Pinseløb 10,4 km

Der er ildsjæle, der arbejder rigtigt hårdt for at holde liv i vort lille samfund. I dette tilfælde er det Idrætsforeningen og Fællesrådet der i samarbejde har stået for dette arrangement. Vi er ikke selv med i nogen af disse bestyrelser, men vi giver gerne en hjælpende hånd af og til. Den lille bestyrelse trækker så absolut det allerstørste og tungeste læs. Uden dem så meget anderledes ud. Brugsen støtter op om alle aktiviteter og er altid en villig sponsor af frugt, drikkevarer, præmier og hvad der ellers er behov for. Sidste år var det ganske gratis at deltage i pinseløbet. I år kostede det 25,- kr. pr. næse. Pengene skal gå til at udvikle vores lokalområde, så det bliver endnu mere atraktivt for turisterne at komme og tilbringe nogle dage her. Der arbejdes på projekt Blomstrende Landsby, og en aktivitetsplads skal opføres, så der er brug for en masse frivillige hænder meget snart, da det er et kæmpe projekt. 
Selvfølgelig bakker vi selv op ved at deltage i arrangementerne og i år sponserede jeg to store bradepander med kage. Det var også andre der havde lovet at bage kage og nogen kom med kaffe. 
I år var der gå- eller løbetuter på 4,5 km, 10,4 km og halvmarathon. Desuden var der ruter til rullekøjteløbere på 6,12 og 21 km.
Som sidste år valgte Allan og jeg, at gå de 10 km og søreme om ikke vi fik tilslutning af søster med både en arbejdskollega og vor svoger, og Mads deltog også. I år fulgtes vi 6 af. Derudover var der kun 2 deltagere mere der havde valgt at gå de 10 km. De fleste valgte den korte rute på 4,5 km. Hvor mange der har løbet halvmaratonen eller været med på rulleskøjter, kan vi sikkert læse i avisen om et par dage. Tilslutningen var større i år end sidste år hvor “kun” 90 deltog. I år var det 123 personer der blev indskrevet. Vi ved at flere løbere er nød til at have gennemført ruten, for der var optælling ved vandposterne. Når det antal tilmeldte var nået igennem, pakkede de vandposten sammen og forlod stedet. Det var ikke i orden, for det betød at vi 8, der gik de 10 km, ikke fik vand før vi havde gået 7-8 km. Vi var tørre i halsen, og klistret i ganen. Det var en meget varm tur. Vi prøvede at ringe efter vandforsyning, men der var ingen mobildækning i skoven. Også løberne, som dog nåede de vandposter, der var arrangeret, havde alt for langt til lidt væske i den hede. Det skal gøres bedre til næste år. 
Sidste år kom vi i mål, blandt de allersidste. Sådan var det ikke i år, der var vi selv med til at give klapsalver til nogle halvmarathonløbere. Vores tid var stort set som sidste år. Vi gik turen på to timer og 3 min. Det tog altså 6 min. længere i år, men havde vi ikke skulle vente på min kortbenede søster, som hvert år deltager i 7 km ladywalk, så havde vi snildt slået rekorden fra sidste år. Nu gjaldt det ikke om at vinde, men bare om at være med. Der var udtrukket gevinster, og søreme om ikke der stod en flaske rødvin, sponseret af Viceværten, og ventede på både mig og søsters kollega. Hvor mange gevinster der var, har jeg ikke styr på, men der var stadig et par tilbage, da vi fik udlevet vores.