lørdag den 18. februar 2012

Store bagedag

Efter morgenkaffen sendte jeg Allan i byen for at handle, mens jeg gik i gang med at bage. Det er meget  længe siden vi har lavet en aftale med Camilla, og jeg foreslog selv at bage en kage, så hun var fri for at transportere det så langt. Efter mange indvendinger, at det kunne hun selv klare, så fik jeg til sidst lov.
P1030166 P1030176
Når jeg nu alligevel skulle have gang i ovnen, kunne jeg lige så godt bage en masse. Det blev til: Birkes-citronkage, Kokosmuffins, Speltbrød, Hundekiks, Billig mandelkage, dobbelt portion af Bedstemor Ands chokoladekage til i morgen , Boller med masser af solsikkekerner og hørfrø, samt en  Kartoffeltærte. Sidstnævnte er nyt her i bageriet, men den er prøvesmagt og er en rigtig lækker kage med kogte mosede kartofler. Jeg er lidt spændt på om den kan fryses, det melder historien nemlig ikke noget om, så det bliver afprøvet med et par afskårne stykker. Resten skal nok få ben at gå på.
Kartoffeltærte Speltbrød
Da det var ved at lysne i køkkenet, og køkkenbordet igen kommet til syne efter jeg havde fået fjernet opvasken, gik jeg ind og hev sengetøjet af og satte en vask over, mens jeg ventede på at kunne tage den sidste plade bagværk ud af ovnen. Klokken halv fire var jeg færdig i køkkenet, og trængte til lidt frisk luft. Selvom det tis-øs-regnede, var jeg fast besluttet på at gå mig en tur. Allan ville ikke med. Hans høreapparater kan ikke tåle vand, og han gad ikke slæbe på paraply hele vejen. Det kunne jeg sådan set godt forstå. Jeg meddelte ham, hvilken rute jeg havde tænkt mig at tage, og at det ville tage knapt et par timer før jeg igen var hjemme. 
P1030198 P1030200
Det var ikke kun regn, det blæste også pænt ude ved kysten, og i det disede vejr, var det svært at se hvor himmel og hav mødtes.


  Regndråbe - makro




















Bedre var der, dybere inde i skoven, hvor jeg legede lidt med makro.

23 kommentarer:

  1. Sikke en masse du kan få fra hånden, lækre sager.

    SvarSlet
  2. hold da op ,,jeg bliver heLt svedt ved Tanken om alt det bagværk på EN DAG ......DU ER SEJ....
    super godt billede med vanddråben

    SvarSlet
  3. Hvor har du været flittig, jeg får helt lyst til at bage.
    Meget smukt billedet af dråben på grenen.
    god søndag.

    SvarSlet
  4. Nete.... Havde faktisk planer om et par bagværk mere, men det blev pakket væk igen. Jeg trængte til luft under vingerne :-)

    SvarSlet
  5. Jonna.... Der var også meget varmt i køkkenet :-) Før i tiden, da ungerne boede hjemme var dette ugentlig arbejde, dog mere brød og mindre kage :-)
    Tak, jeg kan også godt selv lide dråben :-)

    SvarSlet
  6. Kisser..... Du må da bare i gang :-)
    Tak, det synes jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, også godt om.
    God søndag til dig også.

    SvarSlet
  7. Sikke en bage-energi. Dejligt med så meget friskbagt brød og kage. Og flotte billeder fra din tur ud i blæst og regn.
    KH Anette

    SvarSlet
  8. Anette.... Man må gribe chancen, når ånden kommer over en :-) Det er jo altid dejligt, bare at kunne hente lidt i fryseren.
    Tak, god søndag til dig.

    SvarSlet
  9. Uhmmm sikke en skøn duft I har haft i huset.. :-)
    Flot dråbe billede Pia

    SvarSlet
  10. For pokker jeg gad da godt sætte mine tænder i noget af alt det bagværk....Skønt macrobillede...;-D God søndag til dig...

    SvarSlet
  11. Man skulle tro det var jul ;-)
    Skønne billeder, specielt vinterbillederne.
    God søndag!

    SvarSlet
  12. Du milde, sikke en energi ;-)

    SvarSlet
  13. Inge... Ja bageri i den ene ende og vaskepulver i den anden ende af huset. Tak :-)

    SvarSlet
  14. Annemarie... Jamen du skulle da have startet bilen så :-) Tak og god aften til dig.

    SvarSlet
  15. Lene.... Der var ikke meget julebag over dette, men det er bedre en julekager :-)
    Tak, og god aften til dig dernede :-)

    SvarSlet
  16. Anjoe.... Det skal jo brændes af en gang imellem :-)

    SvarSlet
  17. Du godeste. Du gør sandelig ikke noget halvt, må jeg sige...
    Flot makrobillede - det er sjovt at lege med, ikke?

    SvarSlet
  18. Hvor hyggeligt med sådan en bagedag, det er jo ligesom man læser i bøgerne om gamle dage:-)det er utroligt så meget du når og super lækkert ser det ud:-)

    SvarSlet
  19. Hold da op en masse bagværk. Bageren får vist ikke solgt meget til dig ;-)

    Fint billede af dråben.

    PS: Har ikke fundet stenbuk-bogen. Den er nok desværre røget til genbrug :-( Finder jeg den en dag, siger jeg til.

    SvarSlet
  20. Ellen... Jo, det gør jeg nu ellers, fordi jeg mangler lidt tid til alt det jeg gerne vil :-) men halvt bagværk er jo det samme som intet bagværk :-)

    SvarSlet
  21. Ellen... Jeg glemte at svare. Jo makro er sjovt at lege med :-)

    SvarSlet
  22. Prikker... Jeg kan godt lide gamle dage, når jeg selv kan vælge, hvor de skal befinde sig :-)
    Hmm... jeg når bare slet ikke det jeg gerne vil, der er alt for meget der er interessant sjovt og spændende :-)

    SvarSlet
  23. Fruen... Nej, jeg er slet ikke til bagerbrød og bagerens kager, men bestemt heller ikke altid til mine egne. Nogle af dem er jo sådan noget sødt stads, jeg får gåsehud af, bare alene tanken om at sætte tænderne i det. Jeg vil hellere have en ostemad :-)
    Tak, både til billed og bog ;-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)