Lyspunkter i en mørk tid

På denne årstid, hvor det både er mørkt og koldt, opholder jeg mig som regel ikke allermest udendørs. Den milde vinter, har dog gjort, at jeg har fået gået nogle dejlige, og meget lange ture, som mest hører foråret og sommeren til. Nogle gange har jeg gået helt alene, andre gange er Allan fulgt med. Det er allerede tusmørkt, bortset fra i weekenden når vi går hjemmefra, så det er meget mørkt inden vi kommer hjem. 
På grund af oversvømmelserne, så er mange af de sædvanlige skovveje helt umulige at gå på, så vi må finde alternative ruter. Da man kun må gå på stierne i skoven, fordi det er privatskove, så er der kun den mulighed at vende om, eller finde ud til stranden, ad de forbudte veje. Vi er ikke meget for at vende om, så den ene dag kom vi til at gå rigtig langt, da de skovstier vi mødte var totalt oversvømmet. Sikke en solnedgang vi havde udsigt til hele vejen, over stok og sten, langs stranden i buldrende mørke. Lommelygten ligger stadig i bilen. Jeg sprang med jævne mellemrum op på skrænten for at spejde efter en markvej. Endelig fik jeg øje på en i mørket. Den var ikke nem at se, da den gik i et med markerne. Markvejen var bestemt heller ikke tør, men vi tog chancen, og kom op til landevejen, hvor der var tørt at gå. 
Der var flere ting, jeg gerne ville vise Allan, jeg havde set, i en helt anden skov på Falster, så i søndags tog han igen med mig på vandretur. Selvom vi var klædt godt på, bed vinden alligevel gennem tøjet. Jeg legede lidt med makro i frostvejret.


















Det er altid spændende af gå væk fra skovstien. Søndagen blev ingen undtagelse, det var også der jeg fandt makromotiverne. Dagens indlæg afsluttes men endnu en solnedgang.
Sådan så himlen ud over Sakskøbing i lørdags.