Goddag og farvel

Efter vores lille nytårsudflugt i går, lykkedes det mig sørme også at få lavet os lidt aftensmad, mens jeg lige nævnte for mor, at jeg var blevet lidt småfed i julen. Det kunne hun nu ikke se, med det tøj jeg havde på. Da maden var ved at være på plads, smuttede jeg i bad og tog en lidt tætsiddende kjole på efter badet. Da jeg var fuldt påklædt igen, sagde jeg til mor, prøv nu lige og se her, så meget mave plejer jeg da ikke at have. Nej, det gør du altså ikke, og da heller ikke de deller der sidder på ryggen, siger hun så. Tak, mor, tak for de søde ord, og så grinede vi gevaldigt.
Vores forret blev bruchetta. Hovedretten var fyldt svinemørbrad med tilbehør af halve bagte tomater og kartofler. Slikærter og whiskysovs.
Desserten var hjemmelavet is, med friske frugter. Jordbær, sharon, granatæble og pithaya. Vi sad rigtigt længe over maden og bare snakkede og hyggede. Aftenen forsvandt som dug for solen.
Pludselig var det blevet midnat, og vi skulle ud og og skyde det nye år ind. På baggrund af en sjov historie for mange år siden, den skal nok opleves, for at det er sjovt, fik jeg i år en æske knaldperler af en af Mads´ venner. Det viste sig dog, at der kun var 2 stykker krudt i æsken. Naboen og hans datter kom ind og ønskede godt nytår, og så skød hun og jeg det nye år ind med hver en knaldperle af. Hun behørigt iført beskyttelsesbriller. Desværre måtte jeg med skam melde, at jeg ikke selv havde andet end mine almindelige briller på til at beskytte mine øjne. 

Det er ikke nogen nem opgave at fange et fyrværkeri. Allan havde opgivet allerede sidste nytår, men der havde jeg endnu ikke fået mit lille Lumix, og selvfølgelig skulle det afprøves i aftes. Jeg lånte Allans stativ, og tog vel 100 billeder, og de allerfleste er helt sorte. Lidt lykkedes det dog at få i kassen. Klokken blev halv to inden vi sagde godnat.










Nu skal der igen strammes op på kost og motion, det sidste har jeg ikke rigtigt fået plads til i december måned, og al den julemad har ikke gjort noget godt for mit legeme. Derfor havde jeg besluttet, at jeg skulle ud og gå en lang tur i skoven i dag. Allan blev fristet, til at gå med, men var dog lige ved at springe fra. Det endte dog med at han gik med mig alligevel. Turen blev på 6490 skridt.
Jeg har gået turen så tit, men der var nogle af stierne Allan aldrig før havde været på. Der var bakket, smalt og meget, meget smattet, det har jo regnet en del her i dag. Mørket var også ved at sænke sig over landskabet. På hjemvejen faldt vores øjne på et træ, hvor der var malet SPOR. Jeg fulgte pilene og de afmærkede træer med ordet spor et stykke, men vendte så om. Vi må på endnu en tur, snart, så vi kan få opklaret hvad det er for nogle spor der henvises til.