Julehjælp og julejammer

Jeg har ikke været forberedt nok på hvor meget ekstra arbejde, der ville blive til mig p.g.a. Allans operation. Herregud, det var jo i øret, han blev opereret, så hans arme og ben var da stadig funktionsdygtige, men der er altså mange forbehold. Hvis man går og bilder sig ind at den anden part i hjemmet ikke laver herrens gavn, så går sandheden op for en, når der pludselig laves om på ens hverdag. Jeg vil for god ordens skyld lige nævne, at siden Allan blev efterlønner for 6 siden, har jeg bestemt ikke kunne klage. Han er lidt træt af at han ikke må foretage sig noget, og er ikke helt tilfreds med den situation. Han glæder sig rigtigt meget til at komme i gang igen. Han nævnte at han sådan set var ret glad for, at der ikke var faldet sne, så jeg også skulle tage mig af den opgave. Det er jeg sandelig også glad for.

Julevejr 27. november 2010 

De efterfølgende afsnit har ikke noget med ham at gøre, men der bliver selvfølgelig mindre tid til mig selv og mine gøremål, når jeg også skal tage mig af hans opgaver med at bære briketter ind, være chauffør, samt yde assistance til skift af forbinding, hårvask og den slags. I torsdags følte jeg mig ærlig talt i tidsnød.

Min unge svigerinde havde sendt en sms, om at hun havde købt en kjole, hun skal have på til nytår. Den var lidt for stor i livet, om jeg vil hjælpe med at sy den ind. Jeg lovede at kigge på det.

Mads har skilt sin ene bil af, og har brug for et par hænder til at holde, styre skærm og andet mens han får det hele skruet sammen igen. Jeg har ganske frivilligt tilbudt min hjælp.

Mor har ringet, at hun har brug for hjælp til julegaverne til de 7 oldebørn. Det har jeg selvfølgelig også sagt ja til.

For mange år siden fik vi en garageport med fjernbetjening, smart og nemt - når det virker. Det gjorde det så pludselig ikke tirsdag aften, da vi kom hjem fra Aarhus. Det var jo nok bare et batteri, men et meget specielt batteri. Nu bor vi ikke i en by med butikker, Jeg kommer heller ikke forbi nogen, når jeg kører til og fra arbejde og Allan måtte ikke køre bil de første dage. Jeg var i den lokale Brugs uden resultat. Så satte jeg Allan til at søge på nettet, for at finde et sted vi kunne købe dette batteri, men intet poppede op. Hvor pokker tror du, jeg kan finde sådan et så, spørger jeg. Elgiganten måske eller Fona! Elgiganten førte ikke lige dette batteri. Det gjorde Fona heller ikke. De kunne måske nok skaffe et, men det ville vi ikke kunne få før efter nytår. Har du prøvet fotoshoppen, spørger Fona. Hun har nemlig også flere forskellige batterier. Nej det havde jeg ikke, men styrede direkte derover. Sandelig om ikke det lykkedes. Nu virker porten igen.

Hver eneste fredag, siden jeg, for mere end et år siden, fik byttet arbejdsdage på mine arbejdspladser, tænker jeg på hvor godt det er. Det har jeg virklig meget glæde af. I går kørte jeg direkte til Nykøbing for at julehandle. Da jeg stod i butikken og skulle betale for hele min vognfuld varer, var mit visakort ikke i min pung. Heldigvis havde jeg et ekstra kort, som jeg kunne betale med. Der røg godt nok mange tanker igennem hovedet på mig. Taske og pung blev endevendt, først lidt diskret i et hjørne i butikken. Senere flere gange i bilen, men kortet var der ikke. Jeg skulle i flere butikker, inden jeg kunne køre hjem. Alt andet ville være tåbeligt.

I sidste uge spurgte 4 unge mennesker om de måtte komme her til en bid brød den 23. til frokost og lidt julehygge. De ville gerne være sammen med os, når vi ikke skulle være sammen juleaften. Det turde jeg ikke love dem, da jeg sikkert skulle på arbejde, men vi skulle nok finde ud af at noget julehygge, måske bare lidt senere på dagen. Selvom jeg arbejder hårdt på at kunne holde fri den dag, så kan jeg se nu, at det bestemt ikke er en mulighed. Så hyggen bliver sidst på eftermiddagen. Der er også lidt juleforberedelser jeg skal lave til næste dag, inden jeg går i seng. Bl.a. koge risengrød og flæsk, hvis ikke flæsket bliver kogt tirsdag aften.  

Da jeg kom hjem fredag aften, endevendte jeg atter min taske og pung flere gange. Allan tjekkede også efter. Vi tjekkede netbanken, men der var heldigvis ikke hævet noget jeg ikke ville stå ved. Resultatet blev at jeg ringede til Nets og fik spærret kortet og bestilt et nyt i netbanken. Jeg ved jeg brugte de sidste gang i tirsdags, og den butik har jeg også ringet til. Jeg må altså have tabt det kort. Jeg har jo kun været på arbejde siden jeg brugte det sidst, så stjålet er næppe en mulighed. Her i morges tømte jeg atter min pung, og hvad finder jeg.... Mit visakort. Det var druknet i en dankortlomme, der åbenbart havde fået et hul, det ikke skulle have. Det er nu rart at vide, at det ikke har været i fremmede hænder.

Et lille udsnit af de alt for mange gæs

I dag føler jeg, at jeg er godt med. Æbleskiverne blev bagt tidligt i morges. Jeg har endda været ude at gå mig en dejlig tur her i eftermiddag. Jeg har været rundt i haven og set at mine krokus allerede er skudt et pænt stykke op over jorden nu, og jeg har taget mig tid til at skrive dette indlæg. Der er jo en dag igen i morgen, så pludselig ser det igen ud til, at jeg har masser af tid til rådighed til at få klaret det sidste.