Solen skinner altid bag skyerne

Det er der dog en her i huset, der har haft lidt svært ved at se. Jeg har fundet masser af solskin. Dejlige jordbær fra Brugsen og et par små nye kartofler gravet op i haven.
Vores campingferie i påsken røg sig en tur. Derefter røg Allan helt ned med flaget sidste mandag, med en ordentlig gang influenza-lignende forkølelse. Det er ikke noget vi har prøvet her i huset i mange, mange år, så Allan havde i hvert fald glemt, hvor slemt sådan noget kan være. Han havde aldrig prøvet noget lignende, mente han. Han har intet fået at spise i flere dage, og har tabt sig 5 kilo, og når manden ikke kan drikke kaffe, så er det slemt. Torsdag aften fik jeg en smule mad i ham og han begyndte så småt at tro på han overlevede.
Jeg har ikke haft svært ved at underholde mig selv med alt og ingenting. Jeg har blandt andet set  filmen The impossible i tv, mens jeg har strikket. Det var en rigtig god autentisk film om tsunamien i i 2004. Sweateren er til de små ude i den store verden, og er strikket af udelukkende  optrevlergarn. Røde Kors kan ikke få garn nok, så genbrugsgarn bliver også brugt flittigt.
Lørdag var jeg i haven, mest for at gøre drivhuset klar til de nye planter, som endnu ikke er indkøbt. Det var så dejligt lunt, at jakken fik lov at blive inde. Jeg knoklede med at fylde ny jord fra kompostbunken og ind i drivhuset. Der var masser af liv i kompostbunken. Kompostorme har jeg ikke noget imod, men de der hvide laver, eller orm hader jeg, og der er en million af dem. Jeg har siddet og fanget hver og en fra det jord jeg har flyttet. De larver skal ikke være i drivhuset. Larverne er noget der er kommet til os de senere år. Jeg har prøvet at google for at finde ud af hvad det er, og tror det måske er disse grønne guldbasser, som vi også har fået den hel del af de senere år, men jeg er ikke sikker. Kan nogen hjælpe? Billederne kan klikkes større.
Da Allan er ved at være på højkant igen, og bilen slet ikke er blevet rørt i næsten en hel uge, kørte vi en lille smut til Gåbense for at se den bådebro, som  A. P. Møllers støttefond har spenderet 1 million kroner på. Siden 1300-tallet har Gåbense haft betydning som overfartsted mellem kongeresidensbyen Vordingborg og Lolland-Falster. På Færgegården, som ses billede, har blandt andet H. C. Andersen indskrevet sig i gæstebogen. Fra 1919 og til 1937 hvor Storstrømsbroen tog over, har der sejlet to dampfærger med biler, i pendulfart mellem Gåbense og Masnedsund. Det gik hårdt ud over Gåbense Bro og mole, under stormen Bodil i 2013 og siden har borgerne kæmpet for at bevare dette stykke kulturhistorie. Millionen dækker ikke de samlede udgifter, men er et godt springbræt. På skiltet dernede stod der, at projektet var færdigt i 2016.
Jeg ved hvor der findes……. en ørnerede. Det har været dybt hemmeligt i mere end et år, men vi har selvfølgelig jævnligt kigget forbi, for at holde øje. Især sidste forår og sommer. I år er ørnereden offentliggjort på DOF, så nu er det ikke mere så hemmeligt. Vi smuttede lige en tur forbi, for at se om ørnen var hjemme. Hvis den var, så havde den gemt sig godt nede i reden. Vi kunne ikke se den.
Allan fik også kræfter til en gåtur i skoven sammen med mig i eftermiddag. Der var flere andre, der havde fået samme ide. Jeg plejer sjældent at møde nogen, og hvis, så er det da kun en enkelt hundelufter, men der var nok nogle, der var ude at rende påskefrokosten af sig i det gode vejr.