En tur i vandmasserne

I går morges, da jeg parkerede, overvejede jeg et øjeblik om jeg skulle parkere et andet sted på pladsen, end sædvanligt. “ Min plads” var nemlig så pløret, og smattet, så jeg tænkte det ikke ville være sjovt at sidde fast, og det ville være mere behageligt at holde på det rene asfalt. Jeg valgte dog min sædvanlige plads, fordi jeg vi godt kan lide, at der er afstand til nabobilerne, så jeg ikke kommer ned til en bulet bil. Jeg tænkte, jeg nok kom fri igen. Det kunne jo være det tørrede lidt i løbet af dagen. Da jeg kom frem til parkeringspladsen, og så min bil derinde bag ved vandmasserne, ret ensom, i forhold til det normale, tænkte jeg, at der da måtte findes en smal passage, hvor jeg kunne komme tørskoet hen til bilen. 
Det var da så ikke. Hvis jeg ville hjem, så måtte jeg bare ud i vandet, og sprang så det sidste stykke. Hvor er jeg glad for, at jeg har fået vinterimprægneret mine støvler rigtigt godt. Mens jeg stod der ved bilen og tog et billede af resten af parkeringspladsen, så jeg en mand gå frem og tilbage derude hvor jeg også havde stået. Det er ikke nogen nem opgave at kommer over sagde jeg, men det lykkedes for mig. Ham i små fine sko, kunne ikke bunde, og der kom et par udbrud fra ham, da vandet løb ned i skoene. Han skulle ind og hente sin bil der, hvor jeg overvejede at parkere om morgenen. Hold op hvor var der meget vand, og hvor er jeg glad for jeg valgte at parkere, hvor jeg gjorde, ellers havde min bil stået under vand hele dagen. Gad vide hvor højt det vand har stået ved middagstid, hvor det skulle have stået allerhøjst!
Da jeg kørte ud, begyndte den elektroniske sladrehank i bilen at bibbe, og der kom lys i en lille advarselslampe. Jeg aner absolut intet om biler, det har jeg Allan til at tage sig af, men jeg tænkte, at jeg var nød til at køre videre, da jeg ikke kunne holde der midt i den største sø. Selv ude på vejen var der vand, og da jeg endelig nåede på tør vej, var det midt i byen, hvor jeg ikke kunne holde og lave trafikkaos. Endelig fandt jeg et sted jeg kunne holde ind til siden og ringe til Allan, for at forhøre mig, om det var forsvarligt at jeg kørte hele turen hjem. Allan vidste godt det var slemt, for Mads havde været forbi min parkeringsplads, da han havde fri, og havde selv kørt i det samme vand ude på vejen. Allan mente godt jeg kunne køre hjem i bilen uden problemer, og da jeg når hjem, fandt han ud af, at det er kølervæske bilen manglede. Mads, “det kloge barn” siger det sagtens kan være helt tilfældigt, at det skete lige der, men at det også godt kan være, at bilen er blevet så varm, at kølervæsken er løbet ovenud, da motoren skulle på overarbejde i vandet. I skrivende stund, er Allan taget afsted i den gamle bil, for at indkøbe kølervæske. 
Allan havde også været på rundtur et par gange løbet af dagen i vores område, for at forevige oversvømmelserne. Ved havnen er alle bådebroerne forsvundet ned under vandet, og det kræver waders at færdes på området.    
Flere af sidevejene hvor vi bor, står under vand. Seas har været ude og afbryde strømmen, fordi de var bange for kortslutning da kasserne med elkabler stod under vand. Der er blevet pumpet vand væk fra huse og kældre. Da jeg kom hjem, var vandstanden dog faldet gevaldigt, og det hele var væk fra vejene i vores område.

 

















Hos os er der heldigvis ingen skade sket.