En, to, tr….. bum

Jeg har igen hanket op i den motion, der måtte hvile i december. Selvom dagene er blevet en smule længere, så bliver det stadig tidligt mørkt, men det skulle ikke hindre mig i at tage på en times rask spadseretur igennem skoven. Det blæste stadig godt, men det var trods alt tørvejr. Dog er der meget vådt derude, efter de 39 mm vand, vi har fået de sidste par dage. Allan ville ikke med, han påstod, at han havde gået sig en tur i løbet af dagen. Ingen dårlige undskyldninger fra min side, og som bekendt er der intet dårligt vejr, kun dårlige klæ´r. Derfor trak jeg i gummistøvlerne og begav mig afsted. Jeg valgte en rute, hvor det er meget længe siden jeg har gået, i håbet om at der var mindre smattet end ruten i søndags. Det var så ikke tilfældet. Selv de brede skovveje var mudrede og fyldt med store vandpytter, hvor træerne spejlede sig. Hurtigt fik jeg øje på et træ, der hang og svævede, helt uden rod, men vist kilet godt fast. Alle billeder kan med fordel klikkes større.
Månen kiggede frem mellem trækronerne, og da jeg nåede til den lille skovsø, begyndte det at regne. Da der ikke er mange blade på træerne til at give ly for regnen, ville jeg skyde genvej, når der kom et lidt mere tørt sted.
Det var blevet godt mørkt derinde i skoven, men heldigvis kender jeg skoven ud og ind. Da jeg så en bred passage ved nogle graner, valgte jeg den som genvej, fordi der er dejligt tørt fri for smat i brombærkrattet. Snart mærkede jeg det første brombærkrat holde fast i benet, og tænkte, jeg måtte være mere opmærksom, men jeg kunne jo faktisk intet se, p.g.a. mørket, og allerede der havde krattet fået fat i benet igen. Jeg nåede kun lige at tænke, at jeg nok blev nød til at vende om, inden det gik helt galt,og jeg røg lige på maven ned i krattet.
Helt ærligt, kunne jeg godt selv have tænkt mig, at se hvordan det så ud, da jeg lå der og vippede på maven i en underlig akavet stilling. Mobiltelefon og kamera lå i lommen, og jeg kunne umiddelbart ikke rejse mig op, fordi jeg ikke kunne komme til at bruge mine arme. Efter et par vip lykkedes det mig at komme op, og så vendte om. Havde Allan været med, så havde jeg fået ham til at tage et billede, hvis vi kunne få kameraet op ad lommen.
Var jeg faldet et hvilket som helst andet sted i skoven, hvor jeg på hele turen kartede noget rundt, men trods alt formåede at holde mig oprejst, så var jeg godt nok blevet våd og fyldt med pløre, og sikke noget vasketøj jeg havde fået raget til mig. Trods dagens stunt, var det alligevel en dejlig måneskinstur. Jeg var trods alt heldig at falde et forholdsvis tørt sted og jeg skal bestemt afsted igen.
Jeg kan mærke jeg har slået min højre skulder i faldet, men det går nok over.