ABC: Huler

Denne uges bogstav hos ABC Scandinavia er H.
At bygge huler, hytter og huse har jeg hele mit liv brugt mange timer på.
Som ganske lille pige, var det bare nogle tæpper, der blev hængt op over nogle stole, og gerne også rundt om hele spisebordet, men de huler skulle ryddes væk hver dag. Det foregik jo i den varme stue, vi opholdt os i. Når der kom sne, var det snehuler der blev gravet og bygget. Hos legekammeraten der boede på en gård, byggede vi huler af halmballerne.
Jeg mindes også den hule, mor omdannede fars store hjemmelavede cykelanænger til, når vi skulle bort, som vi kalder det her på Lolland. I andre vil nok kalde det i byen, eller bare ud!  Hele vognen blev tømt for malerspande og alle hans materialer, og mor redte op med madrasser, dyner og hovedpuder, så vi tre tøser kunne ligge der og sove på hjemturen, mens far alene trak det store læs. Vi havde ikke bil på det tidspunkt, og offentlige transportmidler fandtes heller ikke dengang, derude på bøhlandet. Om vinteren havde mor selvfølgelig sørget for, at vognen var overdækket. Det var en dejlig hule, hun lavede til os.
Som små var vi med i roemarken, for at trække roerne op. De sad så fast, at de ofte skulle have et spark af en hæl. Når de kom løs, skulle vi banke dem fri for jord, og lægge dem på række, hvor de voksne alene tog sig af afhugningen af roetoppen. På den årstid, hvor dette arbejde foregik, var det svært at holde varmen en hel dag. Det var før, der blev stillet skurvogn til rådighed. Mor lærte os at bygge huler af roetoppene, og selvfølgelig havde hun sørget for et par sække eller tæpper til os, så vi kunne lege lidt, men det var også et sted, hvor både børn og voksne kunne spise madpakken i læ for regnen eller den bidende frost og kulde.
I haven byggede jeg huler. Jeg brugte river, koste og roehakker som skelet, så jeg kunne lave en wigwam. Vi havde et stort portrum og en gammel nedlagt kostald, hvor far havde lagerrum til alle sine byggematerialer. Der var alt hvad hjertet kunne begære, til at bygge huler af. Det måtte dog ikke fjernes, det skulle blive inde i tørvejr. Når der var gamle brædder, der ikke skulle bruges til noget, var jeg straks på pletten. Jeg fik udleveret en kasse rustne søm, og så var jeg i gang med at bygge huler i træerne, men ingen søm i træerne, var formaningen, kun i brædderne. Jeg byggede huler i hvert eneste ledige hjørne i haven. Når far rev en hule ned, byggede jeg bare en ny.
Loftet i barndomshjemmet listede jeg tit op på om sommeren. Der var kun adgang udefra via en ganske almindelig stige, og der kom sjældent andre end mig. Der kunne jeg også bygge huler og oven i købet lave fine stuer med med de gamle møbler der stod på loftet. Loftet var en dejlig friplads, hvor jeg kunne få lov til at holde mine huler i fred, samtidig med at jeg kunne kigge i alle de mange spændende gamle ting, bøger og blade der lå deroppe.
Da Allan og jeg købte grund, byggede jeg vi videre, men nu var det et rigtigt hus, og selvfølgelig skulle vores børn have en rigtig hytte. Tarzanhytten. Børnene har nu i mange år haft egen bolig, der har jeg været så heldig, at få lov at være med. Især hos Mads, hvor der har været masser af muligheder for at få lysten styret, når vi ikke lige har gang i noget ombygning eller renovering herhjemme.
Jeg bliver vist aldrig helt færdig med at bygge huler.