Alt og ingenting

Det er ikke fordi der ikke sker noget her på fronten, men arbejdet har igen i denne uge taget en stor bid af den fritid jeg plejer at have til rådighed. Jeg tror på at hverdagen vender tilbage i næste uge. Påsken gik med alt og ingenting. Allan fik hentet flere læs jord på genbrugspladsen, og fyldt det i drivhuset. Han fik lavet en ramme så vi får en gang at gå på. Vi mangler stadig at sætte glas i.
Imens pillede jeg en masse ukrudt i resten af haven, og opdagede at alle mine liljer, som ingen troede på ville overvintre, var kommet op. De gemte sig bare under et tykt lag ukrudt. Løgene blev købt og sat sidste sommer, så kunne de komme igen i år eller lade være. Det var helt op til løgene. Jeg skal nemlig ikke have sådan noget, der skal graves op om efteråret og ned igen om foråret. Det får jeg aldrig gjort.  
Påskeliljerne – narcisserne, står med frostskadede blade, fordi de var så letsindige, at stikke næsen frem allerede den 17. dec. sidste år. Billederne kan med fordel klikkes større. Vil de frem, må de overleve ved egen hjælp. Alle roserne fik jeg også klippet ned, men der er masser at tage fat på i haven endnu, ikke mindst ukrudt, der skal fjernes, før vi jeg kan så, plante og lægge kartofler.
I tirsdags, var vi indkaldt til møde hos mor, hun bliver 75 år i næste måned, så der skulle tales og planlægges lidt omkring hele arrangementet. Det havde vi tre tøser lovet at stå for. Vi skulle, sammen med mor, se festsalen, måle borde og deslige. Vælge farve på duge. Der skulle tales menu, laves indkøbslister og fordeles arbejdsopgaver. Indbydelser skulle fabrikeres og sendes ud. Vi fik fordelt arbejdsopgaverne. Nogen skal købe øl, vin og vand, der skal bages boller, laves forret osv. osv. Beslutningen fra mors side, til hver post, tog længst tid, hun havde svært ved at holde sig til emnerne. Mor blev ikke skånet, hun blev holdt til ilden, emnet af os, og fik at vide, at hun ikke skulle regne med, at få flere aftener "til at gå" med snak om det. Et udtryk, hun bruger meget, om at slå tiden ihjel. Hun fik masser af røg, og der blev grint enormt af os alle. På en forespørgsel, om hun selv ville byde velkommen den dag, var svaret først ja, det skulle hun da nok, men hun kunne måske nok blive lidt bange, når hun kom til at tænke på dette. Vi kunne høre, at det aldrig ville gå, så søster gav en lille smag på en velkomsttale, så vi lå flade af grin, hele bundet. Søster ville gå hjem og brygge videre på den. Vi fik fordelt arbejdsopgaverne, så vi er alle i gang med noget. 
Herhjemme har Allan også gang i noget, mens jeg "bare" arbejder. Vores gavl har fået det rigtigt skidt her i vinter. 50-75 sten har taget skade, og vi skal have gjort noget ved det. Stenene er udgået af produktionen for mange år siden, så nu har Allan haft møde med en håndværker, som vil se hvad han kan finde frem til.
I går da jeg kom hjem fra job, gik jeg som sædvanlig en tur rundt i haven, selvom der ikke plejer at være sket noget på den front, hvis ikke jeg selv har arbejdet der. Lige bortset fra slåning af græsplænen, som Allan for det meste tager sig af. Sørme om ikke han havde ordnet så fin en kant ved gavlen. Desværre kan I ikke se et før billede, men græsset var groet helt ind til soklen. Allan har endda fundet og reddet de blomster der stod der. Jeg ved, det har været et stort arbejde, han har udført. Alle de afskallede, smuldrede mursten er også samlet op, så han kunne slå græsset.
Dette indlæg er skrevet i en sen nattetime. Jeg satser på at kunne gå hjem i ordentlig tid i dag, og glæder mig rigtigt meget til at holde weekend og bare være hjemme. Vi har heldigvis ikke lavet nogen aftaler, så de næste par dage, skal nydes med alt og ingenting, ligesom påsken.