En stor del af lørdagen var afsat til mor. Hun har en tid talt om, at hun var træt af det store skrivebord. Det fyldte mere end det rummede, og i de 6 år hun har boet i lejligheden, har hun ikke brugt skrivebordet. Allan havde tidligere været med hende ude for at finde en reol. De mål hun gerne ville have fandtes ikke, så hun måtte i tænkeboks. Nu har søster været med mor. De fik købt to reoler, som bliver leveret i næste uge. Vi havde lovet at tømme skrivebordet, og ikke mindst få det ned fra første sal, så der var plads til de nye møbler, når de kommer. Sikke et gedemarked at få det ned, imen det lykkedes da. Der blev sorteret og kasseret en pæn del, ikke bare fra skrivebordet, men fra hele værelset. Vi blev ikke færdige.
Vi spiste lidt frokost og kørte hjem med traileren og bagagerummet læsset med forskelligt der skulle videre i genbrugssystemet og resten til genbrugspladsen. Jeg nåede min gåtur mellem aflæsningen og oprydningen. På markerne er der gæs og svaner overalt. De er ikke til at skræmme væk.
Derfor valgte jeg i dag, at tage turen udelukkende af den brede og meget lange lige skovvej. Her kommer jeg ud til landevejen, som jeg kan krydse og gå ind i en anden skov., men så bliver turen også en del længere. Jeg havde godt nok garderet mig med den gule refleksvest, så jeg ville blive set, hvis det blev mørkt inden jeg kom hjem.
Det mest interessante jeg så i skoven i dag, var lidt svampe og et gammelt væltet træ.
I modsætning til skoven, så var der liv langs landevejen. Da jeg kom forbi en af vor landsdels mange frugtplantager, gik der en mand på hver side, af en af de utallige lange rækker og klippede, mens de gik og snakkede. Jeg kan hermed konstatere, at det vist er nu det er bedst at beskære havens træer. Vores får nu lov at vente til foråret, ganske som de plejer.
Mine øjne faldt straks på denne mark med de store grønne blade. Umiddelbart kunne de ligne roer, men de har ikke sådan nogle blade. Lidt længere fremme var en landmand ved at pløje. Uh, hvor lå der meget vand på marken. Jeg kunne se for mig at han sad fast, så mine øjne fulgte hans tur frem og tilbage gennem marken, mens jeg havde mit på det tørre. Her sagde mit kamere blib, blib, blib. Det var løbet tør for strøm. Der var stadig 2-3 km hjem.
Dagens tur blev på 7 km og man kan slet ikke undgå at blive glad, når man kigger på sin skridttæller, og ser den lille mand stå der og række armene i vejret, som en anden lille gymnast. Hans jublende glæde over dagens 10.000 skridt er nået smitter af.
Da jeg i eftermiddags skulle trække i det varme skiundertøj, tænkte jeg det var underligt så øm jeg var i nogle muskler i arme, nakke, ryg og skuldre. Det kunne jeg ikke lige finde årsagen til, indtil det gik op for mig, at det stammer fra gårsdagens arbejde med at få det tunge skrivebordet ned ad trappen i går. Allan har det på samme måde. Han mærkede det allerede i morges sagde han, da jeg fortalte om min nyopdagelse. Det er nu sundt at få rørt sig. Det er jo kun nogle muskler vi burde komme lidt mere i kontakt med i det daglige.
Tak for den fine tur - og glæden ved de 10000 skridt. Du har givet vis ret i at der er muskler det ville være fint at komme i kontakt med lidt oftere, og ikke kun når skriveborde flyttes fra 1. sal. Tænker at det ville være en ide her at tage hæksaksen og klippe lidt hæk med håndkraft i vinterens løb.
SvarSletDer sidder vist mange muskler hos de fleste af os, som skriger på at blive rørt lidt oftere. Det er vist en udmærket ide at varme langsomt op til den store haverunde starter om et par måneder.
SletEn skov er jo dejlig på alle årstider.
SvarSletDet er vist altid bedst at beskære træer om vinteren, når saftspændingen er mindst - det har jeg lært engang ... det er kun roser, der ikke må beskæres, så længe der er risiko for frost.
Det er den da :-)
SletJeg var også tidligere belært om, at man beskar frugttræer i vintermånederne, men så fik jeg noget andet at vide. Jeg klipper sådan set hele året, når jeg kan se hvordan træet udfolder sig. MEN faktisk er det allerbedst at beskære om sommeren. Når frugtavlere klipper om vinteren, er det ikke af hensyn til træet, men fordi det passer bedst ind i årets arbejdsfordeling. Kun stenfrugter må kun beskæres mens der er blade på træerne.
Det med roserne ved jeg godt, men jeg kan godt finde på at klippe dem, hvis de irriterer mig. Det gør det jævnligt De er gået godt i 40 år. Jeg klipper dem dog ikke helt ned til jorden. Det er kun de første par cm efter beskæringen der dør, hvis der sker noget.
Du fik da alle muskler rørt og sikke en fin skridttæller du har, som viser glæden ved de opnåede skridt :-)
SvarSletJeg tror nu der stadig sidder et par muskler rundt omkring, jeg ikke har fået fat i :-)
SletMon du dog ikke også har sådan en. Det er jo den alle sygeplejerskerne bruger.
Det var det ikke. Det er en dum trappe at få noget op og ned af.
SvarSletDet er også mest kun på fridage jeg kommer over de 5 km. Når jeg er på arbejde bliver det kun mellem 3 og 5 km. Og når nu jeg lidt senere på året starter cykelsæson igen, så bliver hverdagenes gåture erstattet med 13 km cykeltur i stedet. Der er ikke plads (tid) til begge dele. Vi har ikke andet en skov, marker og vand, men vi klager bestemt ikke.
Tak for en dejlig tur i jeres smukke område. :-)
SvarSletVelbekomme Inge :-)
SletSom sædvanlig oplever du meget på dine ture - og har øjne og sanser åbne for alle oplevelserne.
SvarSletJeg nyder at gå og se både højt og lavet. Det er en rigtig god måde at slappe helt af på, og få tømt hovedet for alt muligt.
Slet