Pinseløb

For at få lidt liv i byen, var der arrangeret pinseløb. Hvis det blev en succes, ville det blive en tilbagevendende begivenhed. Vi håbede på lidt opbakning af byens borgere. Man kunne vælge at løbe 5 eller 10 km. Eller man kunne gå den samme distance.
Vi er ikke til løb, så vi trak i vores bedste vandresko, og gik til startstedet 1 km fra vores bopæl. Allan har rigtige vandrestøvler, men jeg går allerbedst i mine tåsandaler. Det viste sig, heldigvis, at der var stor tilslutning til arrangementet. Nøjagtig 90 deltagere mødte op ved start, for at blive skrevet på listen, og få udleveret et nr. Startskuddet lød og de rutinerede løbere spænede afsted.
Der var trængsel på det første stykke skovsti. Det gik efterhånden op for os, Allan og mig, at alle “bare” skulle gå 5 km. Vi havde besluttet at tage de 10 km. Så vi satte tempoet op, og gik udenom dem alle. Vi var helt klar over, at vi ville komme sidst i mål, fordi vi tilsyneladende var de eneste, ud over løberne, der havde valgt distancen på 10 km. Det var varmt, men en skøn tur. Vi nåede til første vandforsyningssted, hvor vi fik et par krus vand, og fortsatte hurtigt vores ensomme vandring.                    
Det var en hård tur for Allans bentøj. I aftes mente han ikke, han skulle gå de 10 km, fordi hans ben var hævet efter gårsdagens udskejelser. Men han ville ikke stå tilbage for mig, og ville gå med, og så evt. springe fra, hvis det ikke gik. Normalt, når vi går vores lange ture, er der indlagt hvilepauser. Det var der ikke her, og der gik jo lidt sport i det, og han ville ikke give op. Vi nåede i mål, med klapsalver, og klarede turen på 1 time og 57 min. Der var kaffe, kage, vand og jordbær i massevis til deltagerene, sponsoreret af vores lokale Brugs. Vi var så ikke de eneste, der havde gået den lange rute. 3 andre personer var nået ind før os. Mark var den allerførste løber, der kom i mål. 10 km på 46 min. Godt gået lillebror.

Vi fik at vide, at der kom en frisk ældre dame i mål om lidt. Hun var desværre kommet for sent til start, fordi hun ikke kunne finde stedet. Hun gennemførte alligevel hele turen på 10 km mutters alene. Hendes tid var 2½ time. Selvfølgelig fik hun også klapsalver. Jeg synes det var flot klaret. Hun mener hun bliver meget øm i morgen. Det var 3 år siden hun sidst havde været ude at gå, sagde hun.
Allan har jamret sig en smule, han har startvanskeligheder og går rigtigt sjovt. Lige nu sidder han inde i stuen, med benene oppe, og tror ikke han kan gå i morgen.
Jeg selv tog en ekstra tur i skoven her i eftermiddags, for at høste en portion hyldeblomster.
Jeg har nået de anbefalede 10.000 skridt i dag.   

Der var også sponseret fine præmier, men vi var ikke blandt de heldige i lodtrækningen. Pinseløb er en realitet i lokalsamfundet næste år igen.