Rundt på Lolland

Jeg syntes det var for tidligt at stå op i morges kl. halv seks, men da jeg havde vendt og drejet mig en hel time, uden at lukke et øje, stod jeg op, tog skiundertøjet på, satte kaffen over og begav mig ud i den kolde morgenluft, uden at se på termometeret.
Nøj, hvor det bed på næsen. Jeg vendte snuen hjemad, og tænkte jeg ville smutte endnu en tur, for at se lidt mere af solen, lidt senere. Det nåede jeg så ikke. Jeg mødte Allan som nu også var stået op. Han glædede sig over at kaffen allerede var klar. Det er nemlig ikke noget jeg normalt tænker på at lave om morgenen. Jeg kan sagtens være oppe et par timer, inden jeg har trang til kaffe, men jeg vidste det var koldt, og ville sikre mig noget, jeg kunne varme mig på, når jeg kom hjem igen. Vi så på termometeret. Det viste minus 12,4 grader.
Vi besluttede at lade arbejde være arbejde, og i stedet køre en tur ud i det blå, med madpakken og kaffen. Kursen blev sat mod Bandholm, forbi den gamle station, men Veterantoget var ikke at se. Museumsbanen har 50 års jubilæum i år.
Vi fortsatte til Reersnes, forbi Allans mormor og morfars hus, ud til havnen, hvor Færgen til Askø lige var sejlet. Videre til Ravnsborg Voldsted, over Blans og Ravnsby til Kragenæs Havn, hvor færgen afgik til Femø og en anden ankom fra Fejø. Der er stadig gang i færgetrafikken til småøerne. Selvom solen skinnede viste termometeret i bilen, at varmen udenfor høst kunne snige sig op på minus 7 grader. Hver gang vi gik ud, for at tage billeder af dette og hint, bed det noget igennem marv og ben.
Hvis I tror Lolland er fladt, så kom en tur til Ravnsby bakker, som er et meget kuperet terræn, selvom det er svært at se på dette billede. 
Det blev middag, og vi spiste vores klemme i bilen ved Kragenæs Havn, hvor vi havde selskab af en Skarv lige uden for bilruden. Lige inden middag, havde bilen med sin sædvanlige lyd fortalt os, at tanken var ved at være tom, derfor satte vi kursen mod hjemmet, forbi Birket Baunehøj
Vi nåede en lille tankstation ved Bandholm, og mens Allan tankede diesel, sad jeg og fik øje på nogle dyr, der bevægede sig langt nede ad en allé, da det pludselig dæmrede for mig. Det var jo Knuthenborgs Safaripark. Jeg ud, mens jeg sagde til Allan, at jeg gik ned til lågen, for at se hvad det var for nogle dyr, der gik der. Minsandten om ikke det var kameler og lamaer.
Nu havde vi fået tanket bilen op, så var der jo ingen grund til at køre hjemad alligevel, og når nu vi var på de kanter, kunne vi lige smutte en tur til Rødby, og se hvordan det stod til ude på grunden. Derfor drak vi kaffen på Skibevejen i Bandholm. Vi syntes dog der var for koldt på bænken, så også denne gang foregik denne nydelse i bilen.
Grunden så nydelig ud, der var ingen skade sket, men vi havde ikke lyst til at overnatte. Vi havde i øvrigt heller ikke campingvognen med denne gang. Vi kørte ud til Østersøbadet og gik en tur ved vandet. Soppeturen gemmer jeg lige et par måneder, det var rigeligt koldt med gummistøvlerne på.
Åh, hvor er det altså dejligt at komme tilbage til bilen, og få varmet rumpen. Der blev fyret godt op, mens vi fortsatte turen til Rødbyhavn, hvor der var masser af drivis. Det blev sidste stop, inden vi satte kursen mod bopælen, for at tænde op i brændeovnen og forberede lidt aftensmad, som er nydt sammen med et glas rødvin, så vi også kunne få den indre varme.