Køkkendrømme og når vægge kan tale

Køkkendrømme har vi efterhånden haft nogle stykker af, og også ført dem ud i livet.
Det er næsten 3 måneder siden vi købte tapet, så køkkenet kunne blive shinet lidt op. Tapetet er ikke udskiftet, siden vi lavede nyt køkken for 17 år siden. Min seneskedehindebetændelse var årsagen til, at jeg ikke turde give mig i kast med det i juleferien. Jeg kunne også sagtens klare det på en weekend, hvis vi satte sådan en af til samme formål, og Allan fik revet det gamle tapet af i løbet af ugen. Det skulle bare planlægges. 
De sidste par uger, har jeg ikke brugt støttebind til hånden, og det gik fint. Derfor fik jeg den ide, tordsag morgen, mens jeg stadig lå i min seng, at jeg ville tapetsere køkken i den kommende weekend. Allan havde aftaler både torsdag og fredag formiddag, så det var ikke meget tid, han havde at gøre godt med, når der både skulle afmonteres diverse ting fra væggene og alt tapetet skulle fjernes.
Da vi byggede hus føst i 70´erne, valgte vi rødt tapet. Jeg husker det stadig tydeligt. Faktisk syntes vi det var flot. Det forstår man jo ikke i dag.  Det var meget, meget rødt, Det passede til bordpladen, som vi også havde valgt skulle være rød. Vi valgte flotte mørkegrønne fliser, som jeg stadig syntes var pæne, da vi valgte at få nyt køkken. Vi havde grønne møbler og ditto hvidevarer, samt et gulvtæppe der matchede.
Vi har jo selv tegnet og bygget vort hus, og valgte meget bevidst, at vi ville have et lille køkken, hvor døren kunne lukkes ind til stuen og de andre rum. Sådan foretrækker jeg stadig mit hjem skal være. Køkkenet blev dog lidt for trangt da Mads kom til, når der skulle være plads til højstol / legebord og til at to mennsker kunne komme forbi hinanden og møblerne, så vi væltede en væg og fik et værelse mindre.
Heldigvis kunne vi stadig få de samme køkkenelementer fra Vordingborg-køkkenet, så der blev suppleret med flere skabe. I værelset som blev inddraget til køkken, blev tapetet udskiftet til det småblomstrede brune tapet. Vi fik en spise- og legeafdeling, som vi har haft meget gavn af da ungerne var små. Det var jo i køkkenet det hele skete før og efter arbejde.






Med job ude og en lille forretning hjemme, savnede jeg et værelse til min skrivemaskine, kopimaskine, og senere min computer, ringbind, osv. til det kirkeregnskab jeg førte for et menighedsråd. For slet ikke at nævne at jeg virkelig var træt af, alle de fremmede mennesker, der ønskede en længere snak om om det arbejde jeg skulle udføre, altid skulle hele vejen igennem huset og ind i stuen, i tide og utide, mens resten af familien, eller vi selv i det hele taget gerne ville have det meste af vores hjem for os selv. Derfor rejste vi atter en væg i køkkenet, så jeg fik et lille kontor, lige ved siden af hoveddøren. Væggen blev dog ikke rejst på helt samme sted som tidligere.


Atter måtte der nyt tapet til, og jeg har været i gemmerne for at finde lidt billeder fra køkkenet med de forskellige tapeter. Sjovt som man kan glemme, eller huske helt forkert. For det brune tapet, havde jeg fuldstændig glemt vi havde haft, indtil det kom til syne under afrivningen, mens vi begge to tydeligt husker kirsebærtapetet, som vi kalder det. Vi havde bare glemt, at der var andet end kirsebær på det. De første godt og vel 20 år vi har boet har, har jeg virkelig tapetseret køkken. Det kan man så ikke sige, jeg har gjort de efterfølgende år.
For 17 år siden, dagen efter Allans 50 års fødselsdag først i april måned, rev vi hele indmanden ud af køkkenet. Malede loft, lagde nyt gulv osv. Mens alt dette stod på, havde vi etableret køkken på terrassen. En gasflaske og campingkomfuret, var stillet op på et par fliser under terrassens halvtag. Alt kan lade sig gøre, men efter et par måneder med sådan et primitivt liv, er det altså skønt, når man igen har komfur og håndvask lige ved hånden. Ting tager jo lidt længere tid, når man også skal passe sit arbejde og have et familieliv med unger til at gå op i en højere enhed.
Lørdag morgen måtte vi begge fortsætte med at rive tapet af, så jeg kunne komme i gang med at tapetsere, mens jeg satte op i den ene ende af køkkendet, rev Allan ned i den anden ende. Om søndagen begyndte han at montere diverse ting igen, der hvor jeg var blevet færdig med at tapetsere. Søndag aften kunne vi nyde et helt nyvasket og færdigtapetseret køkken.
Det var så den historie et par stumper tapet kunne føre til.