Indbrud i nat

Det var faktisk min mening, at jeg i dag, ville have skrevet lidt om dagen i går som var booket fra tidlig formiddag til langt efter spisetid, men dagens hændelse har gjort, at jeg har ændret mening. Da jeg nåede frem til kontoret i morges, havde chefen lige parkeret, og vi kunne med det samme konstatere, at vi havde haft ubudne gæster i løbet af natten. Tyvene havde først forsøgt sig med en rude i døren, men da det åbenbart voldte dem problemer, valgte de i stedet for et vindue, hvor de er kravlet over reolen for at komme ind.
Inden chefen skulle videre, nåede han at ringe til politiet, som ville sende et par mand ud. Det var den længste time jeg har haft meget længe. Jeg måtte jo ingenting røre, men bare vente tålmodigt på at betjentene ankom, mens tog nogle billeder, men det er svært at få en time til at gå med det. Jeg tænkte om det mon gik an at liste over gulvet og tænde for radioen, men da jeg kiggede over, hvor den plejede at stå, opdagede jeg at den var væk. Det havde vi ikke lige set, chefen og jeg. Alle skuffer og skabe stod åbne, selv køkkenskabet.
Da jeg endelig så politibilen komme, kørte den bare lige forbi, selvom jeg stod i døråbningen. Jeg sprang ud og løb efter dem, mens jeg baskede gevaldigt med begge armene over hovedet. Det lykkedes mig at få kontakt med dem. Så fik jeg da varmen. Politiet tog fingeraftryk og en masse billeder, mens de spurgte ind til hvad der var stjålet. På forespørgsel fortalte de, at de sidste 3 uger havde de haft mere end rigeligt at se til, da der har været en kæmpe bølge af indbrud her i området, efter en stilstand på tre måneder.
Jeg er glad for solen har skinnet godt gennem vinduet, og min stol er tæt på radiatoren, for hele dagen har jeg manglet en rude i vinduet. Sikke en masse arbejde der pludselig kom først i køen.
Dagens indlæg afsluttes med et lidt bedre billede, end det jeg har set på hele dagen. Det er taget på lørdagens skovtur i regnvejr.