Stille nydning

I torsdags blev en her i huset folkepensionist. Vi havde et gavekort liggende til en middag for to. Det nærmeste sted var hos Hvid. Der ved vi også at man spiser godt. Hvis Allan bestilte bord, skulle jeg nok være chauffør.
Vi fik en velkomstvin bestående af vermouth med citronvand. Jeg sprang mit over og gav det til fødselsdagsbarnet. 

Forretten var laks med cremet flødepeberrod og tyttebær. 

Hovedretten vare en lækker kalvesteak med sprøde grønsager, og andet garniture. Der var flødekartofler og en lækker portvinssovs med bacon, druer og champignon. Det var så lækkert og mørt. Der var ekstra flødekartofler og sovs, men vi kunne ikke spise mere.
Jeg spurgte om fødselaren ønskede dessert eller kaffe og kage, men han var så mæt, at han intet mere kunne få ned. Vi kørte hjem til en fin solnedgang.
Fredag aften havde vennerne inviteret på mad. En 3-retters menu. Efterfulgt af kaffe med hjemmebagt æbletærte og flødeskum.
Lørdag stod for mit vedkommende på havearbejde i det helt fantastiske gode vejr, der ikke krævede overtøj af nogen art. Jeg gik i T-shirt og bare arme. I fællesskab fik vi slået græsset. Alene det pyntede gevaldigt. Det var godt nok blevet langt. Jeg fik fyldt traileren med ukrudt, men der er lang vej endnu. Efter spistid blæste det kraftigt op, og det begyndte at regne. Jeg glædede mig over, jeg havde nået det jeg havde.
I morges stod vi op til solskin og en kold vind. Ungerne kom hjem til ostebord til middag, samt en gang eftermiddagskaffe med lagkage og æblekage. Efter et par intense timers samvær, kørte ungerne hjem. Jeg benyttede det fine vejr til at gå mig en tur i skoven. Skovbunden er nu helt dækket af de hvide anemoner, men de gule er også begyndt at stikke hovederne frem.
Bøgen er sprunget ud, og skovbunden er helt dækket af de hvide anemoner. De gule er også begyndt at stikke hovederne frem. Nu mangler vi bare de blå også skal komme til syne.