Valget er mit – beslutningen er truffet

Vi er stadig på det tidspunkt af året, hvor jeg er ophængt på jobbet, og sådan vil det være et par måneder endnu. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har brug for at få tømt hovedet, når jeg kommer hjem, og det gør jeg allerbedst ved at komme ud i naturen, som jeg holder så meget af at færdes i. I dag havde Allan lyst til at gå med mig, og så ville vi lede efter spor. Af flere årsager blev turen noget længere, end den jeg plejer at gå. Da det efterhånden var blevet bælgravende mørkt, tog vi den lange mørke landevej hjem. Vi har gået ca. 12-13 km og har taget en masse billeder, af det vi mødte på turen, både i skoven og ved vandet. Vi kom rigtig sent hjem og havde vi ikke haft nem aftensmad, havde vi nok nøjes med et stykke rugbrød eller lignende. Det var en dejlig tur, og måske kommer der både billeder og en lille historie en anden dag, men jeg har slet ikke nået at se billederne igennem, så i stedet viser jeg solopgangen, som den så ud i mandags da jeg kørte på arbejde.
Jeg har nævnt det før, men jeg gør det igen. Allerede for snart tre år siden, da jeg begyndte at blogge, havde jeg en mening om, at der absolut ikke skulle komme et indlæg fra mig hver dag, og ej heller hver anden dag. Jeg har skrevet langt mere end mine intentioner var. Jeg har også før nævnt, at det er sjovt, fristende, spændende og ikke mindst meget tidskrævende at blogge, og at jeg havde planer om at skære ned på mine indlæg, men endnu ikke var nået dertil. Nu har jeg hanket op i nakkehårene på mig selv, og besluttet, at der max. skal komme tre indlæg fra mig på en uge,
At blogge er stadig spændende, og jeg vil ikke undvære det, men jeg bruger alt for meget tid, siddende her på min flade, når der er så meget andet jeg også gerne vil. Jeg vil stadig være en del af blogland, så vi ses, måske bare knapt så tit.