Blikfang og andet på min vej

I foråret nævnte jeg her, at hver enkelt roeplante nøje blev kontrolleret og undersøgt. Lige siden har de med jævne mellemrum pusset og nusset om de planter.
Nu er det tid at tage dem op. De puttes nænsomt i hvide sække for yderlligere undersøgelser, sådan gør de hvert år. 

Det er igen blevet fyringssæson. Nogen sørger for at jeg kan holde varmen på kontoret, men i onsdags mødte jeg et iskoldt kontor. Der gik nogle timer med at finde fejlen. Det viste sig at en håndværker udefra, dagen i forvejen, desværre havde trykket på en forkert knap. 

På hjemvejen høstede jeg endnu en kæmpe støvbold. Der stod to ved siden af hinanden, men jeg nøjedes med den ene. Den vejede 1.549 g og blev små skåret i terninger og vandet blev dampet af på en tør pande, inden terninger blev fyldt i poser og lagt i fryseren.
 
Nu har jeg gået forbi denne bygning, hver morgen og ‘aften’ to gange om ugend de sidste 8 måneder, men først forleden, så jeg at nogen holder gris på taget lige midt i byen. 

Krydsende cyklister og biler må vi alle tage hensyn til, men vi har også andre trafikanter der kræver vi er tålmodige. Her kan man tale om fritgående høns og ænder. De har ikke spor travlt med at fjerne sig fra kørebanen.  

I Vordingborg er der grafitti eller kunst på væggene i byen. Denne gavl er fyldt med glade musikanter.

I en mørk smøge hænger der postkasser i lange baner, længere nede ad gaden. Her er der også pyntet op med festglade mennesker på begge sider af den lange væg.