Man kan nok ikke ligefrem sige, det er penge ud ad vinduet, når det er nødvendigt at udskifte kaffemaskinen, der har tjent os i mange år. Pludselig lavede den en lille sø på bordet. De første gange det skete tørrede vi bare op, fordi vi troede, vi havde hældt ved siden af, men da der altid var en sø, selvom den ikke havde været i brug siden der var tørret op sidst, måtte der være noget andet galt. Kaffemaskinen er nu blevet udskiftet.
Jeg har lige været til øjenlæge, for kontrol af epiretinale fibrose og grøn stær. Svaret var, at det ser godt ud og jeg, min alder taget i betragtning, har et fantastisk syn. Jeg synes dog, at det er gået tilbage med det syn, så jeg har været til optiker, for at få taget en ny synsprøve. Min optiker, har nogle avancerede apparater, som ingen øjenlæger her i Region Sjælland har, så hvis jeg betaler mig fra det, kan jeg få en meget bedre undersøgelse, end jeg kan få i det offentlige regi. Det er faktisk ret tankevækkende, for hvis jeg får tilbagefald, og det ikke opdages i tide, vil jeg blive blind. Alt ser heldigvis fredeligt ud. Mit syn vil blive bedre, hvis jeg får mig et par nye glas. En hulens masse penge ryger til det formål, da jeg så valgte at få nyt stel også. Nogen vil nok sige, at jeg kunne gå til en af discountbutikkerne, men de har lavet alt for mange briller til mig, som jeg aldrig er kommet til at se med.
Vi fik sandelig valuta for alle pengene, da vi i aftes havde bestilt billetter til: 'Når Bakken Hviler' i Perronteateret Gøglertruppen i Eskilstrup. Billetterne kostede 100,- kr. pr. næse. Arrangementet var på fuld højde med syngepigerne i København, som vi også har oplevet.
Som I dog smider om jer med pengene i øjeblikket. Godt at høre om det holdbare komfur og at der er styr på øjnene.
SvarSletKomfuret har gjort det godt, og fortjener at få en chance mere med en billig reservedel. Øjnene er det allerbedste, dem vil jeg meget nødig undvære.
SletSpændende hvor længe komfuret så holder nu :-) Det er dejligt med sådanne oaser (Syngepigerne) midt i travlheden, I er vist også gode til at komme af sted
SvarSletDet er det. Foreløbig venter vi på listen kommer hjem, så vi kan få sat den på. Lige nu 'fyrer vi hele køkkenet op' når vi tænder for ovnen.
SletDet er faktisk mange tilbud her i nærheden, så vi behøver ikke farte til Kbh., men netop hverdagsaftenerne holder jeg allermest af at dyrke herhjemme, så det er sjældent vi kommer afsted, set i forhold til de spændende udbud der er, men vi er blevet bedre til det. Vi skal jo huske at komme afsted, mens vi stadig kan.
Gad vide hvem der hopper på den slags reklamegas?
SvarSletDet var da vist også et ekstra dyrt komfur, I købte dengang. Jeg håber det kan holde nogle år til nu, hvor det har fået ny liste :-)
Tillykke med den nye kaffemaskine ... garanteret ikke noget med alt det fancy med kapsler og den slags, gætter jeg på ;-)
Tja... jeg ved ikke hvem, men der er helt sikkert nogen der gør det.
SletHavde vi ikke haft regningen, ville jeg ikke tro vi havde givet så mange penge. Det har jo været en formue dengang, men jeg vil ikke have noget billigt l... Jeg mener at de keramiske plader var rimeligt nyt dengang. Det har sikkert været en del af årsagen til prisen, men hvidevarer var vist også generelt dyrere dengang end i dag! Det gør jeg selvfølgelig også, men ellers er det ikke det store tab. Jeg tror jeg overlever alligevel ;-)
Tak. Nej, du har helt ret. Det er den gode gamle velkendte Melita. Kapselmaskinen kræver at man også har en almindelig kaffemaskine, ellers bliver man aldrig færdig med at lave kaffe hvis der skal brygges mere end en enkelt eller to kopper. Så lidt er det kun mig der kan nøjes med.
Den slags har det med at komme i bølger, men når én af defekterne kan klares med en liste til 200 kr., er det billigt sluppet. Er man helt afhængig af sine briller, er det skidt at gå på kompromis med kvaliteten, så har man råd til de "rigtige", er de penge givet rigtig godt ud.
SvarSletDet har det desværre, så hvem ved om det er hele 'maskinparken' der nu står for udskiftning. Det er nok ikke det hele der kan klares med en reservedel, hvis det går den vej.
SletHvis de andre kunne lave briller jeg kunne se med, så sparede jeg gerne de ekstra penge, men de har lavet dem om igen og igen, uden at det hjalp en disse, så det er jeg færdig med. Jeg kan læse en bog uden briller, men det 'almindelige syn' er ikke godt nok til at se med uden briller.
