torsdag den 3. maj 2012

Børneapparater

Det er ikke nogen nyhed, at Allan tester høreapparater for GN Resound og det var ikke en fejl, da de i mandags sendte ham hjem med børneapparater. De samme type apparater vil også komme i voksenudgaven, og teknikken er jo den samme, men alligevel er der forskel på apparater til børn og voksne. Til disse børneapparaterne hører der bl.a. en lille værktøjsæske med. Af sikkerhedsmæssige årsager, kan batteriskuffen nemlig ikke åbnes uden dette specielle værktøj. Børnenes mulighed for at få fat i batterierne og evt. spise dem, er dermed minimeret kraftigt. Den anden store forskel er, at der er en lille grøn lampe, der blinker konstant med ca. 5 sekunders mellemrum, så forældrene, eller andre voksne, kan holde øje med om batteriet er løbet tør. Inden batteriet løber helt tørt, begynder lampen er blinke hurtigere. Om lampen går ud, når batteriet skal skiftes, kan Allan ikke huske, men det vil vise sig. Klik evt. billedet større for at se det grønne lys.
Børnehøreapparat Børnehøreapparat med llys 
Allan tester også en tilhørende tv-streamer, som agerer som en slags teleslynge. Det betyder at man stadig kan komme i kontakt med barnet, mens det ser tv.
Jeg er blevet udstyret med en lille mikrofonclips, som jeg skal bære. Den er rigtig god. Nu behøver Allan og jeg ikke at være i samme rum, for at han kan høre, hvad jeg siger til ham. Han har prøvet sådan en før, men den virkede ikke specielt godt. Vi skulle gå lige ved siden af hinanden, før han kunne høre noget. Var vi ude, var det vind og blæst der gik lige ind, og ikke mine ord. Clipsen til børnene er beregnet til, at mor, far eller f. eks. dagplejen, kan bære den på sig hele dagen, så barnet kan høre hvad der bliver sagt, uden at man hele tiden, skal helt hen og prikke til barnet, for at få øjenkontakt, inden man kan sige noget. Barnet kan derved også høre de voksnes stemmer, eller det der nu pusles med i hjemmet, hvis det selv sidder og leger lidt længere væk. Senere når skoletiden kommer, kan læreren få clipsen på i undervisningstimen, og barnet kan høre på lige fod med alle de andre i klassen.
Voksne personer kan selvfølgelig også bruge mikrofonclipsen ved undervisning og foredrag, eller ved et middagsselskab, hvor man gerne vil have mulighed for at høre en persons tale, eller bare tale med ham der sidder over på den anden side af bordet
Heldigvis er Allan voksen, og har selv ansvaret for værktøjskassen og det arbejde der følger med. Også de tekniske indstillinger til hjælpemidlerne. Det hænder dog han må have fat i en livline hos GN, for teknisk assistance. For lige så mange høreapparater og tekniske hjælpemidler der er. Lige så forskellige er betjeningen af det hele. hjælpemidler til hørehæmmede









På billedet ses tv-streamer, fjernbetjening, mikrofonclips og værktøjskasse til høreapparaterne.
Denne mikrofonclips er virkelig god. Forleden aften var Allan i et af husets andre værelser, mens jeg sad her ved min pc, da han bad mig lade være at smaske. Jeg sværger, jeg spiste ingenting, men samlede bare lidt mundvand op. Han kunne også høre jeg skrev på tastaturet, og da jeg var i bad, kunne han høre vandet løbe. Alt sammen nyt for ham.
Så længe han vi tester den clips, skal jeg passe på med, hvad jeg laver, hvis det ikke skal afsløres. Jeg skal huske at fortælle ham, hvis jeg skal lægge hemmelige planer, han ikke skal involveres i. Jeg er jo så vant til, at han ikke kan høre hvad jeg siger, hvis jeg befinder mig i et andet rum eller bare er langt væk fra ham. Den går bare ikke lige nu. Slukke kan jeg ikke, uden at han opdager det, men jeg kan selvfølgelig lægge clipsen et andet sted, end der hvor jeg opholder mig, men så vil han bare komme og se, om jeg er faldet i søvn. Jeg bliver afsløret i denne tid. Uanset hvad jeg foretager mig, kan han følge med på afstand. Heldigvis er han ikke udstyret med et overvågningskamera også.

20 kommentarer:

  1. Hvor er det fantastisk at der efterhånden er forsket i og udviklet så mange hjælpemidler til hørehæmmede (jeg håber ikke, jeg fornærmer Allan med dette ord!) I gamle dage kunne man kun få den karakteristiske lyserøde snegl til at sætte bag året, og den havde et kæmpe rør ind i øret, så alle rigtig kunne se, at man brugte høreapparat. Nu har jeg lagt mærke til at slangen ind i øret fås i ultratynde plastudgaver, som næsten ikke er til at få øje på.

    Det må være dejligt for Allan lige pludselig at kunne høre, hvad du laver i de andre rum.

    SvarSlet
  2. Du fornærmer ingen. Man skal stadig have snegl bag øret, hvis man er meget hørehæmmet. De usynlige apparater er er ikke kraftige nok til Allans høretab. I dag kan man vælge farve der passer til tøjet, ligesom man kan vælge brillestel.
    Han får sig nogle oplevelser, som han næsten havde glemt.

    SvarSlet
  3. Det er så smart, min søster har sådan et, hun kan lægge mikrofonclipsen på bordet og gå ud i køkkenet og stadig følge med i samtalen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt smart, de fleste gange, men ikke når jeg går på det lille hus :-9

      Slet
  4. hehe, så er med at passe på med at bøvse og prutte...Men supersmart og godt for hørehæmmede børn at deres hverdag kan blive næsten ligesom andres børn...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hele bliver afsløret :-) Ja, både børn og voksnes kan få et normalt liv.

