Lidt sjovt at varme sig på

Alle ved vist hvor meget godt det fører med sig at blogge. Mødet med nye mennesker både bag skærmen og IRL. Her dukker der af og til en mail op, fra helt ukendte mennesker, som gerne, vil have yderligere information om et eller andet, jeg har skrevet om. Bortset fra et par opskrifter, så er det mest Epiretinal fibrose, jeg har fået henvendelser om. (Billederne af erantis og rabarber er fra haven i sidste uge)
For en tid siden dukkede atter en mail op. Den var fra redaktøren af bevaringsbladet By & Land. Han var faldet over mit billede af Nr. Vedby Præstegård.

• Hej Pia.
• Jeg leder efter et godt billede af nævnte præstegård, og finder så dit på nettet. Kan jeg bruge det til en artikel om præstegården, og hvad koster det?

Svaret var, at han var velkommen til at benytte billedet kvit og frit, han skulle blot skrive, at det var mig der var fotografen, og så ville jeg i øvrigt gerne se artiklen, når den var færdig. Hvorefter der kom endnu en mail.

• Kære Pia.
• Kunne du sende mig billedet uden dit navn på?

Jeg fandt billedet. Nu venter jeg bare på at se artiklen. Billederne har intet med indlægget at gøre, men viser hvordan himlen så ud her i morges.
I sidste uge fik jeg endnu en mail. Denne gang fra Radio24syv.

• Hej Pigen fra Landet
• Vedr. Grønlandske børn
• Jeg faldt over et indlæg du skrev på din blog for 1 år siden.
• Du skrev om at I i jeres familie har haft en grønlandsk pige boende tilbage i 70’erne, og hvordan det var.
• Jeg sidder her og er ved at lave et radioprogram om lige netop grønlandske børn der boede i danske familier i 60’erne og 70’erne.   
• Er det muligt at du kunne ringe mig op?
• Jeg vil utroligt gerne tale med dig. Jeg mangler lidt inspiration…
• Med venlig hilsen
• ……………. 
• Projektleder

Jeg skrev tilbage, at hun kunne ringe til mig, på nærmere angivne tidspunkter. Hun ringede ved første angivne mulighed, og startede med at spørge om hun måtte bånde samtalen, så hun bedre kunne huske hvad vi talte om. Vi talte næsten en hel time. Hun takkede for min tid, og spurgte om hun måtte bruge udpluk af den båndede samtale i radioen, hvis udsendelsen blev en realitet. Ja, hvis du mener min hakken og stammen, med en lollandsk dialekt, egner sig til at sende i æteren, så er det ok med mig. Jeg tvivlede på det var brugbart, men vi var ikke af samme mening. Inden hun afsluttede samtalen, spurgte hun om jeg ville kontakte hende, hvis jeg kom i tanke om yderligere oplysninger. Jeg kunne ikke slippe emnet, som spøgte i mit hoved hele aftenen, så jeg røg ind og skrev en lang mail, og næste dag fik jeg svar.
Kære Pia
Tusind tak for dine tanker. Dejligt at du sådan orker at tænke med.
Jeg tænker lige over det med Jørgen. Måske kunne jeg ligefrem besøge ham med en båndoptager. Det giver jo en lidt anden lyd end gennem telefon.
Vender - som lovet - uanset tilbage til dig med nyt om hvordan programmet udvikler sig.
Og tak for en inspirerende samtale i går. Cyklede hjem og var helt høj!
/S.
Det er ikke kun det at blogge, der tager ens tid, der følger også meget andet arbejde med. Helt uden at tænke over det, kaster jeg mig med glæde ud i alt det interessante der dukker op via dette bloggeri. Verden er fyldt med sjove og spændende udfordringer.

Opdatering: Da der var gået flere måneder, og jeg stadig intet havde hørt fra projektlederen, ville jeg have styret min nysgerrighed, så jeg skrev en mail til hende. Hun beklagede at udsendelsen ikke ville blive sendt alligevel. For mig har det ikke nogen betydning. Min oplevelse er den samme.