Sverige og Traner

Vi havde lavet en aftale med Ellen og John, om at tage til Pulken og se traner. Da vi stod op lørdag morgen, blev tasker og bil pakket. Allerede kl. 9, satte vi kursen mod Sverige i blæst, regn, sne og slud, med temperaturer så lave, 2,0 g at bilens elektronik, advarede om glatte veje. Saft susme om ikke også vi fik en lille haglbyge undervejs, men vi kunne se solen gennem skyerne mod nord. Det blev tørvejr, men storm og kulde, var der sandelig også i Sverige. Allan og jeg kørte lidt rundt på egen hånd først, men fik jord i øjne og mund, når vi bevægede os udenfor bilen.
Vi kom i god tid, til det aftalte mødested, og den tid kunne jeg lige så godt udnytte ved at få hæftet lidt ender på noget strikketøj. Det blev nu ikke til så mange, for Ellen og John kom også i god tid.
Vi skulle mødes ved Maglestenen og drikke Ellens medbragte kaffe, men det blæste, eller jeg vil nærmere kalde det stormede, og papirerne med koordinaterne til næste distination fløj ud ad bilen, da Ellen steg ud. Vi blev enige om at prøve at finde et sted med lidt læ i stedet.

Vi fortsatte til Torsteberga Enge, hvor der i bedre vejr, ville have været skønt at sidde på bænken og kigge ud over Østersøen. Efter at have gået en tur rundt fandt vi en smule læ, bag et gærde, og fik lidt varm kaffe, en ostemad og en kage, at varme os på, mens de små snefnug føg om ørene på os.
Derfra gik turen videre til Pulken, hvor vi skulle se traner. Det var hundekoldt. Kun 4 grader og med den blæst føltes det som mindst 10 graders frost. Godt vi var alle klædt varmt på med skiundertøj, huer og vanter. Vi så traner i massevis, efter min og Allans målestok, men vi fik oplyst, at der ikke var ret mange. Det var slut om et par dage, så vi kom i sidste øjeblik.









Vejret indbød ikke til at blive stående der flere timer, så vi satte kursen mod ødegården, hvor stegen stod og passede sig selv i ovnen. Ellen serverede en lækker middag. Langtidsstegt marineret svinekam og en dessert, som John satte ild i. Det var dog helt efter planen. Hvad kagen hed fik jeg ikke spurgt om, den var en med æbler og mørdej. Selvom jeg ikke er kagespiser, gled den let ned.
Der blev snakket og hygget som sædvanlig og det blev igen over midnat inden vi gik til ro. Dagen i dag har også budt på en masse oplevelser, men de må komme en anden dag. Vi forlod først den svenske ødegård om eftermiddagen. Den ellers meget bilglade og nærmest utrættelige chauffør, der helst vil køre altid, fordi han elsker det, måtte have en afløser. Jeg overtog derfor de sidste kilometer.
Det er ikke de høje varmegrader eller det fine forårsvejr, der har præget denne weekend, men det har ikke forhindret os i at nyde det hele. Tak Ellen og John for en rigtig dejlig weekend.