Da jeg var barn boede vi endnu længere ude på landet, end jeg gør nu. Der var ikke noget der hed skolebus de første mange år, jeg gik i skole. Vi cyklede hver eneste dag i al slags vejr de 7 km, der var til skolen. Var det snestorm og driverne lå meterhøje, jamen så gik vi til skolen og hjem igen. Ligeså hvis cyklen var punkteret, og slet ikke kunne holde luft, så måtte vi også gå, trækkende med cyklen. Det var lidt besværligt. Heldigvis var det sjældent at en cykelpumpe ikke kunne hjælpe så meget, at det var muligt at pumpe utallige gange på turen. .
På et tidspunkt, da jeg gik i skole i Rørbæk, blev der indsat bus, men vi måtte ikke køre med, selvom den store, og meget mere end halvtomme, skolebus kørte uden om os hver eneste dag, når vi cyklede i skole. Havde man ikke et vist antal km til skolen, kunne man ikke få bevilliget skolebustransport. Skolebussen var den eneste bus, der kom i nærheden af vor lille landsby. Vi manglede nogle sølle hundrede meter, for at have langt nok. I stedet fik vi bevilliget cykelpenge for at cykle til skolen. Når skoleåret var omme, kunne vi komme op på skolen og få udbetalt vores cykelpenge. De blev udleveret kontant i en af de brune prøvekuverter. Som I kan se på nedenstående billede, fik jeg for hele skoleåret 1970/71 udbetalt kr. 83,25
Jeg har ikke et billede af den sorte Branderborgcykel, jeg fik i konfirmationsgave, og som ellers var min trofaste følgesvend i ca. 20 år, derfor må I nøjes med et billede af min dagbog.
Hvor er det sjovt, at du stadig har din dagbog. Og fuldstændigt tosset, at der blev udbetalt cykelpenge, når busserne kørte halvtomme. Vi har boet, så buskort blev udleveret. 8 km. var der.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletVi havde præcis det samme problem, så jeg kunne også se en halvfyldt bus med klassekammerater overhale mig.
SvarSletDet allerværste var, at der også var en aldersgrænse, så hvis man var meget 'ung', kunne man køre med, selv om man ikke helt havde langt nok til skole, så Bodil kunne komme med, men ikke Merete og jeg!
Tror du lige, vi var sure, når B gik ned til vejen og ventede på bussen og M og jeg cyklede afsted i møgvejr?
Vi fik dispensation året efter, men da var jeg startet i gymnasiet og skulle derfor den anden vej...
Ja, der var mange undelige ting dengang, som nu. Vi boede i udkanten af byen, men hørte til en skole som lå 6 km. væk, men heldigvis var det min far som kørte skolebussen.
SvarSletDet må være sjovt at læse i din dagbog, efter så mange år
Susanne...Jeg har flere dagbøger liggende :-)
SvarSletFuldstændig hul i hovedet ikke at udnytte bussen helt. Jeg er sikker på alle børnene kunne have været i bussen.
Ellen... Den model med de "unge" kom også til os, men for sent :-) Selvom vi skulle helt til Nyk. var det cyklen 1o km først.
SvarSletI møgvejr, var vi også sure, når dem et par meter længere nede ad gaden gik frem til stoppestedet som vi selv skulle passere på cykel.
Nete... I har været heldige.
SvarSletDer findes meget sjov læsning i dagbøgerne, men af og til savner jeg lidt ekstra information :-)
Hej! När jag gick i skolan så promenerade jag ca 2 km varje dag i all väder. Men det var roligt för man fick se djur och olika saker i naturen. Ha en god dag !
SvarSletJanne.... Ja, ingen kære mor. Sådan var det vist for mange af os, od vi har jo heller ikke taget skade.
SvarSlet