tirsdag den 1. maj 2012

En mand og hans maskiner

Camilla havde en opgave til sin far, som gik ud på, om han troede han kunne lave en låge til en dør. Hun havde et ønske om, at hun ved specielle lejligheder, gerne ville spærre for hundende, men at de stadig skulle kunne se hinanden og på den måde alligevel være sammen. Ligesom man gør det med menneskebørn. Lågen skulle altså udfylde hele dørhullets bredde og højde, og faktisk erstatte selve døren. Allan høvlede et par reglar og skar dem i passende længder, og monterede nogle rundstokke. Til sidst blev det hele slebet fint med sandpapir. Camilla var spændt på hvordan det så ud, så der blev sendt et billede afsted, som det så ud på værkstedet. Allan har været inde hos Camilla og montere lågen, og vi har en datter, der er ovenud tilfreds med det færdige resultat.
afretter og tykkelseshøvl låge låge
I haven har vi haft nogle bedkasser. De to af dem måtte lade livet, for at give plads til drivhuset. Vi kunne selvfølgelig have valgt, at tage en bid af græsplænen i steder, men med det in mente , at der er en grundt til at græsplænden med jævne intervaller, er blevet større og større, var det en anden løsning vi skulle finde frem til. Kasserne kunne alligevel næsten heller ikke hænge sammen mere. Det kan de resterende kasser har det heller ikke for godt, og jeg har længe haft et ønske om at kasserne skulle være en smule højere. Derfor har Allan været i produktionshjørnet. Han har høvlet, savet og skruet.
Kap/geringssav Bedkasse
Foreløbig er en kasse færdig, og han er i gang med en mere, i en lidt mindre udgave, fordi vi skal kunne gå rundt om drivhuset. Den vil passe perfekt til mine krydderurter.  Halvdelen af hindbærbedet har Allan også ryddet, da vi alligevel ikke kan nå at spise alle de bær jeg høster. Bærrene går dog ikke til spilde, men bliver foræret væk til højre og venstre. Vi har endnu et par kasser der skal udskriftes, men det kan tidligst blive til efteråret, fordi jordbærplanterne ikke skal flyttes nu, og den anden kasse har jeg sat til med kartofler.
Bedkasse Havetraktor
Til den sidste maskine på billedet, måtte Allan have assistance. Mads kom efter fyraften og skilte traktoren ad, så han kunne komme til. Efter et par timers arbejde, var den så god som ny, og kørte atter som en drøm.

14 kommentarer:

  1. Hvor er det dog bare nogle lækre bedkasser Allan har lavet til dig. Jeg bliver helt misundelig over at jeg ikke har en have.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er dejlige, og dobbelt så høje som de gamle. Haven vil jeg ikke undvære, men den skal være nem, og gerne passe sig selv. Det arbejder vi stadig på :-)

      Slet
  2. Hvor er det en god ide med sådan en "åben" dør.
    Jeg må sige han får noget fra hånden, din søde mand.
    Nu skal det hele bare gro så kan du komme i gang med at høste. :-)
    God aften hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. "Børnene" skal jo ikke være alene :-)
      Ja, lige nu tager han en god tørn, men han når også de rene fornøjelser.
      Nemlig, bare ikke ukrudtet :-)
      Tak, og det samme hos jer.

      Slet
  3. Han er da vældig dygtig med sine hænder og maskiner, flot dør og kasser han har fået lavet...;-D God onsdag til dig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han kan mange ting, hvis bare han har de rigtige maskiner :-)
      Tak og en dejlig aften til dig.

      Slet
  4. Hold da op, hvor er han dygtig, din Allan. Især den dør er da noget af et svendestykke!

    Og dejligt med bedkasser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hans svendestykke er en svanehals (et nedløbsrør med knæk osv.)
      Hvis sandheden skal frem, er han også selv stolt af døren :-)
      Og jeg er glade for mine nye kasser :-)

      Slet
  5. Hvor er det godt - Allan er bare god :-)
    Allans aktiviteter bekræfter bare mine glæder og forventninger til at stoppe på arbejdsmarkedet - tænk, hvor får John tid til meget ;-)
    Vi ses i morgen aften - vi glæder os og satser på godt vejr i weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han kan nemlig godt :-)
      Haha... du skal vel ikke selv gå helt i stå, når den tid kommer ;-)
      Vi ses, og beder om godt vejr.
      Har du forresten set den mail jeg sendte i aftes?

      Slet
  6. Hænderne er skruet godt på din Allan , det bliver fint med de kasser,, og døren er super, nu spørger jeg måske dumt : skal datterens tremmedør bruges når den ene "grande" er i løbetid? for så tror jeg nemlig bare hanhunden gnaver tremmerne over og splintrer døren,hvis altså det forholder sig som jeg tænker ,,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Hænderne er heldigvis sat sådan på, at de kan udføre lidt af og til :-)
      Nej,tremmedøren er ikke til det formål. Det er to hanhunde.

      Slet
  7. Sikke et fint gitter. Jeg kan forestille mig, at der skal noget til at holde sådan et par "heste".
    Der er ikke noget, der kan glæde en mand, som det rigtige værktøj. Jeg er selv gift med en af slagsen. Det bliver brugt flittigt til alt muligt.

    SvarSlet
  8. Det er nogle store og stærke dyr, men en tom vasketøjskurv eller en plasticstol stillet op i døråbningen, og besked på at blive der, og der bliver lystret. De kan så let som ingenting vælte den eller hoppe over. Det er jeg godt nok imponeret over.
    Værktøj er altid sagen, jo mere des bedre. Bliver det brugt er det også i orden :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)