Jeg kan godt forstå du vælger din eget optiker pusher, jeg har haft samme udfordring som du, ved de billig kæder der findes. Og det er jo penge ud af vinduet. Det er vigtigt de glas øjnene er bag, passer perfekt, så hellere gøre som du/i valgte mht. ovnen. Du og ovnen kender hinanden, det vil tage lang tid at blive du´s med en ny ovn.
SvarSletJeg kender mange, der ikke har problemer med at få briller de kan se med, hos de billige kædebutikker, men vi er altså nogle stykker de ikke kan hjælpe.
SletOg når man, som jeg, har fået den besked, at synet ikke kan blive bedre, og at jeg bare må vænne mig til at det er sådan, så bliver man altså også lidt negativ, når nu det ikke ER sådan det forholder sig. Øjnene er det vigtigste.
Selvom det kun er mit andet komfur, så plejer jeg ikke at have problemer med at finde ud af komfurer, men jeg husker at det var irriterende at jeg ikke selv kunne vælge, hvor jeg ville have den store og den lille plade placeret på komfuret. DET skulle jeg vænne mig til.
Ja, de lotteriindkøbstjenpenge kuverter bliver lodret arkiveret her.
SvarSletPudsigt... Jeg skal også have nye briller. Var lige i gaden sammen med min gode smag (vores datter) og vælge stel. Havde hun ikke været med var jeg fortsat med noget det til forveksling lignede de gamle briller...
Og trykmålingen medførte opfordring til at besøge en øjenlæge... det kan så blive i januar!
Det ser ud til at have været en herlig og munter aften med syngehvilepigerne.
Jeg har altid sagt, at skal jeg have nye briller, så må man også godt kunne se, at de også ER nye, så jeg vælger altid meget anderledes. Livet skal ikke være så kedeligt ;-) Hvis nogen synes dem jeg har nu, er farverige, så er det intet i forhold til dem nye jeg får i næste uge.
SletDet lyder ikke godt med trykmålingen, så er der meget længe til januar. Kan du ikke komme til før, spørger jeg, der bor et sted, hvor der er 3 års ventetid på en øjenlæge, også selvom det er akut. Derfor går jeg til en øjenlæge på Sjælland, hvor man KAN få en akuttid samme dag, når det virkelig er akut.
Det var helt igennem en herlig munter aften.
Der er ingen tvivl om at det har revet noget i budgettet, da vi købte det. I dag ville et nyt - og rigtigt godt komfur - koste mindre.
SvarSletJeg har en rigtig god optiker, som er meget ærlig og direkte. Det kan jeg godt lide. Min lidelse kan sagtens blive værre, det er slet ikke unormalt, men jeg håber selvfølgelig at jeg slipper.
Øjnene er godt nok vigtige - og ømfindtlige. Nu hvor jeg selv er kommet i brillealderen, har jeg gjort mig mange tanker om virkeligheden, som man ser den med eller uden briller. Og man kommer aldrig tilbage til "normalen". Man kan allerhøjst håbe på (lede efter) en optiker, der kan lave den bedste erstatning.
SvarSletI øvrigt er jeg vild med syngepigerne og deres tøj. Livslysten lyser ud af dine billeder med dem.
Synet er en af de sanser jeg allerhelst ikke vil undvære. Vi må dog se i øjnene at det også her går ned ad bakke, men jeg har heldigvis ikke noget at klage over. Jeg kan læse en telefonbog uden briller. Det er på den lange bane, det kniber. Godt der findes hjælpemidler.
SletSyngepigerne er bare så skønne. Man kan kun blive glad af at være i selskab med dem.
De der "gavecheck" de ryger også ud her - så vi smider måske også penge ud af vinduet, men på den anden side, så tænker jeg også, at vi sparer en del, ved ikke at hoppe på alle de tilbud :)
SvarSletMin ovn er "kun" fra 1998 - den begynder at "skabe" sig lidt, varme fordelingen er ikke, hvad den har været - så ryger der en kant, så bliver hele ovnen skiftet - men jeg forstår godt jeres valg - jeg har det også sådan, at har jeg noget der virker upåklageligt, hvorfor så skifte det ud - derfor er vi som regel heller ikke dem, der har sidste nye model af div. ting og sager :)
Jeg får briller ved Synoptik, det er jeg glad for, jeg har for nogle år siden været en tur om Louis Nielsen, men det sker igen - for briller de skal bare være en integreret ting af mig, de skal virke.
Jeg ser på den gavecheck med samme øjne som du. Det kunne blive en dyr fornøjelse at indfri alle de check :-)
SletMan må jo vurdere hvad man skal hver eneste gang, der er noget der begynder at svigte. Vi er heller ikke med på moden, med hverken det ene eller det andet. Det skulle da lige være mine nye briller, som jeg får i næste uge :-) Synoptik har ikke kunne lavet noget til mig i mange år, så de er dømt ude af mig. Tænk de spurgte om jeg ikke ville se godt ud. Jo, det ville jeg da gerne, men jeg ville faktisk hellere kunne se, var mit svar. Der var vi ikke helt enige.
Den slags penge smider vi også ud.. :-)
SvarSletTænk at få lov til at kaste sådan om sig med penge :-)
Slet