I Fruens Ly med den varme mad

En booket kalender, kender vi vist alle, og så kan det godt være svært at få presset en ganske almindelig fødselsdag ind, blot for at samle ungerne. Mest fordi Camilla ikke bor lige om hjørnet. Derfor er besøg næsten altid forbeholdt weekender. For at hjælpe hende til også at få lidt frtid, ved at spare et par lange køreture, var Allan sat på en opgave at google et sted, ca. midtvejs mellem vores adresser, hvor vi kunne holde Allans fødselsdag. Gerne i den frie natur, som vi ofte gør, med da det jo nærmest stadig var vinter, måtte det gerne være et sted hvor der var mulighed for tag over hovedet. Sidste søndag kørte Allan og jeg til Næstved, nærmere betegnet Fruens Plantage, for at inspicere det område han havde fundet. Der var ikke meget forår i luften. Skovstierne var både isglatte og smattede. Nogle af dem var dog begyndt at tørre.
Terræn og afstand fra p-plads til opholdsstedet var ikke helt ligegyldigt, for vi skulle have min "gamle" mor med. Godt nok er hun aktiv og en travl dame, men det går lidt meget i slowmotion, jo længere distancen bliver. Ved bakker og modvind mister hun helt pusten og skal stå stille nogle gange. Hun får ondt der hvor rør og slange til respiratoren sad, da hun lå i koma, og så bliver hun bange for at det hele skal gentage sig, så vi tager selvfølgelig hensyn, for det show er der ingen der har lyst til at opleve igen.  
Allan og jeg parkerede og jeg sagde med det samme, da jeg så den stejle bakke, at der får vi aldrig hevet mor med op, men lad os nu bare se området, når vi er kørt afsted. Vi gik og gik, bakke op og bakke ned, uden at finde bålhytten. Vi fandt jagthytten, men det nyttede jo ikke, så vi vendte om og tog en anden vej tilbage, hvor vi igen kiggede på det kort der var opstillet. Nu så vi at det var spejlvendt, men der var ikke afmærket nogen hytte. Allan vidste der var 3 p-pladser, vi kunne komme ind fra, så vi fandt et andet sted, og der var også det skilt vi søgte, så vi gik endnu en tur og sørme om ikke pladsen dukkede op 500 m inde i skoven, med bålhytte, shelter og muldtoilet. Den tur kunne mor nok klare inden maden blev kold.  
I går viste vejret sig fra sin allerbedste side, så vi behøvede ikke at medbringe brænde til bålet for at kunne holde varmen. Solen klarede det så glimrende. Det var et fantastisk vejr. Vi spiste den medbragte tunmousse, og de nybagte kuvertbrød. Bagefter den stadig varme kyllinge-skinkepate med bagekartofler og pastasalat. Så trængte vi til en lille pause. Camilla og jeg gik en tur. Hun med hunden, mens jeg tog hvad jeg kunne slæbe af opvask og madrester, som i bilen blev byttet ud med ostelagkage og kaffe. Vi flyttede fra bålhytten og over i shelterne for at drikke kaffen. Der var nemlig andre der havde gang i bålet til at lave pølser og snobrød og bage nogle små portionstærter.
En god vandretur ville passe de fleste af os rigtigt godt, men vi kunne jo ikke efterlade mor alene i skoven, så i stedet hyggede vi og gik vimsede lidt omkring, legede og slikkede solskin. Det var så varmt at nogen af os måtte smide overtøjet, mens vi drak eftermiddagskaffen. Jeg er helt sikker på temperaturen nåede over de 15 g, som de havde lovet. Herhjemme havde vi haft 17 g om eftermiddagen, og jeg tror vi var lige så heldige i Næstved. Da vi kørte derfra sidst på eftermiddagen, var vi alle stadig godt mætte, og på hjemturen meldte trætheden sig ud i hele skroget, kunne vi alle 4 mærke. Det må være alt den friske luft vi havde indåndet i løbet af dagen.
I dag nåede temperaturen 18 g her på sydhavsøerne, så foråret er endelig kommet.