mandag den 20. februar 2012

Indbrud i nat

Det var faktisk min mening, at jeg i dag, ville have skrevet lidt om dagen i går som var booket fra tidlig formiddag til langt efter spisetid, men dagens hændelse har gjort, at jeg har ændret mening. Da jeg nåede frem til kontoret i morges, havde chefen lige parkeret, og vi kunne med det samme konstatere, at vi havde haft ubudne gæster i løbet af natten. Tyvene havde først forsøgt sig med en rude i døren, men da det åbenbart voldte dem problemer, valgte de i stedet for et vindue, hvor de er kravlet over reolen for at komme ind.
P1030268 P1030269 P1030256
Inden chefen skulle videre, nåede han at ringe til politiet, som ville sende et par mand ud. Det var den længste time jeg har haft meget længe. Jeg måtte jo ingenting røre, men bare vente tålmodigt på at betjentene ankom, mens tog nogle billeder, men det er svært at få en time til at gå med det. Jeg tænkte om det mon gik an at liste over gulvet og tænde for radioen, men da jeg kiggede over, hvor den plejede at stå, opdagede jeg at den var væk. Det havde vi ikke lige set, chefen og jeg. Alle skuffer og skabe stod åbne, selv køkkenskabet.
pengekasse Indsats pengekasse P1030259
Da jeg endelig så politibilen komme, kørte den bare lige forbi, selvom jeg stod i døråbningen. Jeg sprang ud og løb efter dem, mens jeg baskede gevaldigt med begge armene over hovedet. Det lykkedes mig at få kontakt med dem. Så fik jeg da varmen. Politiet tog fingeraftryk og en masse billeder, mens de spurgte ind til hvad der var stjålet. På forespørgsel fortalte de, at de sidste 3 uger havde de haft mere end rigeligt at se til, da der har været en kæmpe bølge af indbrud her i området, efter en stilstand på tre måneder.
Jeg er glad for solen har skinnet godt gennem vinduet, og min stol er tæt på radiatoren, for hele dagen har jeg manglet en rude i vinduet. Sikke en masse arbejde der pludselig kom først i køen.
Dagens indlæg afsluttes med et lidt bedre billede, end det jeg har set på hele dagen. Det er taget på lørdagens skovtur i regnvejr.
 P1030195

22 kommentarer:

  1. Det er bare så forbandet at man ikke kan have sine ting i fred Pia og som du rigtigt nok skriver fører det andet med sig, øv for en Mandag at starte på, men der er ikke andet at gøre end at se fremad.
    Dejligt billede fra skovturen i Lørdags.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Michael... Det er brand irriterende, og man kan intet gøre. Tak, og en dejlig aften til dig

      Slet
  2. Træls!
    -Og så er den følelse, at der er raget rundt i ens ting næsten det værste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige nøjagtigt det, det er. Rigtigt træls

      Slet
  3. Øvvvvvvvv det er bare sååååå grrr.. Har også mødt op på arb til et indbrud.. Der havde de savet hele den nederste del af døren væk.... Nu har vi så en jerndør...........

    Håber du er kommet hjem og har fået varmen.

    Hyggehygge¨
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Hos os har de også prøvet at save i jern, det var dog ikke døren men en anden forhindring, de ikke kunne se.
      Jeg er hjemme og har tændt op. Om lidt bliver det sveddryppende varmt, når dansen skal trædes :-)

      Slet
  4. For pokker da osse.. Det er så træls at møde til sådan et syn

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det. Desværre ved du jo også hvordan det er

      Slet
  5. En hver mand og kvindes marerit er overgået jer ..Håber for jer og andre i området at politiet finder forbryderne meget snart...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ubehageligt, og vi håber efterforskningen giver pote.

      Slet
  6. Øv det er bare så surt, håber at politiet finder de bøller der gjorde det...Smukt billede af vanddråben...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er, vi håber de bliver spærret inde. Tak :-)

      Slet
  7. Øv, hvor er det surt, jeg håber ikke I har fået stjålet noget der ikke kan erstattes. Og ja, gid de må komme bag lås og slå.
    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Erstattes kan det meste, men ja det er surt med sådan nogle banditter.

      Slet
  8. Æv for pokker, det er en plage med alle de indbrud - og så skal der også bruges en masse tid efterfølgende, som kunne være brugt til noget fornuftigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Masser af tid og ekstra omkostninger, der kunne bruges mere fornuftigt.

      Slet
  9. Træls! Håber, tyvene ikke har haft held til at hugge noget, som I bare ikke kan undvære. Og at I har haft back up af det hele, hvis det er edb-grejet, de er løbet med..?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen.... Det kunne have været værre. Vi har heldigvis back up på en netserver.

      Slet
  10. Årh for hulan da, sådan nogle klumper! Føler med jer, selv om det er en ringe trøst. Det er lidt strengt sagt, men nu gør jeg det alligevel: bedre at det var på arbejdet og ikke hjemme - man føler sig så enormt gået alt for tæt på.

    ... og kan midt i al elendigheden ikke lade være med at synes, det er lidt fedt, at du er blevet så grebet af makrobilleder ;-) - det er smaddergodt, det med vanddråben.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også min første tanke, selvom det ikke er pænt at sole sig i andres elendighed, men dette går jo også lidt ud over mig ;-)
      Makro er sjovt og der var masser af motiver og nu kan jeg også huske hvordan jeg skal stille apparatet, så jeg bliver nød til at fortsætte hvis ikke det skal gå i glemmebogen. Tak :-)

      Slet
  11. Hej! Vad faen är det för idioter som inte kan låta andras saker få vara ifred. Mycket ledsamt detta. Ha en fin dag !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nogle kedelige bananer, som jeg ønsker langt væk.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)