Jul på slottet

Set med mine øjne, er det alt, alt for tidligt at jule, og jeg mente, at denne julemesse trods alt ikke var anderledes end alle de andre, der finder sted på de celebre steder her på øerne og sydsjælland. I min sidste antagelse var Allan ikke helt enig. Han var sikker på dette var noget  helt specielt, så det blev vi enige om at undersøge. Vi vil jo også gerne holde lidt øje med hvad de laver derovre. Det er næsten 10 måneder siden, vi var der sidst. Allan havde undersøgt muligheden for overnatning igen, men alt var optaget.
Vi tog tidligt hjemmefra lørdag morgen, efter at have pakket tasken med kaffe og andre fornødenheder. Allan skulle tanke bilen, så jeg startede turen til fods, for at få lidt frisk luft at starte den lange tur på. 
Vi ankom til Gram lige før middag. Der var sort af biler allerede, og de vrimlede stadig ind på det enorme parkeringsareal. Du altforbarmende, der var sort af mennesker. Sikke en succes de har fået med deres nye julemarked. Det var næsten en umulig opgave, at komme til at se en bod for lutter mennesker. Allerværst var det i herregårdsteltet ved bager- og slagterområdet, hvor folk stod i kø i flere rækker, for at komme til at smage på alle herlighederne. Køen rykkede sig ikke en tomme.
Vi nøjedes med at savle på afstand og skyndte os ind i herregårdsstaldene (den 80 meter lange kostald) Der var også trængsel, men dog mulighed for at komme til med lidt tålmodighed. Derefter gik vi over gaden og ind i Den Holstenske Lade, som ikke er færdigrenoveret, men vi kan godt se der er sket noget siden sidst.
Vi sluttede af på selve slottet, hvor vi måtte stå i kø for at komme ind. Den del af besøget var nu rimelig hurtigt overstået, for der var ikke åbnet til alle rum denne gang. Det var jo også julemesse, det hele handlede om, selvom der egentlig ikke er for meget jul over det. Det er mest gaveidéer det lægger op til. Vi er stadig vældig imponeret over det enorme projekt de nye ejere har gang i, og de følger deres oprindelige plan.
Vi kender vores plads på rangstigen, så vi tog kælderudgangen, der hvor tyendet hører til, og spiste os en pandekage inden vi forlod slottet.
Nu sidder I måske og venter på, hvem af os der havde ret med hensyn til en anderledes julemesse? Det havde jeg selvfølgelig, og Allan har forlængst bøjet sig. Indrømmet, jeg så et par ting jeg ikke havde set før, men det ville jeg helt sikkert også have mødt her på øen. Om vi fik købt noget… Jeg havde nogle fødselsdagspenge, og det var vist på tide at de kom ud at arbejde, så lidt af dem fik jeg brændt af på disse to krukker velvære til kroppen. Produktet er nyt for mig, og var næsten til halv pris i dagens anledning. Med os hjem kom også et glas lakridspulver, som jeg længe har fablet om at købe, så helt tomhændet gik vi da ikke derfra.  
Som sædvanlig, når vi er på disse kanter, tog vi en tur til Tyskland for at handle lidt vand, øl og vin. Der skal saftsuseme meget i indkøbsvognen, hvis det skal være rentabelt. Det eneste der virkelig er penge at spare på, er mandler, som jeg er storforbruger af. Men vi fik en tur ud af det, som Allan altid udtrykker sig. Jeg kan nu godt undvære al din tid i en bil.
Ellen, hvis du synes vi har mange svaner på Lolland, så skulle du have været med på denne tur. Der var tusindvis af dem. To “kolonier” på samme mark. Jeg var ude i regnvejret for at skaffe dokumentation. Desværre kan jeg ikke vise et reelt billede, for så ville ingen kunne se hvad det var. Turen hjemad blev ekstra lang, fordi Allan ikke havde fået fjernet “undgå motorveje” på GPS´en. Først da vi næsten var nået til Sønderborg, indså han at jeg havde ret. Desværre var det regn og bælgravende mørkt, så de store naturoplevelser så vi ikke meget til. Vi landede på matriklen lidt før midnat.