede arbejdspladsen endnu et 25 års jubilæum for en af mine kollegaer. Der blev serveret frokost ‘i huset’. Derefter var vi ude at skyde lerduer på eget område. Alle ansatte er mænd, altså lige borset fra mig, og flere går på jagt, selvfølgelig også jubilaren, men lerdueskydning, som jeg har prøvet en gang tidligere, er en svær diciplin, også for øvede jægere. Der var andre end mig der ikke kunne ramme, så jeg faldt ikke helt udenfor rammerne. En ville slet ikke tage et gevær i hånden, men kun se på. Her er chefen og en medarbejder ved at opstille lerduemaskinen. Vi skød lerduer, drak kaffe og spiste kage, og skød lerduer igen inden vore veje skiltes. 
Så er der fødselsdagen. Jeg fylder år i dag. Flere lykønskninger pr. sms´er er allerede modtaget. Også fra chefen og hans kone. Det er noget han er startet på de sidste 3-4 år, ellers har jeg såmænd kunne sidde på arbejdet hele dagen, uden at nogen nogen har skænket mig en eneste tanke i den retning. Mads har været til morgenkaffe. Fødselsdagen kommer til at gå rimeligt stille af – ganske som det plejer. Sådan kan jeg bedst lide det. Senere på dagen, eller nærmere i aften, skal jeg være sammen med ungerne, som jeg selvfølgelig glæder mig til at se. Mor bliver også en del af selskabet.