Besøg på Ulriksholm Slot og Frydenlund Fuglepark

Vi mener ellers at kende navnene på rigtig mange slotte og herregårde i Danmark og jeg abonnerer på dette for at følge lidt med i nye tiltag. Alligevel støder vi jævnligt på nogle, vi aldrig har hørt om. Det skete også, da vi kørte hjem fra Odense og kom forbi Ulriksholm. Det blev Allans opgave at undersøge om vi kunne komme ind der.
Det kunne vi, og vi ville stå klar, når de åbnede kl. 10, så vi var der i rigtig god tid. Vi så slotsherren sætte skiltet ud ved vejen. Da han forsvandt og klokken nærmede sig 10, læste vi hvad der stod på skiltet. Åbner kl. 11:00.
Der stod altså kl. 10 på nettet, mente Allan helt bestemt. Vi lister da bare ind på slotspladsen og ser om vi kan komme ind, siger jeg.
Slottets hoveddør stod på vid gab, så jeg bankede på og gik ind. Jeg kunne høre nogen pusle længere inde. Det varede da heller ikke længe inden slotsherren kom til syne.
Vi vil meget gerne se slottet, men kan se I først åbner om en time. Ja, men kom I bare ind, jeg er her jo alligevel. Jeg var såmænd også lige ved at gå hen til jer derude, og sige at I bare kunne komme ind allerede nu, sagde han.
Vi fik en kort introduktion og et A4-ark i hånden, og kunne så ellers bare spørge om alt muligt, hvis der var noget vi ville vide. Har I lyst til at gå op i tårnet, så skal I være velkomne til det, men der er altså ret støvet. Ovenpå er der også et loppemarked, hvor man kan købe nogle ting der har tilhørt slottet. Der var virkelig mange fine ting fra nips og porcelæn, møbler og ægte tæpper, og det var bestemt ikke dyrt, men vi har, hvad vi skal bruge af den slags.



På forespørgsel om vi måtte fotografere, var svaret ja,det må I gerne. (og det til trods for at han bor der privat)
Den massive dør herover, der er m.e.g.e.t  tyk og består af flotte træskærerarbejder, lukkede vi til for at tage et billede af den. Døren har siddet i en kirke. (Jeg husker ikke hvilken) I hjørnet af samme stue stod en kreative blomsterdekoration. I tårnet mødte vi kraniet. og blev enige om at vi hellere måtte gå ned inden døren smækkede og vi kom til at ende vores dage på en hylde der også.
H C Andersen har gæstet slottet, så der var tøj fra hans eventyrer. Der var også andre smukke og kongelige beklædningsstykker. En herredragt og en damerobe fra år 1700 (De to første billeder herunder)  men også vor egen Dronnings kjoler var at finde der. Bl.a. den vinrøde guldbrokadekjole hun bar til prins Joachims bryllup i november 1995.   
Vi tog hele slotsrunden, og da vi havde set det hele, fik vi en længere snak om mangt og meget med slotsherren. Da vi ville forlade slottet, fulgte han os til dørs. Han skulle en tur i kælderen, fordi der havde været skybrud i går, hvor han ikke var hjemme. Han var spændt på at se, hvordan der så ud. Damen der havde passet det for ham, havde fortalt at vandet løb ned ad trapperne og ind gennem døren. Vi trissede selvfølgelig taknemmelige og nysgerrige bagefter. Sikken et fint møbleret kælderrum.  Der var heldigvis helt tørt på klinkegulvet, men strømmen var gået, og det var fyret selvfølgelig også. Sådan noget gammelt lort… ja, undskyld, men…….. udbryder han. (Vi havde i talt med ham om, hvor og hvad vi begge arbejdede, eller havde arbejdet med) Jeg forstår dig så godt, siger jeg. Vi kender alt til sådan noget, og ved hvor besværligt og dyrt det er, og så snakkede vi videre om hvad det krævede og hvad han nu skulle i gang med.
Vi takkede mange gange for rundvisningen, og regnende med at vi nu havde fået mere for vores penge, end vi kunne forvente, da han sagde at vi kunne gå en tur i parken, hvis vi havde lyst. Det vil vi meget gerne. I kan gå ind derovre ved de to store træer. Jamen der står jo privat, siger jeg. Ja, men det betyder ikke noget, når I har betalt, så må I må gerne gå over det hele. Også selvom der står privat? Ja, jeg vil bare ikke have alle til at rende her hele tiden. Tusind tak, det vil vi meget gerne.
Niels Grønbech er en driftig ældre herre på 78 år, der med mange forskellige arrangementer holder liv i slottet. Slottet og slotsherren er bestemt værd at gæste. Det vidner de mange tidligere gæsters  takkekort, som lå frit fremme, også om.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Inspireret af et indslag vi hørte i radioen, om onsdagen da vi kørte på ferie, fortsatte vi til Tommerup, hvor vi ville se på fugle. Her kan man se mere end 800 fugle fra hele verden i den 5 ha store park.
Ved at bevæge sig rundt i et stisystem på 2 km, som også er handicapvenligt, kan man se mere end 150 forskellige fuglearter. Nogle mere sjældne end andre. Vi blev underholdt af en imponerende tranedans, og så ibisserne flyve rundt. Emuer og ugler og mange andre sjældne og flotte fuglearter. Det var umuligt at holdet styr på det hele.

Vi var så heldige at være der, mens chefen og en ansat kørte rundt og fodrede fugle. Chefen var meget villig til at snakke og fortælle, og der hersker ingen tvivl om, at alle hans fugle har et godt liv. Ingen af parkens gæster kommer i første række. Fuglene først, og derefter gæsterne.   
Vi, eller Allan (mig siger det nemlig ikke noget) var så heldig at der også var træf for veteranknallertklubben som havde linet alle deres knallerter op efter at have været på tur først.
Det var sidste ferieindlæg fra Fyn. Denne weekend er booket, lige som de fleste andre dage i denne uge har været det med lidt af hvert, men mere om det en anden gang. Mandag er det igen arbejdsdag.