      Slet
  5. Der er noget jeg ikke forstår, sådan helt generelt mht hørehæmmede. Ufatteligt mange mennesker bruger briller (mig inkl) og det er der ikke noget særligt galt i. Men at bruge hørehjælpemidler det er nærmest lidt småtabuiseret. Jeg forstår det altså ikke. Jeg kan sagtens forstå behovet for mindre og smartere apparater med flere features (som fx den der spionfunktion du nævner), men i min verden er det altså ikke noget man nødvendigvis skal forsøge at skjule.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det skal ikke skjules, men den "kamp" har vi også været igennem, mest INDEN Allan fik høreapparater for mere end 15 år siden. Vi er ofte sammen med mennesker der slet ikke har opdaget, at han har høreapparat, selvom han stadig tror, at det er det første folk får øje på :-)

      Slet
  6. Det var interessant for mig at læse, jvf. mine oplevelser sidste år med min gamle mors høreapparater, som hun ikke bruger og ikke skulle have haft. Jeg har egentlig aldrig tænkt på, at der er brug for testpersoner til høreapp., men selvfølgelig er der det. Smart med den clips, som ganske vist betyder du skal have en ny bevidsthed om din gøren og laden, men det varer vel kun nogle uger at udvikle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker godt du skrev om det. Allan har været testperson i rigtigt mange år. Udviklinger kan tage meget lang tid. Det kommer an på så meget. Nogle gange er det "bare" videreudvikling på apparater der allerede er udviklet, andre gange er det helt fra bunden. Så det er fra uger til år.

      Slet
  7. Kender den der med kampen før brugen fra min far.....
    Men det lyder genialt og jeg skal da have sagt til min far at han skal interesere sig for den udgave - når den kommer til voksen. Det ville han helt sikkert kunne have glæde af.
    Men ærlig talt, du skulle da udnytte det lidt mere - feks. kan du ligge i sengen om morgenen og bestille kaffe!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror de fleste har været igennem den kamp :-)
      Allan laver stort set altid morgenkaffe, (og aftenkaffe) og jeg vil helst op. Jeg nægter at spise morgenmand i sengen :-)

      Slet
  8. Det er virkelig fantastisk hvad der findes efterhånden...Hvor er det smart med de apperater til børn, dejligt at de kan blive hjulpet i en tidlig alder. I må ha en rigtig dejlig weekend begge to.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, at teknikken snart ingen grænser har, og rigtigt mange kan få en bedre hverdag.
      Tak og en dejlig weekend til jer.

      Slet
  9. Det lyder som et godt hjælpemiddel. Det må være fantastisk for jer begge to. Er det så noget han kan beholde? God weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er ikke noget han kan beholde. Han har sine egne, og han har gået med høreapparater i 15 år. Men han tester hele tiden nye.
      Tak, og god weekend til dig.

      Slet
  10. Kære Pia, så er jeg med igen og nu opdateret med, hvad der er sket hos dig siden sidst.

    Jeg er imponeret over den udvikling der er sket/sker på høreapparat området, hvor er det dejligt, at dårligt hørende via den tekniske udvikling kan få et normalt liv. Det må også være dejligt for Allan at være på forkant med udviklingen som testperson.

    Jeg er rendt lidt til og fra din blog, mens jeg har været i køkkenregionerne, men dejlig læsning har det været. Har politiet fundet indbrudstyvene på dit arbejde? Sandsynligvis ikke, de er sikkert over alle bjerge. Jeg ved ikke, om det er det samme i Danmark, men hernede går indbrudstyvene mest efter metal, der kort efter indbrudet omsmeltes og er væk for eftertiden. Det var sig skatte fra kirker, smykker fra private hjem, statuer på kirkegårde osv., det er så sørgeligt.

    Det har været dejligt at følge med i jeres dagligdag og i øvrigt tillykke med drivhuset. Vi havde også drivhus mens vi boede i Aabybro, de første mange år blev det brugt som almindeligt drivhus med alt hvad dertil hører af frugt og grønt, de senere år brugte vi det som lysthus i det tidlige forår og sene efterår, det var også dejligt.

    Nå, jeg må tilbage til køkkenet for at klare det sidste inden gæsterne ankommer. Fortsat en rigtig god weekend til jer deroppe nordpå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Allan er rigtig glad for at være testperson.
      Du har haft travlt Annette :-) Nej, tyvene er ikke fundet. Jo her stjæler de også kobberledninger, bronzefigurer osv. Det er det der er flest penge i lige nu, og faktisk har været i nogle år efterhånden. Kæmpe ruller der vejer ton, formår de at "rende" med.
      Tak, vi er også allerede glade for drivhuset, og som lysthus er det heller ikke tosset, det er der rigtigt mange der bruger.
      Tak, og en dejlig weekend til jer der sydpå. Jeg håber I får en skøn aften med gæsterne :-)

      Slet
  11. Det er sørme smart, men nogle steder kan jeg forestille mig at hverken Allan eller du ønsker at have 'ørerne' med! ;o)
    Jeg tænker på min svigermor - de var fem hørende søskende som voksede op hos et par helt døve forældre - og hvor svært det har været for dem, nok især for de ældste. Det er godt at der sker den slags forbedringer hele tiden, som kan hjælpe tunghøre delvis ud af den 'tavse' isolation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da rart med en lille smule privatliv :-)
      Det må bestemt have været svært, både at være forældre og børn i det hjem. Høreapparater er et fantastisk hjælpemiddel, som mange kan have meget glæde af, hvis de får de rigtige og de bliver indstillet korrekt. Bare det er en videnskab.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)